"Min mobil er altid åben"

Hvorfor blev du leder?
”Jeg har arbejdet cirka 10 år på Bispebjerg Hospital, og lysten til at blive leder voksede lige så stille frem i årenes løb. Jeg var nysgerrig på, hvorfor og hvordan beslutninger blev taget. Og ville gerne være med til at påvirke, hvordan vi løser opgaverne. I det hele taget var jeg mere interesseret i det organisatoriske end i at dykke ned i et fagspeciale og nørde igennem. Jeg oplevede også, at jeg var sådan én, som folk kom til med spørgsmål; en ’go-to-person’. Samtidig påtog jeg mig forskellige projekter og viste, at jeg gerne ville noget mere.”

Hvad er det bedste ved lederjobbet?
”Det er spændende at få indblik i fysioterapiens forskellige specialer, samtidig med at jeg skal have det store overblik og være med til at skabe gode arbejdsgange på hele vores område. Som leder skal man have fingeren på pulsen og lyst til hele tiden at undersøge, om der er bedre måder at gøre tingene på. Jeg trives rigtig godt med at være den, der samler trådene i samarbejde med medarbejdere og ledelse.”

Leder med små børn

Hvordan får du lederjobbet til at spille sammen med familielivet?
”At have et godt bagland er vigtigt, og det har jeg. Vi har tre børn, den yngste er ni måneder. Min mand støtter mig i de valg, jeg har truffet i mit arbejdsliv. Det kan selvfølgelig være hårdt at være hjemme, når børnene er syge på stribe. Jeg har altid mobilen åben, også når jeg er hjemme med syge børn, fordi jeg synes, der er vigtigt, at man som leder er til stede for sine medarbejdere. Vi har normalt heller ikke hjemmearbejdsdage hos os, vores folk skal altid kunne nå mig. Jeg gør mig umage for ikke at være en fjern chef bag et skrivebord.” 

Det rigtige job på det rigtige tidspunkt

Hvad har hjulpet dig på vej til at blive leder?
”Min nærmeste leder har hele tiden bakket mig op, bl.a. ved at give mig mulighed for at deltage i lederkurser hos Region Hovedstaden og hos Danske Fysioterapeuter. Det betød rigtig meget for mig, at jeg på den måde kunne lære mere sammen med folk, der ligesom jeg selv var nysgerrige på ledelse.”

”I 2020 blev stillingen som overfysioterapeut for medicinsk og kirurgisk gruppe pludselig ledig, på grund af en rokade i sygehusledelsen. Jeg blev spurgt, om jeg ville konstitueres i stillingen med det samme. Det ville jeg – og i december samme år blev lederjobbet formelt mit.”

Hvordan var det at blive kastet ud i rollen som leder?
”Det var en unik mulighed, der åbnede sig for mig på det helt rigtige tidspunkt. Og det gik stærkt: Jeg blev spurgt om mandagen, og trådte til om fredagen. Det var en stejl læringskurve for mig. Samtidig stod vi midt i covid-krisen, og det gav selvfølgelig os alle sammen en hel masse nye udfordringer.”

”Det var både spændende og svært at skulle være leder for mine tidligere kolleger. Det gode var, at de kendte mig, og at jeg kendte alle opgaverne. Jeg følte, at jeg havde et godt overblik og styr på det faglige. Men alt det, der handlede om personaleledelse og drift, det skulle jeg samle op på – og det gør jeg stadig.”

Hvad giver dig energi og arbejdsglæde som leder?
”Jeg kan godt lide, at hver dag er forskellig. Alle mulige opgaver kommer ind på kryds og tværs, som jeg skal prioritere. Midt i det hele kan det banke på døren, og så er der en medarbejder, der vil tale med mig om en konkret opgave. Jeg har stadig føling med patienterne igennem mine medarbejdere. Det er patienternes behov, der er i fokus, også selvom jeg sidder bag et skrivebord meget af tiden. Men mine egne arbejdsopgaver handler primært om personaleledelse, f.eks. om at få lagt nogle gode planer i forhold til trivsel og godt arbejdsmiljø.”

At træde i karakter som leder

Hvilke udfordringer er der i lederjobbet?
”Lederrollen kræver meget nyt af mig, som jeg har skullet lære. F.eks. at blive bedre til med det samme at håndtere situationer, hvor der opstår uenighed eller kritik og at træffe svære beslutninger. Når man har ledelseshatten på, kan man ikke altid gøre det, der vil hjælpe én enkelt medarbejder. Man er nødt til at se helheden og arbejde for hele gruppens interesser.”

Kræver det en særlig personlighed?
”Jeg tror, det bliver nemmere at lykkes i rollen, hvis man er lidt robust og hviler nogenlunde i sig selv. Det gør jeg for det meste, men der har da været nogle dage, især i begyndelsen, hvor jeg har følt, at nej, det her er ikke noget for mig, det er for vildt! Jeg har en meget åben ledelsesstil og beder om at få feedback, for jeg tror ikke, det er sundt, hvis folk går og putter i krogene med kritik. Men jeg har også skullet lære at bruge feedbacken på en konstruktiv måde og se, hvad der er mit ansvar. Dér har jeg f.eks. kunnet bruge min mentor og andre gode sparringspartnere.”

”Det kræver noget at lede andre mennesker. At sige: kom, nu går vi den her vej – og så få folk med sig. Man skal være villig til at arbejde med sig selv. Det har jeg også gjort de her to år. Jeg synes selv, jeg er blevet bedre til at træde i karakter og reagere i situationen, så vi får løst problemerne, i stedet for at tage det med hjem og tygge på det. Det handler om at slippe de ting, der kan være svære, så de ikke går én på i lang tid.”

Af journalist Miriam Katz.