Effekt af træning efter apopleksi

Baggrund

Amerikanske forskere har undersøgt dosis-respons af hhv. gangtræning, styrke- og balancetræning til personer med apopleksi og nedsat gangfunktion. Man undersøgte, om flere træningssessioner førte til forbedring af ganghastighed og distance, og hvilken betydning sværhedsgrad, type af træning og tidspunktet for opstart af træningen havde for udbyttet.

Metode

Et RCT-studie med inklusion af hjemmeboende voksne, som kunne randomiseres til træning inden for 2 mdr. efter apopleksi. Inklusionskriterierne var parese i underekstremiteten, mindst 3 meters gangdistance med ikke mere end én persons støtte, og en selvvalgt 10–meters ganghastighed på ikke mindre end 0,8 m/ sek. Kun personer, som gennemførte 30 af 36 træningssessioner og testning efter 12., 24. og 36. træningssession, blev inkluderet i analysen. Personerne blev inddelt i kategorierne svært eller moderat nedsat gangfunktion med en 10-m gangtest, og randomiseret til a) gangtræning initieret efter 2 mdr. b) gangtræning initieret efter 6 mdr. eller c) styrke- og balancetræning initieret efter 2 mdr. Interventionen bestod af progressiv træning tre gange om ugen i 90 minutter i 12 uger med vægtaflastet gangtræning på løbebånd, eller hjemmebaseret fysioterapi med styrketræning for OE og UE, koordinations- og bevægelighedstræning samt statiske og dynamiske balanceøvelser. Endemålene var ganghastighed målt med 10-meter gangtest samt 6-minutters gangtest efter 12, 24 og 36 mdr.

Resultat

347 personer (85 %) af de inkluderede gennemførte intervention og testning. Der var signifikant fremgang i både ganghastighed og distance fra 12. til 24. træningssession uanset intervention for alle tre grupper; dog ikke for deltagere med moderat besværet gangfunktion og sen opstart af træningen. Fra 24. til 36. træningssession var der statistisk signifikant fremgang i ganghastighed for gruppen med sen opstart af træningen, både hos deltagere med moderat og svært nedsat gangfunktion. Dog var denne fremgang meget lille og blev vurderet til ikke at være klinisk relevant. Gruppen af patienter, som påbegyndte træningen mere end 6 mdr. efter apopleksien, viste alle signifikante forbedringer i både ganghastighed og gangdistance, hvilket tyder på, at patienterne stadig er påvirkelige for træningsstimuli efter 6 måneder.

Begrænsninger

Studiets resultater har en begrænset overførbarhed til klinikken, og der kan være forskelle på amerikanske og danske populationer, som svækker sammenligningsgrundlaget. Der udføres ikke en direkte sammenligning mellem interventionerne i studiet.