“Det, at se andre mennesker lykkes, giver mig en masse"

Hvor arbejder du?

Jeg arbejder i Gymnastikforeningen Køge Bugt som træner på to af foreningens springhold. Jeg træner godt 100 piger på micro-og miniholdet og er træningsplanlægger og tilmelder til konkurrencer. De yngste er mellem 6 og 10 år, de ældste er mellem 11 og 14.

Hvor meget arbejder du?

Jeg er i hallen 7,5 time om ugen. Så kommer planlægning og forældresnak ved siden af. Der er også opvisninger og konkurrencer i 6 weekender per sæson, og det forventes, at man deltager.

Hvad får du i løn?

Jeg får 115 kr. i timen, og så får jeg en ekstra times løn om ugen for det arbejde, der ligger ved siden af. Det er skattefrit, så jeg får udbetalt lige omkring 40.000 kr. per sæson. Vi får også træningstøj og betalt overnatning, kost og logi, når vi skal til konkurrencer.

Foreningen gør meget ud af at uddanne internt, så jeg har også været på flere kurser; kursus i kvalitet i børnegymnastik, modtagerkursus og inspirationskongres. Jeg har også selv afholdt kursus for nogle af de nye trænere. Men man kan ikke gøre det op i kroner og ører. Jeg synes, det er sjovt, og så længe, jeg stadig selv får noget ud af det, vil jeg gerne beholde det.

Bruger du din fysioterapeutiske faglighed?

Jeg bruger min faglighed ift. træningsplanlægning, og hvad der skal til for, at vi når slutmålet op til konkurrencerne. Jeg trækker også på min viden om progression og regression. Hvis en gymnast f.eks. har svært ved en øvelse, hvordan kan vi så justere den, så den rammer det niveau, de har? De sender også typisk skader videre til mig. Men tit, hvis gymnasterne har ondt, er det fordi, de synes, det er kedeligt, eller en øvelse er for svær. Der er også rigtig meget kommunikation i arbejdet, både med forældre og med instruktioner til gymnasterne.

Kan du få det til at gå op med dit studie?

Det kan jeg godt, de andre trænere er meget fleksible. I udgangspunktet er min uddannelse min første prioritet, og jeg skipper sjældent en forelæsning. De eneste gange, jeg har vægtet arbejdet højere, er op til konkurrencer.

Hvordan fik du jobbet?

Jeg startede som hjælpetræner, da jeg var 13, fordi jeg selv har lavet gymnastik i foreningen. Så blev jeg hjælpeinstruktør og fik langsomt mere lederansvar. Det er min 11.sæson nu.

Hvorfor har du valgt at have et studiejob?

Jeg startede, fordi jeg havde sindssygt meget glæde af gymnastikken og gerne ville give det videre. Jeg har altid elsket at arbejde med mennesker og især børn. De er sjove og umiddelbare og siger nogle grineren ting – det giver mig en masse god energi i hverdagen. Jeg elsker hele forløbet med at dygtiggøre dem og det lange seje træk, hvor en gymnast har svært ved et spring, og så lykkes det pludselig en dag. Det er også spændende at dygtiggøre de andre trænere. Det, at se andre mennesker lykkes, giver mig en masse.

Er der nogen ulemper ved jobbet?

Det tager halvanden time hver vej, så det er en lang transporttid. Men jeg bruger togturen til at slappe af og lade op, inden jeg skal ned og have overskud til 100 børn. Vi træner ikke i sommerferien, så der får man ingen løn, så det skal man være klar til. Og så er der selvfølgelig træninger, hvor pigerne fjoller vildt meget, eller hvor der er en træls forælder. Men overordnet er jeg vildt glad for mit job.