Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Årets fysioterapeut: ”Under covid gjorde vi alt med bankende hjerte”

Under pandemien fik Linette Marie Kofod brug for al sin viden, sine samarbejdsevner og sin beslutningskraft, da hun som respirationsfysioterapeut blev en af de bærende kræfter inden for CPAP-behandling af covidpatienterne på Hvidovre Hospital.
”Som regel trækker vi os, når der ikke er mere at gøre, men under pandemien stod vi ind imellem og behandlede, mens patienterne døde. Det var nyt at være så tæt på døden,” siger Linette Marie Kofod, der blev valgt til modtager af Danske Fysioterapeuters Pris 2022 af en enig hovedbestyrelse. Foto: Linda Johansen.

Det var en aften midt under covidkrisen. Telefonen ringede hjemme hos fysioterapeut og ph.d.-studerende Linette Marie Kofod. I den anden ende var en af hendes kolleger i Fysio- og Ergoterapien på Hvidovre Hospital i København.  

”Jeg har prøvet alt, og patienten bliver ikke bedre,” sagde kollegaen.

’Ikke bedre’ betød i denne sammenhæng ikke, at et knæ blev ved med at drille, eller at en skulder ikke ville lade sig mobilisere. Patienten var ved at dø. En sjælden situation for en fysioterapeut.

”Som regel trækker vi os, når der ikke er mere at gøre, men under pandemien stod vi ind imellem og behandlede, mens patienterne døde. Det var nyt at være så tæt på døden,” siger Linette Marie Kofod, der blev valgt til modtager af Danske Fysioterapeuters Pris 2022 af en enig hovedbestyrelse.

I gang med CPAP

Som respirationsfysioterapeut fik hun en bærende rolle i behandlingen af covidpatienter på Hvidovre Hospital. Hun og hendes kolleger indgik i et bredt tværfagligt samarbejde med læger og sygeplejersker, som bevirkede, at patienterne fik behandlet deres hypoxi med kontinuerlig CPAP-behandling næsten 24 timer i døgnet.

”Vi havde i forvejen arbejdet meget med, hvordan kan vi forbedre CPAP-behandlingen. Da pandemien kom, sagde jeg til min chef: ”Det er det her, vi har arbejdet for.” Vi havde både udstyret og ekspertisen, så hvis nogen kunne gøre det, var det os,” siger Linette Marie Kofod og fortsætter:

”Før gav vi typisk CPAP i fem minutter ad gangen, og jeg kunne se et scenarie for mig, hvor vi fysser kom ind og gav alle covidpatienter fem minutters behandling, måske højst fire gange om dagen. Det ville ikke gøre nogen forskel for dem. Så jeg talte med nogle af lungemedicinerne og sagde, at hvis vi skulle give det, skulle vi give det i meget længere tid. Det var de fagligt enige i, og så gik vi til ledelsen, som er meget lydhøre over for faglige argumenter, og gik i gang.”

Behandling med bankende hjerte

Linette Marie Kofod og teamet i afdelingen startede langsomt op med den kontinuerlige CPAP-behandling og kunne med det samme se, at den havde effekt.

”Når vi tog maskerne af, faldt patienternes iltmætning med det samme,” fortæller Linette Marie Kofod.

Den nye behandling betød, at fysioterapeuterne skulle ind og arbejde på en helt ny måde. De skulle være på hospitalet 24 timer i døgnet og indgå i vagtskemaer fra den ene dag til den anden.

”Den tid var ekstremt begivenhedsrig. Den var intens, fokuseret og enormt faglig – mit familieliv blev næsten sat på pause, og min mand måtte tage over med alt, for alle mine tanker gik til patienter og kolleger. Der var også rigtig meget arbejde i det; vi skulle finde og købe udstyr, finde ud af, hvordan vi skulle gøre med filtre, smittefare, vagtplaner og meget mere,” siger Linette Marie Kofod.

Og så var der alle følelserne, fortæller hun:

”Vi gjorde alt med bankende hjerte. Jeg kan huske, at jeg stod inde hos en patient, som havde ro på og lå godt, men han havde ligget sådan i mange timer. Jeg tænkte, at hvis jeg vendte ham, kunne det være, at han væltede (Tilstanden forværres. Red.bem.) Men normalt ville jeg gøre det, så jeg prøvede. Iltmætningen begyndte at falde, og jeg skyndte mig at få ham tilbage igen. Der var sådan en adrenalin til stede, fordi vi arbejdede på kanten af, hvad vi kunne give, hele tiden.”

Den vigtige sparring

Linette Marie Kofod blev også udfordret på sin beslutningskraft. Eksempelvist når en kollega ringede om en patient, som han ikke vidste, hvad han skulle stille op med.

”For mig var det et nyt ansvar at skulle guide en kollega i telefonen. Læger er vant til at have det sidste ord, med den magt, der ligger i det. Men jeg skulle lige vænne mig til det. Jeg tænkte, at hvis jeg sagde noget forkert, kunne det have fatale konsekvenser. Det var virkelig hårdt for mig at vide, at det havde den betydning for et andet menneske,” siger Linette Marie Kofod.

Samtidig er hun også stolt, når hun ser tilbage på den aften, som var blot én af mange situationer, der har lagret sig i hukommelsen fra tiden med covid.

”Jeg er stolt over, at vi kunne have det samarbejde og sparre på den måde. Det har vi altid gjort, men det er forskelligt med hvilken sikkerhed, du går ind sparringen. Her var vi nødt til at prøve os frem og vove af fejle. Vi havde jo ikke en bog, vi kunne slå op i, og selv om jeg prøvede at skaffe viden, f.eks. fra udlandet, så var der ikke én person, man kunne ringe til og få alle svarene. Men vi lærte helt utrolig meget om ilt, lejringer og CPAP og kom langt sammen som faggruppe.”

Også det tværfaglige samarbejde fik et stort løft.

”Vi mødte ind på afdelingen hver dag, og vi havde møder med infektionslæger, anæstesilæger og lungemedicinere. Vi så, at man virkelig kan rykke, hvis man vil. Og det har holdt efter pandemien. Både i behandlingen med CPAP og i måden, vi ser hinanden på,” siger Linette Marie Kofod.

Arets-fysioterapeut_Linette-Kofod-main2.jpg
Linette Marie Kofod skal tilbage til sin forskning i patienter med kol, som har hjemmeilt.
Foto: Linda Johansen.

Fornyet respekt om fagområdet

Linette Marie Kofod kan i det hele taget mærke, at respirationsfysioterapien har fået fornyet respekt.

”Folk har fået øjnene op for, hvor vigtigt det er. Alle trækker vejret, så det burde være det største, men det er det ikke. Måske fordi det kan være lidt fluffy, hvad er det egentlig vi gør, og hvad vi kan bidrage med. Det skulle vi finde ud af.”

Selv faldt Linette Marie Kofod for respirationsfysioterapien allerede på tredje semester af uddannelsen, hvor hun havde om respirationsfysiologi.

”Hele anatomien, fysiologien og kemien i vejrtrækning fascinerede og fascinerer mig stadig. Da jeg var færdig som fysioterapeut, var der en stilling ledig i Frederikssund. Den søgte jeg og fik, fordi jeg var den eneste, som gerne ville ind på det lungemedicinske område,” smiler Linette Marie Kofod.

Ifølge hende har respirationsfysioterapien – tidligere ’lungefysioterapien’ – lidt under samme skyggetilværelse som behandling af lungesygdomme i det hele taget gør.

”Gruppen af patienter med lungesygdomme er ikke gode til at gøre opmærksomme på sig selv. Der har tidligere været meget skam forbundet med det, fordi det var deres ’egen skyld’, hvis de havde røget,” siger Linette Marie Kofod. Med mere viden er der kommet et mere nuanceret fokus, fortæller hun, og det samme gælder respirationsfysioterapi.

Fremtiden som fys

Linette Marie Kofod var inden covid gået i gang med en svensk ph.d., som hun nu er vendt tilbage til. Her forsker hun i optimering af iltbehandling til patienter med KOL og hjemmeilt. En af de måder hun kan mærke, at hendes fagområde er blevet mere respekteret, er netop gennem udvidelsen af kredsen, der forsker.

”Der er kommet flere ph.d’er, som blandt andet har gjort, at vi inden for de sidste par år har fået inspiratorisk muskeltræning, telerehabilitering og behandling af dysfunctional breathing til landet. Viden og forskning, også udgående fra Danmark, er altså med til at løfte og konkretisere den behandling, vi giver,” siger Linette Marie Kofod, der også underviser forskellige faggrupper:

”Vores kurser er altid fyldt op, og der arbejdes mere på tværs af hospitaler inden for regionerne for at ensrette og uddanne. Det er bestemt ikke alt, som er forårsaget af covid, men det har åbnet øjnene for vigtigheden af respirationsfysioterapi,” siger hun.

Efter indsatsen under pandemien er der kommet så meget fokus på respirationsfysioterapien, at Linette Marie Kofod har modtaget Danske Fysioterapeuters Pris. Men det at komme i fokus på den måde gør hende lidt forlegen.

”Der er så mange dygtige fysioterapeuter og så mange fagfolk, der lægger sjæl i deres arbejde, så hvorfor skulle det lige være mig, der blev betænkt med en pris? Det er jeg ikke så komfortabel over,” siger hun, men:

”Det gør mig mest glad, at mine kolleger har nomineret mig; at de har sat pris på den indsats og det, der skete specielt i tiden omkring covid, og i det hele taget det arbejde, vi har udført omkring respirations-fysioterapi. Prisen er et bevis på, at der er sket noget, hvor fysioterapeuter har været aktive, og hvor respirations-fysioterapi er blevet løftet, og vi har lært ekstremt meget.”

Læs nyhed om prisoverrækkelse på repræsentantskabsmøde 2022