I Nuuk ser vi alle slags patienter

Hvad laver du?

Jeg varetager al genoptræning, undersøgelse, diagnosticering og behandling af indlagte og ambulante patienter på Dronning Ingrids Hospital. Cirka halvdelen af min arbejdsdag bruger jeg på indlagte patienter, som enten er medicinske, kirurgiske eller intensive patienter. I den anden halvdel har jeg ambulante patienter. Det er alle slags problemstillinger, som folk kommer med. Så det er et meget bredt område, jeg dækker.

Hvilke slags skader ser du?

Jeg ser alle slags skader, men de er mere sæsonbestemte her. Der er for eksempel sæson for jagt en bestemt periode hen over sommeren. Så der har vi færre patienter. Så kommer de til gengæld tilbage, når sæsonen er slut med eksempelvis ondt i ryggen eller knæet. Om vinteren ser vi mange med skader efter ski- eller snescooterulykker. Og der er rigtig mange, som kommer ind med brækkede arme og ben, efter de er faldet på sneen eller isen.

Hvordan adskiller arbejdet i Nuuk sig fra Danmark?

Geografisk dækker vi et stort område, og så er vi ikke så mange fysioterapeuter i Nuuk og generelt i hele Grønland. Derfor skal vi kunne varetage alle former for genoptræning og behandling, og man bliver hurtigt specialisten inden for alle fysioterapeutiske områder. Det betyder også, at jeg får en meget bred erfaring og nogle kompetencer, som jeg ikke ville have fået i Danmark. Her skal jeg være både generalist og specialist. Selvom jeg havde erfaring og ikke var nyuddannet, da jeg kom hertil, så var der mange ting, jeg har skullet lære.

Kan du give et eksempel på det?

Vi har eksempelvis patienter, som skal have lavet en mastektomi, hvilket vil sige, at de skal have fjernet et bryst på grund af kræft. Dem ser vi til genoptræning, men også til bestilling af bh og brystproteser. Det er os, som skal vurdere, hvad de har behov for og bestille det fra Danmark. Det har været en meget anderledes opgave og ikke en opgave, som man normalt skal varetage som fysioterapeut i Danmark.

Hvad har overrasket dig mest?

Jeg har mange patienter, som kommer fra andre dele af Grønland. Her er det en stor opgave at finde ud af, hvilke omgivelser og hvilken hverdag de skal hjem til. I de mindre bygder er der eksempelvis ikke nogen veje, men mange trapper og kuperet terræn. Det kan godt være, at jeg kan sende en patient hjem med en rollator, men hvis man ikke kan gå med rollator i patientens bygd, så kan jeg ikke sende patienten hjem. Derfor skal man bruge noget tid på at sætte sig ind i, hvilken hverdag og hvilket liv vores patienter har.

Hvordan er sammenholdet i afdelingen?

Jeg har et tæt forhold med mine kollegaer. Der er lidt højskolestemning over at komme hertil som dansker og blive en del af fællesskabet i afdelingen. Mine kollegaer er også mine venner, som jeg tager på vandretur med i fjeldet og på sejltur med i fjorden. Og nogle gange er de også mine patienter, fordi de også får skader en gang imellem. Så vi kender hinanden rigtig godt og har et helt særligt fællesskab.

Hvor længe bliver du?

Jeg kom hertil og tænkte, at jeg som minimum skulle være her et år. Nu er der gået halvandet år, og jeg er slet ikke færdig med at være her. Jeg er blevet rigtig glad for Grønland. Så lige nu har jeg ikke nogen slutdato for, hvor længe jeg bliver, og det synes jeg egentlig er meget rart.