Sådan skal du gøre, når din kollega med stress henvender sig

Træthed, hjertebanken, søvnproblemer.

Når din kollega oplever typiske tegn på stress, kan det virke uoverskueligt samtidig at skulle sætte sig ind i reglerne for en stresssygemelding.

Derfor kan din kollega have særligt meget brug for at tale med dig som tillidsrepræsentant. Du har dels en vigtig rolle i at skabe tryghed for din stressramte kollega og i at videreformidle, hvilke regler der gælder på området.

Det fortæller Sannie Jørgensen, forhandlingskonsulent hos Danske Fysioterapeuter.

”På grunduddannelsen hos Danske Fysioterapeuter uddanner vi alle tillidsrepræsentanter i at vejlede kolleger, der er stressede eller pressede, så du føler dig klædt på til den vigtige opgave. Det sker blandt andet på vores kursus Personsager, som vi normalvis anbefaler som det andet i rækken efter det obligatoriske kursus Sæt TR-rollen i spil. Her får du som TR flere konkrete værktøjer til at kunne støtte kolleger i vanskelige situationer såsom under en sygemelding og viden om, hvad din rolle er ved en kollegas længerevarende sygdom,” siger Sannie Jørgensen.

Kurset, som du selv tilmelder dig, giver dig et indblik i de rammer, der gælder for personsager, og redskaber til din rolle som bisidder og støtteperson.

Find kurset Personsager og andre relevante TR-kurser i kursuskalenderen

”Så det er min klare anbefaling, at du som nyvalgt TR sørger for at få taget kurset senest to år efter, at du er blevet tillidsrepræsentant,” siger Sannie Jørgensen.

Det er dog vigtigt at understrege, at du som TR aldrig skal føle, at du sidder alene med ansvaret, når du sidder over for en kollega med stress.

”Er du i tvivl om, hvad du skal gøre, når din kollega henvender sig til dig, må du hellere kontakte os en gang for meget end en gang for lidt. Som TR skal du ikke tynges af det her alene,” siger Sannie Jørgensen.

Du kan kontakte Danske Fysioterapeuters konsulenter på ansat@fysio.dk eller 3341 4620 (tryk 2).

”Når vi bliver kontaktet af en tillidsrepræsentant om en stressramt kollega, henviser vi også både til de regionale netværk for TR og selvfølgelig dit netværk på arbejdspladsen med andre TR. Så har du mulighed for at spørge: Har vi nogle personalepolitikker om stresssygemeldinger på vores arbejdsplads? Eller: Hvordan plejer den her konkrete leder at håndtere det?”

Den indledende samtale med din kollega

For nogle kolleger er det helt naturligt at tage fat i dig, når de føler sig stressede. Andre fortrænger det eller ved ikke, at du som TR har kan være en hjælp. Så hvis du har en fornemmelse af, at en kollega er stresset, er det en god idé at tage en snak med vedkommende.

I sådan en fortrolig samtale er din primære opgave selvfølgelig at lytte til din kollegas udlægning.

”Dit input i samtalen består af to dele. Allerførst bør du foreslå, at din kollega går til sin praktiserende læge, hvis hun eller han ikke allerede har talt med lægen om sine stresssymptomer. Det kan være rart at have sin læges ord på, at det er okay, at man melder sig syg, og det er også lægen, der har det sidste ord ved en eventuel sygemelding,” siger Sannie Jørgensen.

Bagefter kan du fortælle din kollega, at din rolle som TR er at afklare, hvordan arbejdspladsen kan hjælpe, og hvilke muligheder der i øvrigt er for at få hjælp.

”Du kan fortælle, hvad I har af retningslinjer på jeres arbejdsplads i forhold til sygdom. Måske opererer jeres arbejdsplads for eksempel med en 1-5-15-model, hvor lederen altid ringer på den første, den femte og den 15. sygdomsdag? Det kan give en ro for din kollega at vide,” siger Sannie Jørgensen.

Mange arbejdspladser har også lokale aftaler eller personalepolitikker om sygefravær, som du som TR kan orientere din kollega om.

”Hvis der ikke er en stresspolitik på arbejdspladsen, så kan det være en god idé at tage det op i SU/MED, så du bruger din rolle som TR til at få sat stress og det psykiske arbejdsmiljø på dagsordenen – ikke mindst hvad arbejdspladsen kan gøre for at forebygge stress,” siger Sannie Jørgensen.

Sådan er forløbet for din kollega

Det første, som din kollega skal gøre, når vedkommende skal sygemeldes med stress, er at orientere sin leder om, at hun eller han er syg. Det fortæller Emma Madsen, erhvervsjurist og forhandlingskonsulent hos Danske Fysioterapeuter. Det kan for eksempel være ved at ringe eller skrive en e-mail til vedkommende, men din kollega har ikke pligt til at fortælle, hvad vedkommende fejler.

Det næste, der sker, er som oftest, at lederen indkalder din kollega til en sygefraværssamtale. Det skal lederen nemlig gøre senest fire uger efter din kollegas første sygedag.

”Samtalens formål er altså ikke at kontrollere, hvor syg din kollega er, men hvad der kan bringe din kollega hurtigere frem mod en raskmelding,” siger Emma Madsen.

Til sygefraværssamtalen må lederen ikke spørge om, hvorfor din kollega er syg, eller hvad årsagen er til sygemeldingen.

”Det eneste, samtalen må handle om, er, hvad der skal til for at hjælpe din kollega tilbage i sit job. Måske er der nogle af vedkommendes arbejdsopgaver, der skal laves om på eller nedprioriteres i en periode? Måske skal din kollega – når lægen ellers siger, at din kollega er klar til det – begynde at arbejde to timer om dagen?”, siger Emma Madsen.

På baggrund af samtalen laves en optrapningsplan, hvori der står, hvordan din kollega bedst muligt kommer tilbage i sit job.

Er din kollega syg i mere end 30 dage? Så gælder disse regler også

Du kan blive brugt som bisidder

Til sygefraværssamtalen har din kollega ret til at tage en bisidder med, hvis hun eller han vil. Typisk vil det være dig som tillidsrepræsentant, der er det naturlige valg, men det kan også være en anden kollega, en ægtefælle eller en fjerde person.

”Du er som tillidsrepræsentant en god bisidder at have med til samtalen, fordi du er det naturlige bindeled mellem din kollega og din ledelse. Du ved ofte mere om personalepolitikkerne hos jer og de forhold og den kultur, I arbejder under,” siger Emma Madsen.

På kurset Personsager lærer du også, hvad du som bisidder skal gøre inden, under og efter en sygefraværssamtale.