Et studiejob er guld værd

For nogle skyldes det en slunken kasse. For andre handler det om at omsætte teori til praksis eller om at sikre sig et job efter endt studietid. Og der er flere gode grunde til at få sig et studiejob, lyder det fra kredsformanden, arbejdsmarkedsforskeren, studielederen og den kliniske underviser, som Fysioterapeuten har talt med. Brian Errebo-Jensen, der var formand for det tidligere arbejdsmiljøråd og er nuværende regionsformand i Danske Fysioterapeuter, er ikke i tvivl:

“Det at tage en uddannelse er rigtig positivt, men jeg håber også, at de studerende koncentrerer sig om andet undervejs. For eksempel at finde sig et studiejob. Et job og det ansvar, det er at bestride det – også i nogle få timer om ugen – er værdifuldt. Og de sociale kompetencer, man får ved at skulle begå sig på en arbejdsplads, er guld værd, når man skal ud og bruge sin uddannelse som fysioterapeut. Det bør også pynte på ethvert cv, at man har erfaring og kender de almindelige betingelser og forventninger på arbejdsmarkedet,” siger han.

Hvis man kan få et studierelevant arbejde, der kan give indsigt i sundhedsvæsenet – for eksempel på et plejehjem, et sygehus eller i en privat klinik, er det en ekstra bonus, mener Brian Errebo-Jensen.

Arbejdsgiverne ser det som en styrke

At et studiejob skulle være guld værd bliver bekræftet af forskning, der viser, hvor hurtigt unge kommer i job henholdsvis med eller uden erfaring fra et studiejob. En analyse udarbejdet i fællesskab mellem Aalborg Kommune, Aalborg Universitet og initiativet ‘Vækst Via Viden’ har for eksempel vist, at studerende, der har haft et studiejob gennem længere tid, kommer hurtigere i job efter endt uddannelse. Og at man kommer hurtigere i job med et studiejob i bagagen, bliver understøttet af flere studier – både i Danmark og internationalt, fortæller lektor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Laust Høgedahl. Faktisk opfordrer han de studerende, han selv underviser, til at søge studiejob. Simpelthen fordi han kan se, at det gør en væsentlig forskel for udsigterne til at komme i job som nyuddannet.

“Forskningen viser tydeligt, at det at have et studiejob, er det, der er mest afgørende for, hvor hurtigt, man kommer i job. Det er for eksempel vigtigere end karakterer,” siger han.

Samtidig understreger Laust Høgedahl, at det ikke er ligegyldigt, hvad studiejobbet går ud på. For det er især et studierelevant arbejde, der placerer studerende med job forrest i køen til et job, når de dimitterer.

“Hvad enten man studerer til fysioterapeut, økonom eller psykolog, er det bedst at beskæftige sig med noget, hvor teorien fra studiet bliver overført til praksis. Det skyldes både, at arbejdsgiverne ser det som en styrke, og at man kan danne et netværk i branchen. Derudover sker rekrutteringen af nye medarbejdere også jævnligt blandt studentermedhjælpere,” påpeger han.

Studerende bør ikke arbejde under praktik

At et arbejde med direkte relevans for studiet er et plus, kan Ann Louise Lunddahl, der er klinisk underviser ved UC Syd i Esbjerg og ansat på Sundhedscenter Kolding, godt erklære sig enig i. Men det afhænger af jobbets indhold, og i mange tilfælde, mener hun, kan det at sidde ved kassen i et supermarked, servere på en restaurant eller være vikar i en børnehave, give lige så stor værdi. Ikke ud fra et perspektiv om, hvor hurtigt de studerende kommer i arbejde, men i forhold til hvorvidt de bliver dygtige fysioterapeuter i mødet med borgere og patienter, mener hun.

“Vi kan godt lide at få modne og erfarne studerende, som har forudgående erhvervserfaring, ind ad døren i klinikkerne. De har nemmere ved at tilpasse sig arbejdspladserne, når de kommer ud i praktik, end hvis de er røget direkte igennem. Men jeg synes ikke, man generelt kan sige, at det er bedst at have et job inden for sundhedssektoren – det handler om jobbets karakter. For eksempel synes jeg ikke nødvendigvis, man bliver en bedre fysioterapeut af at være personlig træner i et center, siger hun og fortsætter:

“Det er fint at kunne lave gode øvelser til raske mennesker, men det vigtigste er at kunne undersøge en borger og finde en behandling eller intervention, der er relevant og motiverende for borgeren og passer ind i deres hverdag. Det samme gælder for massage. Fysioterapeuter skal som udgangspunkt ikke massere, men vævsbehandle manuelt.”

Arbejdsuge på 40 timer

Ann Louise Lunddahl vil også gerne trække en anden pointe frem: De studerende bør kun arbejde i de perioder, de sidder på skolebænken. Derfor kan hun også godt finde på at bede de studerende om at drosle ned på arbejdet.

“Som klinisk underviser synes jeg, det er fint, at de studerende har et arbejde i de perioder, hvor de er på studiet. Men det er en dårlig ide at have et studiejob sideløbende med praktikperioderne. Der har de en arbejdsuge på omkring 40 timer, fordi de både skal øve sig praktisk på at danne deres professionelle rolle og læse op samtidigt. Hvis de så også gerne vil have et liv ved siden af, ender de med at blive meget trætte, for det er hårdt at være i praktik,” understreger hun.

En gordisk knude

Netop konklusionen om, at man som studerende skal være varsom med at arbejde for meget, deler Ane Kruse, der er uddannelsesleder ved fysioterapeutuddannelsen på professionshøjskolen Absalon. Og faktisk har hun en ret klar smertegrænse for, hvor meget hun mener, de studerende bør arbejde:

“Vi anbefaler de studerende, at de maksimalt arbejder 15 timer om ugen ud over studiet. For studiet i sig selv kræver, at man lægger mange timer. Men selvfølgelig har vi forståelse for, at det kan være nødvendigt for at få økonomien til at hænge sammen,” siger hun. Langt hen ad vejen er Ane Kruse da også helt med på, at et studiejob kan have stor værdi for de studerende.

“Når de studerende kan udvikle deres kompetencer med et studiejob, er det givtigt. Men det er en balancegang, for det må heller ikke tage overhånd. Hvis jobbet går ud over deres studie, er det jo en gordisk knude, for hvor meget er for meget, og hvor lidt er for lidt?”

Udfordringen med at finde balancen i at dele sin tid mellem studie og arbejde, forstår Laust Høgedal udmærket. For der kan også være faldgruber, vurderer han.

“Hvis man bliver forsinket eller i værste tilfælde ikke gør studiet færdigt, bliver det uhensigtsmæssigt at have et studiejob. Derudover må jobbet ikke gå ud over kvaliteten af ens indsats på studiet. I mange undersøgelser ser vi også, at studerende føler sig pressede, og hvis de føler, at de både skal have 12-taller og et fedt studiejob, kan det føre til mistrivsel. Derfor er det så vigtigt, at de studerende selv mærker efter, hvor meget de kan kapere, og at arbejdsgiverne er opmærksomme på, hvordan og hvor meget de bruger studentermedhjælpere.”

Frivilligt arbejde kan blive til udnyttelse

Ifølge Brian Errebo-Jensen er det i sidste ende op til den enkelte studerende at vurdere, hvor meget studiejobbet må fylde. Også selvom det kan være en svær balancegang. Derfor glæder han sig også over det, når undervisere giver et praj til de studerende, hvis de ser, at kvaliteten af deres indsats på studiet daler.

“Man skal kende sin begrænsning og kunne få kravene fra studiet og arbejdspladsen til at hænge sammen. Det gælder i øvrigt også, hvis det er frivilligt arbejde”, siger han.

Kan ruste til praksischok

Når studerende kaster sig ud i at arbejde, hvad enten det er frivilligt eller lønnet, kan det måske være med til at afhjælpe det praksischok, der kan opstå, når arbejdet som færdiguddannet fysioterapeut går i gang, håber Brian Errebo-Jensen.

I en undersøgelse, som Danske Fysioterapeuter foretog blandt de medlemmer, der blev uddannet i 2017, svarede 27 procent nemlig ja til, at arbejdsbelastningen var større end forventet, mens 6 procent svarede, at de har været sygemeldt som følge af psykiske eller fysiske konsekvenser ved arbejdspresset. Og det er ikke opløftende tal, siger Brian Errebo-Jensen.

“Der er ingen tvivl om, at der påhviler en et andet ansvar, og at man mødes af nogle andre forventninger end i et studiejob, når man starter i et job som uddannet fysioterapeut. Men mødet med arbejdsmarkedet undervejs på studiet giver en indsigt og en ballast, som måske kan komme en til gode, når hverdagen med dens travlhed rammer,” slutter han.