"Det bedste ved at være leder er at se medarbejderne lykkes’"

Fysioterapeut Jesper Kleis Nielsen er leder af Center for Kvalitet og Udvikling i Hedensted Kommune, hvor han har ansvar for udvikling, tværfagligt samarbejde og processer.

Hvorfor blev du leder?
”Efter at jeg i en periode havde arbejdet som fysioterapeut med mennesker, der var sygemeldt på grund af arbejdsrelateret stress, begyndte jeg at tænke over, hvordan man kunne være leder på en fornuftig måde. Hvor man både sikrer effektiviteten og sørger for, at medarbejderne har det godt og ikke går ned med stress. Det gav mig lyst til at prøve kræfter med lederrollen.”

Hvilke arbejdsopgaver har du?
Jeg er lige startet i nyt job, hvor opgaverne er ved at blive udformet. Men de seneste år har jeg været leder af Rehabiliteringsenheden ved Social Omsorg i Hedensted Kommune, hvor jeg havde ansvar for et team bestående af ni fysio- og ergoterapeuter. Min opgave dér var primært at sparre med terapeuterne om det daglige arbejde og at understøtte samarbejdet omkring vores opgaver.”

Hvilken ledertype er du?
”Jeg har en coachende, systemisk tilgang til opgaveløsningen. Jeg giver sjældent medarbejderne konkrete svar, når de f.eks. spørger, hvad de skal gøre i forhold til en specifik opgave. Jeg prøver at få dem til at tænke over, hvem der kan hjælpe dem videre her, og hvad de kan bringe i spil for at komme i mål med opgaven.”

Sjovt at løse knuder

Hvad giver dig glæde og ny energi som leder?
”Det bedste er at se sine folk lykkes og vokse. Når medarbejderne mærker, at deres arbejde giver mening og bliver helt høje, fordi opgaven lykkes til UG med kryds og slange. Når det sker, er det til glæde og gavn for borgeren. Alt det, der lykkes, er medarbejdernes fortjeneste. Alt det andet; det, der ikke lykkes, det er mit ansvar. Medarbejderne skal have lov til at vokse i solen. Jeg næres af alt det, de lykkes med.”

”Jeg synes også, det er sjovt at løse de knuder, der kan opstå i samarbejdet omkring borgerne, og få tingene til at glide. Hvis en medarbejder har problemer med en opgave, tager jeg med ud og forsøger at tale med borgeren, de pårørende og vores samarbejdspartnere. Hvis det lykkes at få alle til at trække i samme retning, så borgeren får det bedre, så føler jeg virkelig, at det er ’job well done’ - det giver mig god energi.”

Kan du give et eksempel?
”En pårørende var bekymret, fordi vi vurderede, at hendes far ikke længere havde brug for besøg i hjemmet af vores terapeuter. Hun var nervøs for, at han skulle falde og ikke selv kunne bede om hjælp. Da jeg kom med ud og talte med hende, viste det sig, at hun havde mistet sin mor på den måde. Derfor var hun bange for, at det skulle ske igen og ønskede mere overvågning af faren i hjemmet. Vi fik en god snak om, at risici er en del af livet. Og at faren reelt var i stand til at klare sig selv, hvis han fik lidt hjælp med rengøringen. Samtidig hjalp vi hende og faren med et digitalt redskab, så de nemmere kunne have kontakt i hverdagen. Det blev en god løsning for alle parter.”

At være sig selv som leder

Hvad har hjulpet dig på vej i lederrollen?
”Jeg har været heldig at have haft flere inspirerende ledere, der har været gode til at se mig som den, jeg er og har givet mig spillerum til at være mig selv. Men de har også gidet at arbejde med det, jeg var dårlig til og været skarpe på at sætte ind der, hvor jeg kunne gøre det bedre.”

Hvilke punkter var du især udfordret på?
”Når jeg oplever, at ledelse bliver noget abstrakt, der ikke hænger sammen med praksis. Jeg har nok altid været meget afprøvende i min tilgang. Det står i kontrast til den hurtige beslutningstager, der springer mellemregningerne over og går direkte til beslutningen. For mig handler det om at se medarbejderne og at lære borgerne at kende ved at afprøve - og nogle gange også udfordre - deres funktionsniveau, i stedet for kun at tale med dem. Til en start var jeg måske knap så kompromissøgende. Dér er jeg blevet coachet og guidet med værktøjer, som jeg kunne se værdien af, og som jeg også har taget med mig videre i min rolle som leder.”

Hvilke kompetencer trækker du især på som leder?
”Jeg bruger både min fysioterapifaglighed og mine ledelsesfaglige kompetencer. Fysioterapien er indgangen til at forstå medarbejdernes kliniske praksis. Kombineret med min uddannelse og erfaring som social- og sundhedshjælper giver det mig redskaber til at kunne sætte mig i både terapeuternes, kollegaernes og borgernes sted. Og så bruger jeg særligt værktøjer fra ’coachinghåndbogen’ og den systemiske ledelsesteori, både når jeg sparrer og støtter medarbejderne, og når vi samarbejder med kolleger omkring borgerne.”

Hvad er næste skridt i dit arbejdsliv?
”Vi har lige været igennem en omorganisering, og jeg er begyndt i en nyoprettet stilling som leder i Social Omsorgs Center for Kvalitet og Udvikling, hvor jeg  bl.a. skal understøtte udvikling, det tværfaglige samarbejde og processer. Mine nye opgaver, tænker jeg, skal formes sammen med medarbejderne tæt på praksis, min chef og mine kolleger. Jeg har ingen karriereplan, og det er helt bevidst. For hvis jeg hele tiden er på vej et sted hen, hvordan skal jeg så være ordentligt til stede dér, hvor jeg er?”

Af journalist Miriam Katz.