Der bliver ikke sendt invitationer ud

Det danske sygehusvæsen gennemgår omfattende forandringer i disse år. En af nyskabelserne er de fælles akutmodtagelser (FAM), der samler skadestue og enkeltafdelingers modtagelse, således at der kun er én indgang til sygehuset for den akutte patient uanset diagnose.

Anbefalingen om at samle det akutte beredskab kom fra Sundhedsstyrelsen i 2007, og kort efter fulgte sygehusreformen, der udpegede 22 akutsygehuse landet over. Formålet med de fælles akutmodtagelser er at skabe bedre mulighed for samarbejde om den akutte uafklarede patient på tværs af specialer, en bedre kvalitet i undersøgelsen og mulighed for hurtigere diagnostik og behandling samt et mere sammenhængende patientforløb – også i samarbejdet mellem den fælles akutmodtagelse og primærsektoren.

Af Sundhedsstyrelsens anbefalinger og minimumstandarder, fremlagt i rapporten ”Styrket akutberedskab” fra 2007, fremgår, at akutmodtagelsen er bemandet med ”alle personalegrupper med kompetence og interesse i undersøgelse, diagnostik og behandling”, dog særligt læger sygeplejersker, plejepersonale, radiografer og bioanalytikere.

Med andre ord står der ikke noget specifikt i Sundhedsstyrelsens rapport om, hvorvidt terapeuterne har en rolle at spille i akutafdelingerne, men det har de, lyder det samstemmende fra chefterapeuterne på de 22 akutsygehuse landet over ifølge en rundspørge foretaget i 2011 af fysioterapeut Dorthe Maagaard i forbindelse med en masteropgave.

Mange vendes i døren

Etableringen af fælles akutmodtagelse er ikke lige langt alle steder. Nogle er på vej, og nogle har allerede været i gang i flere år, men fælles er, at tanken om, at terapeuter kan spille en rolle først for alvor er ved at bundfælde sig hos sygehusledelserne.

”Vi var ikke tænkt ind, men har budt os til og holdt fast”, lyder et typisk svar fra mange af chefterapeuterne i rundspørgen. Lene Lange fra Regionshospitalet i Horsens er en af dem:

”Vi skal selv vise og bevise, hvad det er terapeuterne kan, vi skal selv træde stierne, være på forkant og løse opgaver, der viser, at de ikke kan undvære os”, siger hun til Fysioterapeuten.

Konkret har det betydet, at hvor patienterne tidligere mødte terapeuten i sengeafdelingen, møder de nu terapeuten i akutafdelingen, hvor den fysioterapeutiske undersøgelse og vurdering bidrager til den tværfaglige plan.

”Vi er med til at vende rigtig mange, særlig medicinske patienter, i døren, så de undgår unødvendig indlæggelse, der ofte bare ville betyde, at de blev endnu dårligere”, forklarer Lene Lange.

Forventningen til den fælles akutmodtagelse er ifølge rapporten fra Sundhedsstyrelsen, at ”hver enkelt patient tilbydes den rette behandling på det rette niveau på det rette tidspunkt”. Det betyder, at hvis man mener, at der i ”den rette behandling” indgår en terapeut, så skal terapeuten være til stede i afdelingen også på tidspunkter, hvor terapiafdelingen ellers normalt er affolket, mener Lene Lange. Terapiafdelingen i Horsens er derfor bemandet alle ugens syv dage fra kl. 7 til 18, også selvom hospitalet ligesom alle andre hospitaler har gennemført omfattende besparelser, der har skåret 25 procent af bemandingen i terapiafdelingen.

”Hvor andre måske ville spørge ’hvis vi skal være i akutafdelingen, hvad er det så, vi ikke skal’, så har vi vendt den på hovedet. Vi har spurgt os selv, hvad vi ville byde ind med, hvis vi skulle starte fra scratch med de ressourcer, vi har. Vi diskuterede den udvidede åbningstid i et helt år, inden den var en realitet, og det har gjort, at processen har været forholdsvis problemfri; der er i hvert fald ingen, der er rejst pga. den længere åbningstid. Vi gør jo det her ikke kun for patienterne, men også for fagene; weekendvagter er ikke et arbejdsmiljøspørgsmål, men simpelthen et vilkår, hvis vi mener alvorligt, at terapeuterne har noget at byde ind med i det akutte forløb. Det er ikke de lange rehabiliteringsforløb, der er kerneopgaven på et akutsygehus, så hvis det er dét man vil, så skal man videre”, siger Lene Lange.

De terapeuter, som er tilknyttet akutafdelingen, starter i akutafdelingen om morgenen og vurderer sammen med de tværfaglige samarbejdspartnere, hvilke patienter ergo- og fysioterapeuterne skal ind over. I løbet af dagen er terapeuterne så opmærksomme på, om nye patienter, som kommer ind, er relevante for en terapifaglig indsats og derudover har læger og sygeplejersker mulighed for at kontakte ergo- og fysioterapeuter resten af dagen, hvis der kommer patienter ind, hvor ergo- eller fysioterapi er relevant.

Med opgaverne i akutafdelingen har terapeuterne tiltaget sig en ny rolle, men det er en rolle i konstant udvikling, og en rolle, der kan blive endnu større, mener hun. ”I 2012 er et af vores fokuspunkter at finde ressourcer til et projekt med fysioterapeuter på skadestuen. Hvis vi kan bevise, at det virker, og at det kan frigive lægeressourcer, så vil vi kunne få penge til en permanent ordning, men vi skal selv træde stien”.

Det nytter ikke at vente på ressourcer

Det samme er oplevelsen på Herlev Hospital, hvor terapiafdelingen i første halvdel af 2012 igangsætter et pilotprojekt med et ”småskadespor” med visitation til fysioterapeut i skadestuen. ”Ressourcerne tager vi fra os selv, for hvis jeg siger, at jeg vil have ressourcer, inden jeg går i gang med noget nyt, så sker der aldrig noget”, fortæller ledende overfysioterapeut Hanne Skall.

Hospitalet var tidligt ude med et projekt med terapeut i akut modtageområde, der er forløberen til FAM, allerede i 2007, men projektet kørte kun i et halvt år. ”Vi placerede en halv ergoterapeut og en halv fysioterapeut i akut modtageområde. Vi blev godt modtaget, og projektet gav god mening for dem, der gik dernede, og på sengeafdelingerne var der enighed om, at patienterne var bedre beskrevet, når de kom op. Alligevel måtte vi ændre på det undervejs. For ergoterapeutens vedkommende kom det hurtigt til kun at handle om dysfagi, som sygeplejerskerne ellers havde taget sig af, og meningen med projektet var, at vi ville tilføre ny værdi til afdelingen. Vi trak derfor ergoterapeuten ud og forstærkede den fysioterapeutiske indsats, så vi kom op på trekvart fysioterapeut. Det gav også god mening, dog mest på observationsafsnittet, hvor patienterne lå i op til 48 timer, men desværre blev observationsafsnittet nedlagt, og vi måtte trække ressourcerne op til stamafdelingerne”, fortæller Hanne Skall.

Det vil igen være aktuelt at tale om terapeuter i akutmodtagelsen, når ny fælles akutmodtagelse i Herlev står færdig i 2017. Visionerne er beskrevet såvel for de medicinske patienter som for småskadeforløbene, og pr. 1. oktober 2011 er man startet i geriatrien med at lade en fysioterapeut indgå i Akut Geriatrisk Team i Akutmodtagelsen. I første omgang primært i forbindelse med de medicinske geriatriske patienter, men terapeuterne drøfter, om de skal byde ind på de geriatriske patienter, der er blevet indlagt efter et fald uden brud.

Det er ikke nok at vi tror, det nytter

I Slagelse har akutafdelingen været i gang i et år, men da Fysioterapeuten kontakter chefterapeut Lisbeth Schrøder, er hun tilfældigvis netop kommet retur fra et møde med sygehusledelsen om, hvad terapeuterne kan byde ind med i forhold til akutafdelingen. Så også hendes erfaring er, at vil man spille en rolle, skal man selv træde op på scenen; der bliver ikke sendt invitationer ud.

Lisbeth Schrøder karakteriserer processen frem mod mødet med sygehusledelsen som ”et working lab”, hvor terapeuterne er gået ned i akutafdelingen og ved at observere forløbene er kommet med ideer til, hvor terapeuter kunne bidrage til bedre patientforløb; for eksempel i forbindelse med de hurtige udskrivelser og kontakten til kommunerne. Mange (35 %) patienter forlader sygehuset efter et kort ophold i akutafdelingen og uden at komme op på en sengeafdeling, og det er vigtig med et godt samarbejde med kommunerne, når vi vender patienterne i døren”, mener Lisbeth Schrøder.

Ressourcerne er fundet ved at flytte ressourcer fra sengeafdelingerne til akutafdelingen, og terapeuterne er blevet taget rigtig godt imod i akutafdelingen, fordi de - både i forbindelse med de patienter, der vendes i døren og dem, der indlægges på en sengeafdeling - bidrager med noget, der ellers ikke ville blive gjort, forklarer Lisbeth Schrøder. Terapeuterne gennemfører eksempelvis kognitive test af den ældre medicinske patient og sørger for en hurtigere mobilisering.

”Vi flytter ressourcer fra sengeafdelingerne, men opgaverne bliver jo løst alligevel. Patienten har allerede fået gangredskab, når de kommer op i afdelingen, og afdelingen skal ikke huske at få meldt relevante patienter til terapiafdelingen, for vi har allerede været der”. Lisbeth Schrøder lægger vægt på, at værdien af terapeuternes indsats i akutafdelingen dokumenteres: ”Mødet mellem terapeut og patient er ofte kortere, end det tidligere har været, og det er derfor endnu vigtigere at have fokus på kvaliteten af mødet. Vi skal nøje overveje, hvad det er for en kvalitet, vi tilbyder, og vi skal sørge for at effektmåle. Det er ikke nok, at vi tror, at vores tilstedeværelse i akutafdelingen betyder, at eksempelvis KOL - patienterne kommer hurtigere i gang med et rehabiliteringsforløb – vi skal vide det”, understreger hun.

Læs også den anden artikel i temaet om fysioterapeuter i akutmodtagelsen