Teletræning rejser stadig spørgsmål

Hvilke GDPR-konsekvenser får det, hvis jeg kommer til at sende mailoplysninger på alle holddeltagere ud med Teams-mødeindkaldelsen?” “Hvad stiller jeg op, hvis en holddeltager optager onlinetræningen og viser optagelsen for andre?”

Disse spørgsmål og mange andre stiller Gerda Nørgaard, der er fysioterapeut og udviklingsterapeut i Træningsenheden i Hjørring Kommune. Hun tilbyder holdtræning til borgere med hjertesvigt og kvinder med brystkræft. De lokaler, hun har til rådighed, er så store, at hun indtil videre har kunnet mødes fysisk med holdene. Heldigvis.

For der er stadig så mange uafklarede spørgsmål i forhold til teletræning, at hun ikke føler sig tryg ved at skulle gå i gang i et online-setup, hvor hun kun kan se små billeder af holddeltagerne på en skærm. Hun synes heller ikke, at alle detaljer omkring eksempelvis GDPR er helt på plads.

“Holddeltagerne viser sig selv og en del af deres hjem frem – ikke kun for fysioterapeuten, men også for alle de øvrige deltagere, og det skal de gøres opmærksomme på og give deres samtykke til. Tænk, hvis de stiller sig i det hjørne, hvor man i baggrunden kan se en bunke vasketøj eller et dyrt arvestykke,” siger Gerda Nørgaard, der især er skeptisk over for holdtræning. Individuelle seancer er nemmere at styre, og der er ikke så stor risiko for at støde på GDPR-problematikker.

Hun er også bekymret for, om teletræning fagligt set kan matche det fysiske møde med holdet. “Er det godt nok, at vi kun kan holde øje med borgerne på små skærmbilleder, når de er henvist til os til genoptræning og rehabilitering? Fanger jeg den observation af en borger, der hænger lidt i bremsen, når det foregår online, og får borgerne fortalt mig om deres bekymringer, når alle de andre kan lytte med?”, spørger Gerda Nørgaard.

Enkelte af hendes kolleger i Hjørring Kommune er i gang med teletræning for hold, men de drøfter indgående problematikkerne omkring metoden, som de forestiller sig med tiden vil vinde mere indpas.

“Det er klart, at teletræning vil være gavnligt for eksempelvis borgere med KOL, der har svært ved at komme ind til en fysisk træningsseance, og jeg er bestemt tilhænger af, at vi skal afprøve nye veje i fysioterapien – vi skal bare tænke os godt om,” siger Gerda Nørgaard.

Sammen med kollegerne og kommunens velfærdsteknologiske afdeling har hun været med til at formulere nogle retningslinjer for henholdsvis borgere og terapeuter for både individuel træning og holdtræning.

Jagten efter den gode opskrift

Fysioterapeuterne i Hjørring er ikke de eneste, der har været på jagt efter en god opskrift på, hvordan teletræning kan gennemføres på den mest hensigtsmæssige og forsvarlige måde.

Teletræning var også på dagsordenen, da sygeplejersker og fysioterapeuter fra kommunerne Jammerbugt, Brønderslev, Hjørring og Frederikshavn samt Regionshospital Nordjylland i Hjørring mødtes til hjerteklyngemøde i efteråret 2020. Her blev der ligeledes luftet bekymringer om, hvordan man udfører teletræning bedst muligt.

Fysioterapeut Frederik Rose Svarre, der til daglig er fysioterapeut i Sundhed og Bevægelse i Jammerbugt Kommune, påtog sig opgaven at indsamle og mangfoldiggøre en liste over gode erfaringer om teletræning.

“Jeg har i forvejen en stor interesse i, hvordan vi får virtuelle løsninger til at fungere og sikre kvaliteten af behandlingen, fordi jeg er sikker på, at de bliver en større del af de løsninger, vi kommer til at tilbyde i fremtiden,” siger Frederik Rose Svarre.

Via en henvendelse til Danske Fysioterapeuter blev yderligere en fysioterapeut med bred erfaring og interesse for teletræning koblet på arbejdet. Dagmar Sieg driver fysioterapeutklinikken Heartfit i Viborg, der tilbyder forebyggelse og træning til borgere med kredsløbsproblemer.

Hun har livestreamet videoer på klinikkens facebookside under covid-19-nedlukningen og op mod 200 brugere har fulgt hendes videoer – enten live eller forskudt. Under nedlukningen har hun også produceret træningsvideoer for Hjerteforeningen.

“I mit tilfælde følger brugerne frivilligt og gratis mine videoer, så mit tilbud kan ikke sammenlignes med de fysioterapeuter, som yder genoptræning til en borger på baggrund af en henvisning til genoptræning og rehabilitering fra en læge,” siger hun.

Ønsker klinisk retningslinje

Men på trods af det har hun på baggrund af sine erfaringer bidraget med gode råd til listen.

“Et af de vigtigste råd er at kende sin målgruppe rigtig godt. Jeg har selv lavet meget holdtræning til hjertepatienter og har en klar fornemmelse for, hvilke specifikke øvelsesvalg og hvilken intensitet, man kan anvende. Desuden er det vigtigt at tilbyde så stor variation som muligt, fordi hjertepatienter er meget forskellige,” forklarer Dagmar Sieg.

Frederik Rose Svarre understreger, at de anbefalinger, som han og Dagmar Sieg har samlet ind, ikke bygger på forskning eller anden evidensbaseret viden.

“Håbet er, at der måske snart kommer nogle overordnede anbefalinger fra myndighederne. Vi har kliniske retningslinjer for næsten alt, så hvorfor skulle det ikke kunne lade sig gøre for teletræning? Indtil det sker, må vi dele de gode erfaringer, der høstes rundt omkring i landet,” siger han.