Nye operationsmetoder har skabt nyt behov for mobilisering

Afdelingssygeplejerske på OVITA (opvågning og intensiv afdeling), Lis Damgård, var i 2008 sammen med den ledende terapeut på Ergo- og Fysioterapiafdelingen primus motor i oprettelsen af en
fysioterapifunktion på afdelingen. ”Nye operationsmetoder blandt andet inden for cancerkirurgi betød, at vi havde patienterne på afdelingen i længere tid. Det skabte nye behov for genoptræning og mobilisering. Når vi så på den mobilisering, vi tilbød patienterne, kunne vi sagtens se, at den kunne gøres med en højere kvalitet af en fysioterapeut”, fortæller hun.

At der dengang manglede sygeplejersker var ifølge Lis Damgård en fordel for oprettelsen af en fysioterapifunktion. I starten var der en naturlig skepsis blandt sygeplejersker og sosu-assistenter, men fordelene ved fysioterapifunktionen viste sig hurtigt. I dag tre år efter er fysioterapeutfunktionen permanent. Der er tilknyttet 2 faste og 5 sekundære fysioterapeuter, der dækker dagtimerne på hverdage fra 7.30-20.30 og i weekenderne fra 9-17.

Da fysioterapifunktionen var helt ny, skulle alle faggrupper vænne sig til at arbejde sammen på nye måder. Nogle sygeplejersker kunne ifølge Lis Damgård være nervøse for, om fysioterapeuter tog arbejdsopgaver fra dem. Fysioterapeuten var til gengæld bange for at blive inddraget i det  sygeplejefaglige område. Det var ikke så meget en modvilje mod selve arbejdet, men snarere en frygt for ikke at kunne slå til, vurderer Lis Damgård.

Når det drejer sig om lungeterapi, så har det overrasket Lis Damgård, hvor lidt viden fysioterapeuter har på dette område fra deres grunduddannelse. Læger og sygeplejersker på afdelingen er vant til at holde kurser for andre faggrupper, og det har også været nødvendigt at tilbyde dette til fysioterapeuterne i  blandt andet respiration, hygiejne og basal stimulation.

Arbejdet kræver robusthed og kreativitet
De fleste, der vælger at blive sygeplejerske, er klar over, at de i deres arbejde kan komme ud for meget barske oplevelser, men det samme mener Lis Damgård ikke nødvendigvis gør sig gældende for fysioterapeuter. ”Det kræver en vis robusthed at klare patienter, der er så dårlige. Du skal turde bruge dig selv, så du kan se patienten og ikke lader dig forstyrre og skræmme af slanger og apparater.

Du skal turde være i mødet med patienten, hvor du er på usikker grund og bevare tilliden til dem, du arbejder sammen med”, siger Lis Damgård.

En anden vigtig egenskab er kreativitet og omstillingsparathed, mener hun. ”Vi havde på et tidspunkt en fysioterapeut, der havde svært ved at få tiden til at gå på afdelingen. Hun kunne ikke finde ud af at byde ind med sin faglighed, når der var tid og rum til det”.

Intet på afdelingen foregår efter en fast plan, og hvis man ikke kan fastholde sin faglighed med disse præmisser, bør man finde et andet sted at være, mener Lis Damgård.

I dag ville hun ikke undvære fysioterapeuter på intensiv afdeling. ”Fysioterapeuten er det naturlige bindeled mellem os og den afdeling, patienterne udskrives til, og hun er rigtig god til at inddrage
patientens ressourcer i alt, hvad hun gør med patienten. Jeg er ikke i tvivl om, at fysioterapeutfunktionen sparer sengedage blandt andet ved at lette overgange og forbygge genindlæggelse på intensiv afdeling.

Om 5-6 år er der mangel på sundhedspersonale. Jo mere tværfagligt der arbejdes på afdelingerne, des større chance er der for på trods af mangel på arbejdskraft at fastholde et godt patientforløb”, mener hun.

Positionerer faget
Set med fysioterapeutbriller er fysioterapeuten på afdelingen ikke kun et gode for patienterne, men også for faget, mener Morten Albæk Skrydstrup, der er ledende terapeut. Han ser det som en stor fordel for terapiafdelingen at få positioneret fysioterapi på intensiv afdeling.

”Det viser, at fysioterapi er en vigtig del af de basale ydelser på et akuthospital”, fastslår Morten Albæk Skrydstrup. For ham er det helt centralt, at ydelserne og organiseringen på sygehuset fører til de bedst mulige patientforløb; og det mener han, at fysioterapifunktionen på intensiv afsnit gør. ”Den tidlige indsats med mobilisering og genoptræning har en effekt på outcome. Det er uhyre let at se, men svært at måle,”, siger Morten Albæk Skrydstrup.

Han håber, der med tiden udvikles metoder til at forske inden for dette felt af faget. For at denne type af organisering skal lykkes, er det nødvendigt med ledelsesmæssig opbakning – og det er der. Både læger, sygeplejersker og andre faggrupper ser en gevinst i det tværfaglige samarbejde med fysioterapeuterne. Den største udfordring er at få fysioterapeuternes vagtplan til at gå op med både dag-, aften og weekendvagter (9-17) og en del individuelle ønsker.

”Der er ved at ske en holdningsændring blandt fysioterapeuter generelt, der godt kan forstå, at de skal behandle på andre tidspunkter end fra 8-16. Jeg tror, at fysioterapeuter i fremtidens akuthospitaler skal
være indstillede på at arbejde mere i weekender og aftener”, siger Morten Albæk Skrydstrup.

Der er fra afdelingsledelsens side et ønske om også at indføre en fast ergoterapifunktion, men lige nu mangler der økonomiske midler. ”Der er ingen tvivl om, at der er behov for ergoterapi til for eksempel de mange intuberede patienter, der ofte har en nedsat sensibilitet i svælg og mund med øget risiko for at udvikle for eksempel dysfagi-problemer”, siger Morten Albæk Skrydstrup.

Der er ifølge Morten Albæk Skrydstrup behov for en formaliseret efteruddannelse. ”Der er et stort udnyttet potentiale for fysioterapeuter på sygehusene. Jeg håber, at Danske Fysioterapeuter i højere grad vil sætte fokus på de roller, fysioterapeuter kan få i fremtidens akutsygehuse”.