Svært at formidle kvalitative studier
fEn af de store hurdler har været at holde sig inden for de tilladte antal anslag. Selvom man kan få dispensation for artikellængden til kvalitative projekter, viser henvendelser til redaktionen, at artikellængden er en barriere.
Vandt De Studerendes Pris
Anbefalingen om at lytte til kroppen kan let føre til, at den gravide reducerer sit aktivitetsniveau. Det viser en undersøgelse som Karina Andreassen, Hanne Madvig Nielsen og Dorte Kielland Bildsøe har gennemført i forbindelse med deres bachelorprojekt. Deres artikel, der beskriver undersøgelsen og dens resultater, har vundet De Studerendes Pris 2011.
Læs mere om De Studerendes Pris
Årets prisvindere viser, mener bedømmelsesudvalget, at det kan lade sig gøre at holde sig inden for rammerne og samtidig give en tilstrækkelig beskrivelse af data, dataindsamling og resultater. Det har også været en krævende proces at koge bachelorprojektet ned til en artikel, fortæller forfatterne.
”Vi har i det hele taget haft svært ved at begrænse os i vores projekt og holde den røde tråd. Vores vejleder har bremset os flere gange, når vi var på vej ud af et sidespor”, fortæller Dorte. Problemet blev ikke mindre, da Hanne, Dorte og Karina valgte at stille op til De Studerendes Pris. ”Vores vejleder havde selv prøvet at være med i priskonkurrencen og hjalp os med at holde fokus. Flere gange måtte hun sige: ”..og nu har I travlt””.
Blå bog:
De tre prisvindere afsluttede deres uddannelse fra UC Esbjerg i januar 2011.
Karina Andreassen er i et vikariat på plejehjemmet Østerbycenteret i Esbjerg og har desuden nogle timer på Sundhedscenter Esbjerg.
Dorte Kielland Bildsøe har været i et vikariat som børnefysioterapeut på Præstegårdsskolen i Esbjerg og er nu i gang med at søge stilling.
Hanne Madvig Nielsen er ansat i et vikariat i FysioCenter i Varde til februar 2012.
Du skal logge ind for at se kommentarer og selv kommentere
Log ind
Er du endnu ikke medlem? Bliv medlem i dag og få fuld adgang til fysio.dk, og gør brug af vores mange medlemsfordele.