Fleksjobbere

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som gennemfører fleksjobreformen, åbner mulighed for at arbejdsmarkedets parter kan indgå aftaler om løn- og ansættelsesvilkår for fleksjobbere. De nye regler er trådt i kraft fra 1. januar 2013.

KTO har ført forhandlinger med Kommunernes landsforening (KL) og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN), men parterne har ikke kunnet opnå enighed omkring en aftale.  Det har på den baggrund heller ikke været muligt for Sundhedskartellet at indgå en aftale med KL og RLTN om fleksjobberes løn- og ansættelsesvilkår.

Sundhedskartellet har dog udarbejdet en række anbefalinger til indholdet af den fleksjobaftale, der kan indgås mellem fleksjobberen og arbejdsgiver. Som tillidsrepræsentant bør du være part i forhandlingerne mellem arbejdsgiver og arbejdstager.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at Sundhedskartellets anbefalinger ikke nødvendigvis i praksis bliver en del af aftalen, idet der skal to til at blive enige om en aftale. Arbejdsgiver har altid mulighed for at henvise til lovens bestemmelser, som er gældende ret, og dermed lade disse vilkår være en del af fleksjobaftalen.

• Fastsættelse af lønnen
  Lønnen udgør lønnen efter den gældende overenskomst, dvs. grundløn plus centralt eller lokal aftalt kvalifikationstillæg, funktionstillæg eller resultatløn. Til lønnen henregnes også lokalt aftalte tillæg, der følger af aftale om lokal løndannelse.
  
  Bemærk, at man altså ikke længere tager udgangspunkt i grundlønnen på den enkelte overenskomst, som efter de gamle regler.
  Herefter beregnes fleksjobberens samlede løn efter den under pkt. II nævnte formel, dvs.
  Timetal x løn x arbejdsintensitet

• Fuld ulempetillæg
  Det er Sundhedskartellets opfattelse af fleksjobbere skal have fuld ulempetillæg, idet generne er de samme uanset om man er fleksjobber eller ej.
  
  Derfor anbefales det, at man forsøger, at få fuld ulempetillæg (arbejdsbestemte og arbejdstidsbestemte tillæg) for de timer, der genererer ulempetillæg, dvs. at ulempetillæggene ikke beregnes som en del af den samlede løn efter ovennævnte formel.

• Pension
  Vær opmærksom på, at man kun får pension af lønnen ud fra det antal timer og med den arbejdsintensitet man er ansat som fleksjobber.
   
  Hvis en allerede ansat medarbejder umiddelbart overgår til ansættelse i et fleksjob inden for samme sektor, anbefales det, at man forsøger, at få arbejdsgiveren til at indbetale pensionsbidrag på baggrund af den hidtidige løn, uanset hvor mange timer den fleksjobansatte nu er beskæftiget.  
       

• Funktionærloven
  Alle fleksjobbere bør ansættes på funktionærligenede vilkår eller som funktionærer, uanset timetal og uanset om man udfører funktionærarbejde eller ej.
   
  Det går videre end loven, der kun  giver ret til at blive ansat på funktionærlignende vilkår selvom man arbejder under 8 timer ugentligt, men forudsat at man udfører funktionærarbejde.

• Tillidsrepræsentanternes rolle i forhandlingerne
  Tillidsrepræsentanten bør være part i alle forhandlinger om indgåelse af en fleksjobaftale mellem fleksjobberen og arbejdsgiver, således at tillidsrepræsentanten kan rådgive og støtte fleksjobberen under forhandlingerne.
   
  Det kan overvejes, at der indgå en lokalaftale, hvoraf fremgår, at tillidsrepræsentanten skal inddrages i alle forhandlinger af fleksjobaftaler.
   
  Ifølge loven skal fleksjobaftalen indgås direkte mellem fleksjobbere og arbejdsgiver og tager ikke stilling til den faglige organisations rolle heri.

Loven medfører en forringelse af løn- og ansættelsesvilkårene for fleksjobbere, da fleksjobbere efter loven kun får løn for det arbejde, der udføres og den arbejdsindsats, de reelt yder.

Tidligere blev lønnen og øvrige arbejdsvilkår, fx arbejdstiden for fleksjobbere, som udgangspunkt fastsat efter de kollektive overenskomster på ansættelsesområdet. 

Sundhedskartellets nuværende regler for fleksjobbere med regionerne er fastlagt i rammeaftale om det sociale kapitel, kap. 4. Efter disse regler får fleksjobbere fuld løn selvom der kun arbejdes deltid eller med nedsat produktivitet.

Men for flexjobbere ansat efter 1. januar 2013 vil disse regler altså ikke gælde, men vil i mangel af aftale mellem Sundhedskartellet  og KL/RLTN blive afløst af de nye lovregler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Hvem gælder reglerne for?

De nye lovregler gælder for nye fleksjob, dvs.

• Personer, der visiteres til fleksjob eller ansættes i fleksjob fra og med den 1. januar 2013
• Personer, der skifter fleksjob fra og med den 1. januar 2013.
• Personer, der skifter til et nyt ansættelsesområde, men hos samme arbejdsgiver fra og med 1. januar 2013, og hvor løn, arbejdsopgaver og øvrige ansættelsesvilkår bliver ændret.

De nye regler gælder ikke hvis der kun sker mindre ændringer i den eksisterende flekjobsaftale, fx

• Hvis det alene er fleksjobberens skånebehov elle timetal, der bliver ændret
• Hvis der alene ændres i jobbebeskrivelse, men ikke ændres i hidtidige arbejdsopgaver
• Hvis fleksjobberen skifter tjenestested inden for fx en kommune fordi de hidtidige arbejdsopgaver bliver flyttet til et nyt tjenestested. 

Hvis fleksjobberen skifter fleksjob efter 1. januar 2013 betyder de nye regler, at man kun kan ansættes i fleksjobbet i max 5 år ad gangen. Når de 5 år er gået skal jobcenteret vurdere, om fleksjobberen fortsat har ret til et fleksjob.