Hovedet har også en krop

Fysioterapeuter har vidst det længe, men med skolereformen kom der yderligere fokus på det: Hoved og krop hænger sammen.

Reformen, der stiller krav om 45 minutters daglig bevægelse og bygger på en efterhånden omfattende dokumentation for sammenhængen mellem fysisk aktivitet og læring, har desuden fokus på inklusion. Ikke alle har de samme motoriske forudsætninger for at være med i legen, og lærerne har ikke altid forudsætningerne for at se, hvad der er galt og at rette op det. Men hvor man tidligere ofte har pillet de dårligste ud og visiteret til en særlig indsats, satser man nu mange steder på at give et motorisk løft til alle.

Det åbner et nyt vindue for fysioterapeuter, der ellers traditionelt kun har haft deres gang på folkeskolerne i forbindelse med børn med alvorlige udfordringer.

Skal ind inden barnet er blevet en sag

Et eksempel på den nye inkluderende tankegang er Holbæk Kommune, der i et pilotprojekt inddrager kommunens terapeuter for at give et skub til den motoriske udvikling hos børnene i indskolingen i et af kommunens skoledistrikter.

Som chefkonsulent Anne Juel Rasmussen siger: ”Terapeuterne glæder sig og siger, at det giver så meget mening, og at det er det, de gerne har villet i meget lang tid. De har jo i forvejen samarbejdet med skolerne om de børn, der har særlige udfordringer, så de kender godt samspillet med det pædagogiske personale, men de er glade for at få mulighed for at arbejde langt mere forebyggende end hidtil”.

Et andet eksempel er Frederiksberg Kommune, hvor alle kommunens 0. klasser og en del af 1. klasserne i det seneste skoleår har gennemgået et 10 ugers motorikforløb, udviklet i samarbejde med fysioterapeuterne i PPR. I det kommende skoleår rulles indsatsen ud til at gælde for alle 0. og 1. klasser i kommunen. PPR deltager dels med et obligatorisk kursus til lærere og pædagoger, dels med vejledning ude i lærernes og pædagogernes konkrete praksis.

Tilbuddet om motorikforløb i indskolingen har eksisteret i fire år, men det at det nu er blevet obligatorisk, betyder rigtig meget, fortæller Tina Borg Bruun, fysioterapeut i Børne- og Ungeområdet i Frederiksberg Kommune.

”Personalet har givet positive tilbagemeldinger. Men sådanne interventioner har det nok med at drukne i alt det andet, de også skal på skolerne. Derfor er en skal-opgave i denne forbindelse meget betydningsfuld for de svageste elevers motoriske udvikling og læring”.

Endnu et eksempel er Skolen ved Sundet på Amager. Her inddrog man allerede for fire år siden fysioterapeut Louise Hærvig, hvis kompetencer er blevet endnu mere efterspurgte efter indførelsen af skolereformen.

Som skolens pædagogiske leder, Anette Vixø Vistesen, udtrykker det: ”I begyndelsen sagde de (lærerne, red.) ”Ih altså, det kan vi godt selv”. Men nu er det blevet til ”vi spørger lige Louise”.