Kan vi lære noget af Lego og Noma?
Skal strigilerne eller fagforeningsfanen hentes ned fra hylden og støves af, eller skal begge dele helst stuves længere væk? Hvad skal der foreningen slå på for at rekruttere nye medlemmer og fastholde gamle? Det var nogle af de spørgsmål, Danske Fysioterapeuters regionsbestyrelsesmedlemmer beskæftigede sig med, da de mødtes til konference maj.
Langt de fleste fysioterapeuter er medlemmer af Danske Fysioterapeuter, men ikke alle. Med en organisationsgrad på 84 procent er der rum til forbedring. Jo flere medlemmer jo mere økonomisk råderum har foreningen i forhold til at indfri sine mange ambitioner; og jo flere medlemmer jo mere gennemslagskraft i formidlingen af fag- og sundhedspolitiske budskaber.
Rekruttering af nye og fastholdelse af eksisterende medlemmer er derfor et af fokuspunkterne i den strategi, hovedbestyrelse og sekretariat arbejder efter frem mod næste repræsentantskabsmøde i 2012. De 55 medlemmer af Danske Fysioterapeuters regioner brugte derfor den årlige regionskonference til blandt andet at diskutere, hvad Danske Fysioterapeuter er for en størrelse, og hvad det er for en historie, medlemmet skal fortælle ikke-medlemmet, hvis de mødes til en snak over hækken.
En af oplægsholderne var kommunikationsrådgiver Nicolaj Stagis, der beskæftiger sig med det, han kalder virksomheders ”autenticitet”. Jo mere kunstig og virtuel verden er, jo større er behovet for autenticitet, og autentiske virksomheder har et stærkere brand, mener Stagis.
En virksomhed er autentisk, mener han, når den er bevidsthed om arv og historie og evner at bruge den bevidst, eller om nødvendigt lægge den fra sig. Desuden skal den forstå at handle i overensstemmelse med sine holdninger samt formidle en følelse og skabe nærvær.
Alle dele skal være til stede, men ikke nødvendigvis med lige stor vægt, og hvis historien bliver en hæmsko for udviklingen, skal man kunne bryde med historien; autentisk er nemlig ikke det samme som støvet, pointerede han.
Stagis brugte Noma som eksempel på en virksomhed, der er bevidst om sin arv – det nordiske køkken, som ikke går på kompromis med sine holdninger, og for eksempel sender færøske dykkere ud efter en bestemt slags søpindsvin. Og autenticiteten kommer desuden til udtryk, når restauranten serverer skovsyretatar, som skal spises med fingrene, mener han.
Et andet eksempel er Lego, der vendte underskud til rekordstort overskud, da arven, den gode gamle klods, der var blevet fortrængt af computerspil osv., igen kom i fokus.
Har gjort op med massøse-rollen
Stagis har analyseret autenticiteten i virksomheder og ikke organisationer, men mange af observationerne er overførbare, mener han og bad deltagerne i regionskonferencen komme med et bud på, hvor autentisk Danske Fysioterapeuter er på de tre parametre på en skala fra 1 til 5.
”Hvor meget bruger I jeres historie?”, spurgte Stagis. Flertallet lod til at mene, at 2 var det rigtige svar, blandt andet fordi man havde gjort op med massøse-rollen, mens andre derimod mente, at historien fylder meget, og at det stærke fokus på fagligheden netop er en del af organisationens arv.
At lade handling følge holdning er foreningen god til, mente flertallet, der gav et 4-tal, mens iscenesættelsen fik et 3-tal. Det gav et autenticitets-gennemsnit på 3, hvilket ifølge Stagis er middelmådigt, men ikke kritisk.
I den efterfølgende debat mente flere, at arvesølvet skulle findes i den stærke faglighed, men ikke alle:
”En fagforening for mig er noget med overenskomster og vilkår på arbejdsmarkedet”, lød en kommentar fra en, der definerede sig selv som tilhørende gruppen af ”yngre medlemmer”.
FTF har netop gennemført en undersøgelse af yngre medlemmers syn på fagforeninger, og umiddelbart tyder noget på, at dette yngre medlem ikke er alene med sit syn på, at fagforeninger er noget med løn. Det er i hvert fald løn og arbejdsvilkår, som flertallet nævner, når man beder om argumenter for at melde sig ind i en fagforening. Dette gælder yngre fysioterapeuter såvel som yngre medlemmer af andre FTF-organisationer.
Til gengæld viser undersøgelsen også, at fagforeningen for de yngre fysioterapeuter ikke kun bør handle om løn. Fysioterapeuterne skille sig nemlig markant ud ved at i højere grad end andre FTF’ere at bruge som argument for indmeldelse, at fagforeningen bidrager til professionens udvikling og autoritet.
Læg afstand til de gule
Men spørgsmålet er også, om man skal forsøge at finde ud af, hvad folk gerne vil have, eller om foreningen i højere grad skal finde ud af, hvad den gerne vil give, mente en deltager.
En anden plæderede for, at noget af det, man kan lære af Noma og Lego er, at være mere rabiat i sit tilbud og udtryk. Ikke ved at tilbyde medlemmerne hverken klodser eller ramsløg, men ved at blive smallere og derved adskille sig fra de såkaldt gule fagforeninger. ”Det skal være tydeligere, hvad forskellen er på os og de gule. Vi skal være mere smalle”, mente hun, hvilket fik en anden til igen at nævne det faglige som dér, hvor foreningen har sin særlige styrke: ”En gul fagforening skaffer os ikke adgang til kandidatuddannelse og elektroniske patientjournaler”, som hun sagde.
De mange betragtninger fra regionskonferencen vil blandt andet indgå i det videre arbejde med foreningens projekt vedrørende rekruttering og fastholdelse, der har sloganet ”Du mærker forskellen”.
Løn er vigtig - og fag!
Det stærkeste argument for at melde sig ind i en fagforening er løn- og arbejdsvilkår, mener de unge medlemmer af FTF. Fysioterapeuterne skiller sig ud ved at have særligt fokus på faglig udvikling.
Ifølge en ny stor undersøgelse fra FTF er det en myte, at unge er sig selv nærmest og ikke interesserede i fagforeninger og fagligt fællesskab. Det er de, og de mener ifølge undersøgelsen, at fællesskab er en forudsætning for sikring af løn og arbejdsvilkår. Og særligt fysioterapeuterne i undersøgelsen mener desuden, at fællesskabet understøtter fagets udvikling.
Det er både unge under uddannelse og i job, der har svaret. Undersøgelsen er foretaget blandt 11.260 unge medlemmer af FTF, der hovedorganisation for 450.000 privat og offentligt ansatte.
En særanalyse af svarene af de 885 yngre medlemmer af Danske Fysioterapeuter, der har medvirket i undersøgelsen, viser samme positive holdning til både Danske Fysioterapeuter og fagbevægelsen generelt.
De unge fysioterapeuter vælger ligesom de øvrige unge FTF’ere sikring af løn- og arbejdsvilkår samt rådgivning og krisehjælp som det vigtigste argument for at melde sig ind i en fagforening, men fysioterapeuterne adskiller sig ved, at argumentet om, at fagforeningen bidrager til professionens udvikling og autoritet, fylder mere end for de øvrige FTF’ere.
Men ét er, hvad de unge fysioterapeuter mener, der er gode argumenter for at melde sig in i en fagforening, noget andet hvad der så helt konkret har været deres egen grund til at melde sig ind. En stor del melder sig ind i løbet af uddannelsen, hvor sikring af løn- og arbejdsvilkår ikke fylder så meget, så de fleste angiver fagbladet som vigtigste årsag til indmeldelsen og dernæst kommer så argumentet om billig forsikring. På disse to paramere sikker fysioterapeuterne sig markant ud, idet hverken blad eller forsikring betyder lige så meget for de øvrige FTF’ere, der til gengæld nævner årsager som tryghed, hjælp og rådgivning samt løn langt hyppigere end fysioterapeuterne.
Også på spørgsmålet om, hvilke akiviteter de unge medlemmer ville deltage i i fagforeningsregi adskiller fysioterapeuterne sig ved at være langt mere interesseret i faglige kurser end det gennemsnitlige unge FTF-medlem.
Du skal logge ind for at se kommentarer og selv kommentere
Log ind
Er du endnu ikke medlem? Bliv medlem i dag og få fuld adgang til fysio.dk, og gør brug af vores mange medlemsfordele.