”Jeg blev terapeut, fordi jeg ville arbejde med mennesker”

Når man arbejder med mennesker – særligt syge mennesker – kan man ikke undgå bruge personlige eller følelsesmæssige dele af sig selv. Derfor er det heller ikke underligt, at en undersøgelse viser, at fysioterapeuters og ergoterapeuters oplevelse af følelsesmæssige krav i arbejdet er højere end den gennemsnitlige lønmodtagers.

Men jo flere følelsesmæssige krav, jo større risiko for stress og udbrændthed, lyder det gængse regnestykke, og de følelsesmæssige krav er derfor noget af det, der spørges ind til, når der løbende tages temperatur på det danske arbejdsmarked.

Senest har FTF fået foretaget en stor undersøgelse med deltagelse af 21 af FTF’s medlemsorganisationer – herunder Danske Fysioterapeuter. I alt 1673 fysioterapeuter har medvirket i undersøgelsen, der blandt andet viser, at fysioterapeuter afviger positivt fra flertallet af FTF’erne ved en større jobtilfredshed, de finder mere mening med arbejdet, føler sig involverede og har gode udviklingsmuligheder.

På negativsiden oplever terapeuten flere følelsesmæssige krav og flere forstyrrelser end den gennemsnitlige FTF’er, og det var noget af det arbejdsmiljørepræsentanter fra Danske Fysioterapeuter og Ergoterapeutforeningen diskuterede, da de mødtes til konference i begyndelsen af september.

”Vi kan lægge tallene frem for jer, men det er op til jer selv at tolke på dem”, forklarede konsulent Flemming Pedersen fra Team Arbejdsliv, der står bag undersøgelsen.

Fakta er, at 62,1 procent af fysioterapeuterne oplever høje følelsesmæssige krav mod 58,3 procent af FTF’erne og 45 procent af lønmodtagerne generelt. Ifølge den gængse opfattelse burde fysioterapeuterne så også være mere stressede, men det viser undersøgelsen ikke – tværtimod er fysioterapeuter mindre udbrændte og oplever mindre stress end den gennemsnitlige FTF’er. 5 procent af fysioterapeuterne føler sig stressede mod 9 procent af de gennemsnitlige FTF’ere.

Når ikke at se mennesket
En af deltagerne i konferencen antydede, at der også kan være en omvendt relation mellem følelsesmæssige krav og stress – forstået på den måde, at man kan blive stresset af ikke at få lov at involvere sig følelsesmæssigt. ”Vi får mere travlt og når ikke at se patienterne rigtigt i øjnene. Jeg når at blæse hans lunger op, og jeg når at få ham med ud på trappen, men jeg når ikke at se mennesket. Jeg blev terapeut, fordi jeg ville arbejde med mennesker”, lød en kommentar.

En anden kommentar gik i samme retning: ”Følelsesmæssige krav og relationer i forhold til borgere er man parat til. Det, vi kan ligge søvnløse over, er, når der kommer noget ovenfra, der udfordrer os på de grundlæggende værdier i professionen”.

Trods den slags frustrationer kan man dog ikke ud af undersøgelsen se, at det psykiske arbejdsmiljø har udviklet sig i en mere uheldig retning i de senere år, men spørgsmålet er, sagde Flemming Pedersen, om det havde set værre ud, hvis ikke der var blevet gjort en indsats. ”Der er fint, at det psykiske arbejdsmiljø ligger stabilt trods finanskrise og en accelererende forandringskultur”, sagde han og lagde op til, at de forsamlede arbejdsmiljørepræsentanter og ledere gav sig selv et klap på skulderen.