Når en kollega bliver syg
Din opgave med at bistå en sygemeldt kollega
Sygdom kan være en indikator for, hvordan jeres trivsel er på arbejdspladsen. Derfor skal du som tillidsrepræsentant være opmærksom, hvis sygefraværet stiger på din arbejdsplads.
Sygdom er lovligt forfald fra arbejdet. Det betyder, at hvis man er syg kan man blive hjemme fra arbejdet og få fuld løn. Det foregår i langt de fleste tilfælde fuldstændig problemfrit.
Der kan dog opstå situationer, hvor en kollega bliver syg i længere tid, så har du som tillidsrepræsentant en særlig opgave.
Som tillidsrepræsentant skal du først og fremmest skabe tryghed for den sygemeldte. Det kan du bl.a. gøre ved at:
- Sikre kontakt mellem arbejdsplads og den sygemeldte (evt. gennem dig) - aftal hvordan med den sygemeldte. Hvis det kan virke svært at ringe til vedkommende, så skriv i stedet
- Kende retningslinjer og politik for sygefravær
- Tilbyde at opsøge viden om muligheder for fastholdelse (fleksjob, §56, mentor e.l.)
- Rådgive og vejlede den sygemeldte og deltage i sygefraværssamtaler, hvis den sygemeldte ønsker det.
- Kontakte Danske Fysioterapeuter for yderligere vejledning for at varetage den sygemeldtes rettigheder bedst muligt.
Ressourcerne bør tage højde for, at der kan komme sygdom, så husk, at det ikke er den sygemeldtes skyld, hvis I får mere travlt af, at vedkommende er fraværende.
Kontakt med arbejdspladsen
Arbejdsgiveren har pligt til at indkalde den syge kollega til en sygefraværssamtale senest 4 uger efter den første sygedag.
Afhængig af sygefraværets karakter, kan samtalerne foregå over telefonen, ved et fysisk møde på arbejdspladsen eller et neutralt sted.
På de fleste arbejdspladser er der aftalt politik og procedurer for fraværssamtaler i forbindelse med langvarig sygdom. Det afhænger af den lokale aftale, om tillidsrepræsentanten er med i disse samtaler, men du kan hjælpe med at sikre, at procedurerne bliver overholdt.
Formålet med samtalerne er at vise, at arbejdspladsen viser omsorg for den enkelte og ikke at kontrollere den enkeltes fravær.
Kontakt med bopælskommunen
Når en kollega har været syg i mere end 30 dage, kan arbejdspladsen få refunderet den andel af lønnen, der svarer til sygedagpengene fra kollegaens bopælskommune. Det betyder også, at den syge kollega bliver kontaktet af kommunen.
Rundbordssamtale
Under sygdomsforløbet kan arbejdspladsen også blive kontaktet af kommunens sygedagpengekontor vedrørende muligheder for, at medarbejderen kan vende tilbage til arbejdspladsen.
Kommunen kan indkalde til rundbordssamtaler, der er samtaler mellem jobcenter, arbejdsplads og den sygemeldte og mulighedserklæring, hvor formålet er at udarbejde en handleplan og se på muligheder for tilbagevenden til arbejdet.
Det er vigtigt at få udarbejdet en handleplan, som tager udgangspunkt i kollegaens situation, og som sikrer de bedste muligheder både på kort og på lang sigt. Ændringer i ansættelsesvilkårene i for af nyt timetal, anden stilling eller evt. fratræden, har store konsekvenser for den enkelte og bør overvejes nøje inden de evt. aftales. Kontakt altid Danske Fysioterapeuter for sparring, inden sådanne aftaler indgås.
Job på særlige vilkår
Fleksjob
Fleksjob kan oprettes til personer, der har varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen. Begrænsningerne skal betyde, at kollegaen ikke har mulighed for at opnå eller fastholde beskæftigelse på almindelige vilkår. Fleksjob kan oprettes på både offentlige og private arbejdspladser og ikke mindst som fastholdelsesfleksjob i hidtidige ansættelsesforhold.
Hvem kan få et fleksjob?
- Du skal være under folkepensionsalderen.
- Du må ikke modtage førtidspension.
- Din arbejdsevne skal være væsentligt og varigt nedsat i ethvert erhverv.
- Alle muligheder for almindelig beskæftigelse skal være undersøgt.
Med begrebet væsentligt og varigt nedsat arbejdsevne menes, at arbejdsevnen skal være nedsat til omkring 50% eller mindre. Alle relevante tilbud skal være afprøvet. Det kan være virksomhedspraktik indenfor et andet fagområde, eller det kan være vejledning og opkvalificering eller omskoling.
Hvad er et fastholdelsesfleksjob?
Fleksjobordningen blev ændret 1. januar 2013. Ændringen betød, at der blev indført nye regler for såkaldte fastholdelsesfleksjob. Et fastholdelsesfleksjob er et fleksjob, som etableres på hidtidig arbejdsplads. Det er en betingelse at de generelle regler for tilkendelse af fleksjob er opfyldt.
Derudover skal der have været tale om ansættelse på særlige vilkår i 12 måneder forud for overgangen til fleksjob. Særlige vilkår kunne eksempelvis være ændrede arbejdsopgaver, nedsættelse af arbejdstiden, fritagelse for overarbejde eller fritagelse for vagter.
Reglen om ansættelse på særlige vilkår i 12 måneder kan fraviges hvis sygdommen skyldes ulykke eller er pludselig opstået. Der gælder desuden særlige og lempeligere regler for seniorfastholdelsesfleksjob. Et seniorfastholdelsesfleksjob kan tilkendes hvis kollegaen opfylder de generelle betingelser og derudover ikke har mere end 6 år til folkepensionsalderen.
Hvis en kollega har en varig funktionsnedsættelse, er der forskellige ordninger, der kan bruges til at fastholde kollegaen.
Ordningen er beskrevet i "Rammeaftale om det sociale kapitel" find den under dit OK-område
Der er mange forhold at være opmærksom på, og en aftale skal indgås i tæt samarbejde mellem den pågældende kollega, tillidsrepræsentanten, ledelsen, personaleafdelingen, den faglige organisation og den kommunale sagsbehandler.
Offentlige ordninger til fastholdelse
Hvis din kollega har en varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, er der mulighed for at få en personlig assistent, som yder støtte i forbindelse med de arbejdsfunktioner den pågældende ikke selv kan udføre på grund af funktionsnedsættelsen.
Personlig assistance kan ydes til ledige, lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende, der på grund af en varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, har behov for særlig personlig bistand.
Gennem en personlig assistance ordning kan kollegaen forblive i sit ansættelsesforhold på helt almindelige vilkår. En personlig assistent kan bevilges op til 20 timer om ugen, hvis din kollega arbejder på fuld tid. Hjælpen ydes f.eks. til fysisk krævende arbejdsopgaver, sekretær funktioner, kørsel til / fra borger og hjælp til at overskue og strukturere arbejdsdagen.
Hovedreglen er, at din kollega fortsat skal være i stand til at udføre de fagligt indholdsmæssige jobfunktioner.
Fordelen ved personlig assistance ordningen er, at din kollega kan fastholde beskæftigelse på ordinære vilkår. Ordinære vilkår betyder, at løn og ansættelsesvilkår forbliver uændrede.
Hvem kan få en personlig assistance ordning?
Forudsætningen for at din kollega kan få en personlig assistance er at funktionsevnen er nedsat af enten fysiske eller psykiske årsager eller en blanding:
- Beskæftigede ansat på ordinære løn- og ansættelsesvilkår
- Beskæftigede i job med løntilskud
- Beskæftigede i fleksjob
- Personer, der deltager i tilbud om virksomhedspraktik
- Beskæftigede i seniorjob efter lov om seniorjob
- Ledige, der har behov for nødvendig efteruddannelse forinden et konkret ansættelsesforhold påbegyndes.
Hvordan etableres ordningen?
Det er din kollegas bopælskommune, der bevilger personlig assistent. Det er desuden en god ide at inddrage arbejdsgiver i forbindelse med ansøgningen.
Hvordan er en personlig assistent ansat?
Den personlige assistent bliver ansat på din kollegas arbejdsplads. Det kan være en ny medarbejder, men det kan også være en kollega, der allerede er ansat. Arbejdspladsen får tilskud fra bopælskommunen. Den personlige assistent kan også være ansat af kommunens jobcenter eller bestilles gennem et vikarbureau. Bevillingen er uden tidsbegrænsning, men følger ansættelsesforholdet.
Paragraf 56 henviser til Lov om sygedagpenge §56. Hvis din kollega lider af en langvarig eller kronisk sygdom, og af den grund er i risiko for forøget fravær fra sit arbejde, så har din kollega mulighed for at få en aftale, der nedsætter arbejdsgivers udgifter i forbindelse med sygefravær. Aftalen betyder, at arbejdsgiver får sygedagpengerefusion fra din kollegas første fraværsdag. Det er også muligt at indgå aftale, hvis din kollega skal indlægges, gå til ambulant behandling eller modtage nødvendig genoptræning.
Hvem kan få paragraf 56?
- Alle lønmodtagere uanset, de er offentlig eller privat ansat.
- Der skal være tale om en langvarig og kronisk lidelse eks. migræne.
- Der skal være tale om en forøget fraværsrisiko på mindst 10 dage om året.
En arbejdsgiver er ikke forpligtet til at indgå en §56 aftale. I givet fald betyder det at den ikke kan etableres.
Hvordan etableres paragraf 56?
En §56 aftale godkendes af jobcenteret i din kollegas bopælskommune. Aftalen indgås mellem din kollega og din arbejdsgiver på en blanket dp211. Blanketten findes på borger.dk Når blanketten er udfyldt, skal lægen dokumentere den lægelige del førend kommunen endeligt godkender aftalen.
En §56 aftale godkendes for en periode på op til 2 år. Aftalen er knyttet til et bestemt ansættelsesforhold og en bestemt sygdom.
Hvorfor er en paragraf 56 aftale en god ide?
Den kan gøre det lettere for din kollega at melde sig syg og have de fraværsdage, der er nødvendige. Arbejdsgiver får mindre udgifter end ellers, når din kollega er væk. Hvis din kollega ikke har en §56 aftale så skal arbejdsgiver afholde den fulde udgift ved de første 30 dages fravær.
Isbryderordningen er et særligt løntilskud til nyuddannede med funktionsnedsættelse.
Hvem kan benytte isbryderordningen?
Forudsætningen for at isbryderordningen kan benyttes er først og fremmest, at din kollega har en funktionsnedsættelse. Derudover gælder følgende betingelser:
- Din kollega skal have gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed
- Uddannelsen giver ret til optagelse i a-kasse. (Der er dog ikke krav om medlemskab af a-kasse)
- Din kollega mangler erhvervserfaring som fysioterapeut
- Ansættelsen skal påbegyndes indenfor 2 år efter uddannelsen er afsluttet
Hvordan etableres ordningen?
Hvis der er et konkret tilbud om ansættelse, hvor isbryderordningen er relevant, skal man rette henvendelse til jobcenteret i sin bopælskommune.
Hvorfor er det en god ide?
Isbryderordningen er med til at sikre, at nyuddannede med funktionsnedsættelse får erhvervserfaring indenfor det område som uddannelsen har kvalificeret dem til. Det er derfor også en betingelse, at isbryderordningen etableres indenfor ens fagområde.
Hvordan er en isbryder ansat?
Ved ansættelse efter isbryderordningen arbejder man til overenskomstmæssig løn. Både ved private og offentlige ansættelser. Isbryderordningen kan vare i op til et år. Arbejdsgiver får tilskud til lønnen efter forhandling med jobcenteret.
Er din kollega medlem af en a-kasse, så er det vigtigt at være opmærksom på at, man som ansat efter isbryderordningen forbruger af sin dagpengeperiode så længe der er tale om ansættelse efter isbryderordningen.
Din kollega kan få tilbud om mentorstøtte for at blive fastholdt på arbejdspladsen, hvis vedkommende:
- Deltager i kontaktforløb. (Kontaktforløbet er et individuelt og fleksibelt samtaleforløb for jobcentrets målgrupper: ledige, revalidender, ledige fleksjobbere, og personer i ressource- og jobafklaringsforløb)
- Deltager i beskæftigelsesrettede tilbud
- Er ansat i fleksjob
- Er delvis raskmeldte
- Er ansat i ordinært arbejde
- Påbegynder ordinær uddannelse (personer under 30 år)
Hvordan etableres ordningen?
Det er jobcenteret i din kollegas bopælskommune, der vurderer om der skal / kan ydes mentorstøtte. En mentorstøtte bevilges efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Jobcenteret kan bevilge mentor i forbindelse med stort set alle former for beskæftigelsesfremmende aktiviteter, så længe det vurderes, at mentoren er afgørende for at opnå eller fastholde beskæftigelse.
Hvorfor er det en god ide?
En mentor kan have til opgave at støtte eller fastholde din kollega i ansættelsen. En mentors funktioner kan være meget forskellige og vurderes ud fra, hvad det er din kollega har særlig brug for støtte til. Udover hjælp på arbejdspladsen kan støtten også bestå af hjælp til at overkomme andre barrierer, der gør det vanskeligt for din kollega at fastholde arbejdet.
Hvordan er en mentor ansat? Hvem kan være mentor?
Der er ingen regler for, hvem der kan være mentor. Det er jobcenterets afgørelse ud fra en faglig vurdering. Mentoren kan være en kollega til din kollega, det kan være en ekstern konsulent eller specialist eller sågar en medarbejder fra jobcenteret. Støtten bevilges af jobcenteret for 6 måneder ad gangen. Der findes ingen regler om, hvor mange timers støtte, der kan bevilges.
Stress - hvad kan du gøre?
Hvis du oplever en kollega, der er stresset eller presset, kan du hjælpe med at afklare, hvordan arbejdspladsen kan hjælpe ham eller hende.
Tal med din kollega og afstem forventningerne
Nogle kolleger vil komme til dig og bede om en samtale, nogle fortrænger at de er på vej ud over kanten, andre vil måske slet ikke tænke på, at tillidsrepræsentanten kan være en hjælp.
Hvis du har en fornemmelse af, at en kollega er meget presset, er det i alle tilfælde en god ide at tage en snak med vedkommende.
Når du snakker med en stresset kollega, skal du lytte og lade personen fortælle om sine oplevelser. Du behøver ikke være enig i den udlægning, du hører, men du skal respektere, at sådan oplever kollegaen det.
Forklar din kollega, at din rolle er at afklare, hvordan arbejdspladsen kan hjælpe, og informere om hvilke muligheder der i øvrigt er for at få hjælp.
Din respekt og fortrolighed er især vigtig, hvis personen har problemer i forholdet til nære kolleger eller chef, da det kan være forbundet med en ensomhedsfølelse, fordi det er begrænset, hvem kollegaen så overhovedet har at tale med på arbejdspladsen.
Stresspolitik
Hvis der ikke er en stresspolitik på arbejdspladsen, så tag det op i SU/MED, så du bruger din rolle som TR til at få sat stress og det psykiske arbejdsmiljø på dagsordenen - ikke mindst hvad arbejdspladsen kan gøre for at forebygge stress.
Læs om tjenestefri ved ulykke eller akut sygdom i hjemmet i "Aftale om fravær af familiemæssige årsager":
