Opgaver som fællestillidsrepræsentant

Som fællestillidsrepræsentant er det din opgave at koordinere tillidsrepræsentanternes opgaver og varetage nogle af de overordnede forhold, der er fælles for alle de medarbejdergrupper, I repræsenterer.

Som fællestillidsrepræsentant skal du ikke overtage de lokale tillidsrepræsentant-opgaver, men varetage de overordnede opgaver i samarbejde med de øvrige tillidsrepræsentanter.

Det kan bl.a. dreje sig om:

  • at koordinere samarbejdet mellem tillidsrepræsentanterne i regionen eller kommunen
  • at formidle informationer fra arbejdsgiver til de lokale tillidsrepræsentanter
  • at koordinere forslag til lønforhandlingerne, bl.a. forhåndsaftaler
  • at varetage de overordnede forhandlinger og aftaler om forhåndsaftaler, rammeaftaler og generelle aftaler med regionen eller kommunen evt. i samarbejde med områdets forhandlingskonsulent
  • at arbejde for at forbedre vilkårene for tillidsrepræsentanter i regionen/kommune
  • at repræsentere alle fysioterapeuter i centrale samarbejds- og forhandlingsorganer
  • at samarbejde med de øvrige faggruppers fællestillidsrepræsentanter
  • at deltage i tillidsrepræsentantmøder i regionerne
  • at rådgive og vejlede de lokale tillidsrepræsentanter


Fordele ved at vælge en fællestillidsrepræsentant

  • tillidsrepræsentanten får en formel position, der evt. kan matche lignende positioner på arbejdsgiversiden
  • koordinering af overordnede emner på tværs af arbejdspladser
  • sparring til de andre tillidsrepræsentanter
  • øget mulighed for placering i HSU/Hoved-MED


Ulemper ved at vælge en fællestillidsrepræsentant

  • risiko for, at tillidsrepræsentantfunktionen vil føles fjern fra kollegerne og bliver til en slags "personalekonsulent"
  • risiko for at en tillidsrepræsentant skal bruge meget tid på organisatoriske opgaver på bekostning af patientarbejde (kan dog være en fordel for nogle).


Sekretariatet kan henvise til andre fysioterapeutiske fællestillidsrepræsentanter, så I kan få rådgivning fra dem.

Læs om, hvordan I vælger og anmelder en ny fællestillidsrepræsentant 

Kontakt

Rådgivning for ansatte og lejere
3341 4620