Det ulmer under basiskontrakten

Vi skriver et historisk kapitel i fysioterapiens historie,” konstaterede Morten Graversen, formand for sektionen for arbejdsgivere, da forhandlingerne om den nye basiskontrakt var i hus i april 2019.

I dag er han lidt mere reserveret i sin vurdering af basiskontrakten, der ved vedtagelsen for to år siden for første gang satte rammerne for regulering af løn, pension og arbejdsvilkår for fastlønnede og provisionsansatte på landets private fysioterapeutklinikker.

“I dag kan vi godt se, at der er nogle fejl og mangler i basiskontrakten, som skal ændres,” siger Morten Graversen.

Han oplever imidlertid, at klinikejerne i øjeblikket bliver udsat for urimelig kritik. En opgørelse fra januar viste, at hver 10. ansatte i de private klinikker ikke får den løn og pension, som er aftalt i basiskontrakten. Morten Graversen har fået flere henvendelser fra klinikejere, der påpeger, at især pensionsdelen er vanskelig for dem at udregne, og at fejlene sandsynligvis i højere grad skyldes fejl end ond vilje.

“Jeg synes, at klinikejerne er blevet udskammet på en måde, der ikke er berettiget,” siger Morten Graversen, der dog stadig har tiltro til, at basiskontrakten har sin berettigelse.

Problemet er stort

Formanden for sektionen for ansatte, lejere og selvstændige uden arbejdsgiveransvar (SALS), Tine Hasselbrinck Madsen, er bekymret for, om visse arbejdsgivere helt bevidst ikke overholder basiskontrakten.

“Ti procent af de ansatte, der svarede i opgørelsen, får ikke den rigtige løn og pension. Det har vi dokumentation for. Og det er altså ikke kun misforståelser, der gør, at man ikke kan finde ud af at udbetale en rigtig mindsteløn. Dertil kommer, at en langt større procentdel ikke overholder kravene om merbetaling ved arbejde efter kl. 19 samt lørdag og søndag,” siger hun.

Morten Graversen er helt enig i, at arbejdsgiverne skal overholde de krav, der er fastsat i basiskontrakten.

“Hvis der tegner sig et mønster, der viser, at det er de samme arbejdsgivere, der forsøger at omgå kontrakten, vil vi henvende os til dem for at finde ud af, om det er fordi, de ikke forstår kontrakten, eller hvorfor fejlene opstår. Vi kan selvfølgelig ikke være tjent med, hvis nogen bevidst ikke overholder kontrakterne, og det håber jeg naturligvis ikke er tilfældet.”

Dialog er nødvendig

Tine Hasselbrinck anerkender, at hovedparten af arbejdsgiverne overholder kontrakten. “90 procent får faktisk det, de skal have i løn og pension, og det er rigtig positivt. Tilbage står så pukkelarbejdet med at få de sidste 10 procent med på vognen,” siger hun og fortsætter:

“Desværre tør mine medlemmer ikke tage sagen op i det nævn, der er nedsat til at behandle den slags sager. Mange af dem, vi taler med, frygter ganske simpelt at blive fyret, hvis de laver vrøvl. Det er dybt bekymrende.”

Nævnet, hun henviser til, blev oprettet samtidig med, at basiskontrakten trådte i kraft. En repræsentant fra henholdsvis arbejdsgiver- og arbejdstagersiden samt en dommer skal afgøre tvister mellem arbejdsgivere og ansatte, men indtil videre har nævnet ikke behandlet en eneste klage fra en ansat.

Det tyder på, at en del ansatte går stille med dørene, selv om de ikke er aflønnet efter de rette vilkår. Forhandlingschef i Danske Fysioterapeuter Nicolai Robinson tror dog, at nævnet med tiden nok skal få sager til behandling.

“Rigtig mange ansatte tager først konflikten med arbejdsgiveren, når de smutter, fordi de har fundet et nyt job. Derfor er jeg overbevist om, at der er en forsinkelse, og at der kommer sager til nævnet med tiden,” siger han.

Formanden for arbejdsgiverne, Morten Graversen, peger på, at både det advokatfirma, som betjener arbejdsgiverne, og sekretariatet i Danske Fysioterapeuter allerede tager sig af mange sager, som derfor aldrig når frem til nævnet.

“Men der skal lyde en stor opfordring fra mig til de ansatte om, at de skal henvende sig, hvis de oplever uregelmæssigheder. Og meget gerne imens de er i deres job. Vi er nødt til at få iværksat en dialog, ellers kan vi ikke få rettet op på tingene.”

Morten Graversen er formand for sektionen for arbejdsgiverne i Danske Fysioterapeuter.

Ser sagen fra begge sider

Det hidtil eneste medlem af Danske Fysioterapeuter, der ønsker at stå frem med en lønkonflikt, er Denis Nyboe, der har 38 års erfaring som fysioterapeut. Han har selv været klinikejer frem til 2011, da han valgte at sælge sin klinik, hvorefter han blev ansat på lønmodtagervilkår.

“Med min baggrund kan jeg se sagen lidt fra begge sider,” siger han.

I efteråret 2019 henvendte han sig som ansat til sin arbejdsgiver, da han mente, at hans løn ikke var tilfredsstillende. Han aftalte med arbejdsgiveren, at de skulle snakke løn i begyndelsen af 2020, men så kom corona, og alt gik i stå.

I efteråret pressede Denis Nyboe igen på for at få hævet lønnen, men arbejdsgiveren nølede stadig med at træffe en afgørelse. Danske Fysioterapeuter blev involveret i sagen, og først i februar i år lykkedes det Denis Nyboe at få en aftale i stand med arbejdsgiveren, som gav ham nogle af de vilkår, han ønskede.

“Jeg har jo ikke behov for mange dyre kurser – dem har jeg på plads. Mit behov i min ende af arbejdslivet er løn og pension. Men jeg har hele tiden skullet tage initiativet til at få gang i forhandlingerne med min arbejdsgiver. Det var ret irriterende, for der gik et år med ingenting. Det var jeg ikke tilfreds med,” siger Denis Nyboe.

Fysioterapeuten har gjort flere forsøg på at få en kommentar fra Denis Nyboes arbejdsgiver, men klinikejeren har ikke reageret på henvendelserne.

Basiskontraktens svagheder

Det er ti år siden, Denis Nyboe var klinikejer, og han har derfor ikke benyttet den nye arbejdsgiverrådgivning i Danske Fysioterapeuter, som blev indført i 2019. Alligevel ser han svagheder ved basiskontrakten og mener blandt andet, at nyuddannede fysioterapeuter, der bliver ansat i en klinik ifølge basiskontrakten, har krav på en alt for høj løn.

“Nyuddannede har for eksempel behov for flere dyre kurser sammenlignet med erfarne fysioterapeuter, og de skal have løn, mens de går på kursus,” siger Denis Nyboe, der selv fungerer som supervisor for de nye fysioterapeuter i klinikken. Ved hver supervision må tre personer forlade klinikkens vagtplan, og dermed mister klinikken omsætning.

“Sagt på en anden måde: Man bør indføre en lønnet praktikperiode på det første ansættelsessted, så de kan få samlet op på den behandlingstekniske viden, de kun hører sporadisk om på studiet. Kurser er også en form for løn. Man betaler for udvikling af den enkelte fysioterapeut,” siger han.

Tine Hasselbrinck Madsen er enig med Dennis Nyboe i, at man først for alvor skal til at lære faget, når man er færdig med uddannelsen og kaster sig ud i sin første ansættelse. Men hun understreger, at den mekanisme gælder i alle fag.

“Basiskontrakten er på samme lønniveau som offentligt ansatte fysioterapeuters, og jeg kan ikke se rimeligheden i, at man som privatansat fysioterapeut skal have lavere løn. Desuden hører det med i regnestykket, at de privatansatte fysioterapeuter ikke er i nærheden af de vilkår for tillæg og pension, deres kolleger i det offentlige har. Og jeg kan godt allerede nu være helt klar: det er et uacceptabelt skråplan at begynde at tale om ‘lærlingeløn’ til fysioterapeuter med en færdig uddannelse og autorisation,” siger hun.

Tine Hasselbrinck Madsen er formand for sektionen for ansatte, lejere og selvstændige uden arbejdsgiveransvar i Danske Fysioterapeuter.

Formanden for arbejdsgiversektionen, Morten Graversen, mener, at startlønnen ligger på et fornuftigt niveau. Han har et ønske om, at basiskontrakten på sigt kan rumme en mentorordning for nyuddannede, så de får en lidt lavere løn i for eksempel det første år af deres ansættelse. Samtidig ønsker han, at basiskontrakten skal indeholde flere motivationsfremmende elementer, så de unge fysioterapeuter, der yder en ekstra indsats, også kan honoreres via lønnen.

Meldte sig ind i Dansk Erhverv

Da Denis Nyboe i sin tid var klinikejer, meldte han sig ind i Dansk Erhverv, fordi han ikke oplevede, at han som arbejdsgiver kunne få tilstrækkelig hjælp hos Danske Fysioterapeuter. Han forblev dog medlem af foreningen på grund af det faglige fællesskab. Samme mulighed har klinikejerne ikke i dag, fordi de skal acceptere basiskontraktens vilkår, hvis de vil være medlem. Denis Nyboe forstår frustrationen over kontrakten.

“Det eneste rigtige er at aftale en regulær overenskomst mellem eksempelvis Dansk Erhverv og Danske Fysioterapeuter,” mener Denis Nyboe.

Han mener, at arbejdsgiverne bliver den svage part i forhandlingerne om basiskontrakten, fordi Danske Fysioterapeuter i bund og grund er en lønmodtagerorganisation og derfor vil bruge sin styrke på at støtte lønmodtagerne.

Men det vil ærgre de to sektionsformænd, hvis det kommer så vidt, at arbejdsgiverne udskiller sig fra Danske Fysioterapeuter.

Fælles om fagligheden

“Jeg synes, at vi skal give basiskontrakten en chance, inden vi smider den på porten. Jeg vil være frygtelig ked af, hvis vi skal over i Dansk Erhverv, fordi både arbejdsgivere og arbejdstagere er en del af det samme fag, som vi alle brænder for. Jeg frygter, at linjerne vil blive trukket hårdt op, hvis vi står i hver sin organisation,” siger Morten Graversen.

Tine Hasselbrinck Madsen mener også, at alle fysioterapeuter har et unikt fagligt fællesskab, og hun oplevede det tydeligt, da basiskontrakten blev til gennem hårde forhandlinger for to år siden.

“Vi stod langt fra hinanden og forhandlede i alt omkring 100 timer. Undervejs gjorde jeg mig en underfundig iagttagelse: Når forhandlingerne gik i hårdknude, og juristerne gik afsides for at finde en løsning, brugte vi fysioterapeuter – hvad enten vi var ansatte eller arbejdsgivere – pausen til at snakke fysioterapi. Vi kommer ikke udenom, at vi har meget til fælles, men vi er kommet alt for sent i gang med at løse de problemer, der har været med løn- og arbejdsvilkår for de privatansatte. Det skulle vi have løst for mange år siden,” siger Tine Hasselbrinck Madsen.

Hvis arbejdsgiverne træder ud af Danske Fysioterapeuter, vil forhandlingerne mellem parterne foregå på samme vilkår, som er gældende for det danske arbejdsmarked generelt, hvilket i yderste konsekvens kan omfatte konflikter, faglige voldgifter og afgørelser i Arbejdsretten.

Handling er påkrævet

Basiskontrakten skal forhandles igen i 2022, men allerede nu kan de to sektorformænd for henholdsvis klinikejere og ansatte se, at der er behov for justeringer.

“Vi skal helt klart handle nu i forhold til at få basiskontrakterne overholdt. Jeg har derfor lige sendt mine helt konkrete forslag af sted til hovedbestyrelsen i Danske Fysioterapeuter, hvor vi viser vejen frem. Jeg tror, at opgaven er større, end vi først havde forventet. Derfor mener jeg blandt andet, der er behov for at styrke de to sekretariater, der betjener henholdsvis klinikejere og medarbejdere,” siger Tine Hasselbrinck Madsen.

Hun håber samtidig, at de utilfredse klinikejere vil stå frem og fortælle, hvad de er utilfredse med, inden de melder sig ud af foreningen.

“Vi har været igennem en demokratisk proces efter alle kunstens regler, og derfor kunne jeg godt tænke mig at høre fra klinikejerne, hvis de mener, det er noget makværk, vi har lavet. Vi må kunne snakke stille og roligt om det.”

Unge kan ønske løn fremfor pension

Morten Graversen, der repræsenterer klinikejerne, mener også, at basiskontrakten trænger til et eftersyn. Blandt andet er administrationen af pensionsregler for snørklede især for de små klinikker, der ikke har en bogholder ansat til at varetage den slags opgaver. Desuden hører han fra medarbejdersiden, at forholdet mellem løn og pension bør være mere fleksibelt. Ifølge basiskontrakten skal pensionsdelen svare til 15 procent af lønnen.

“Som helt ung ønsker man måske at få lidt flere penge udbetalt til for eksempel udbetaling på et hus – og sætte færre penge ind på pensionen, men den mulighed er der ikke på nuværende tidspunkt,” siger Morten Graversen.

Tine Hasselbrinck Madsen er noget mere forbeholden overfor at svække pensionen.

“Når man er ung, er pensionen ikke helt fremme på lystavlen. Penge til bil, børn og etablering af et hjem er det, der tæller. Men pensionskassernes anbefalinger er bare så klare og tydelige, at de ikke kan ignoreres. De siger: spar nok op og spar tidligt op. Det bliver vi nødt til at være med til at sikre. Alt andet vil være uansvarligt,“ siger formanden for SALS, der vil kæmpe for at holde basiskontrakten flydende.

“Så længe vi har valgt denne model, arbejder vi stenhårdt for at få den til at fungere, og overordnet synes jeg, det er dejligt, at så mange trods alt overholder den,” siger Tine Hasselbrinck Madsen.