Jeg kan slet ikke se, hvordan jeg skulle have klaret det her alene

En dag i november tog Nanna turen ind til Danske Fysioterapeuters sekretariat med flødeboller til forhandlingsafdelingen. Nanna var blevet fyret fra sit job i en kommune, men med Danske Fysioterapeuters hjælp var hun nu endelig blevet fritstillet og havde oveni fået en godtgørelse svarende til 4½ måneders løn. Men vigtigst af alt følte hun, at hun havde fået oprejsning, og det var det, hun kom for at fejre.

Nedlagde samme stilling to gange
Nanna tog kontakt til Danske Fysioterapeuter allerede i juni 2011, da hun var blevet sagt op. Eller rettere sagt: da hun mundtligt var blevet orienteret om, at hun senere ville blive sagt op med fratrædelse 1. januar. Baggrunden, hun var blevet opsagt på, og ledelsens håndtering af sagen var dybt kritisabel, mente hun.

Forhandlingskonsulent Poul Holm lyttede og spurgte ind, men det spørgsmål, Nanna husker bedst, er, ”Hvad er det, du vil have? Dit job tilbage, penge eller hævn?”

At få jobbet tilbage var ikke en mulighed, det vidste hun godt, men fornemmelsen af at være blevet sagt op på et usagligt grundlag, kunne hun ikke sidde overhørig, og det var derfor, hun havde ringet.

”De sagde mig op med den begrundelse, at kommunalbestyrelsen havde besluttet at nedlægge min stilling. Men den funktion, de ønskede at nedlægge, blev allerede nedlagt for fire år siden, og de opgaver, jeg havde, da jeg blev opsagt, var der ingen planer om at nedlægge”, fortæller hun. Hendes oplevelse var derfor, at kommunalbestyrelsen havde truffet beslutningen på et uoplyst grundlag. Desuden var hun chokeret over den måde, hun blev sagt op på, og hun mente ikke, at kommunen overholdt hverken bestemmelserne i MED-aftalen eller i kommunens egen personalepolitik.

Var ved at melde sig ud
Sammen med opsigelsen får Nanna tilbudt et andet job i kommunen, men det er så langt fra det, hun plejer at beskæftige sig med, at hun ikke ser det som en mulighed – tværtimod.

”Jeg har siddet med kæmpestore opgaver, som projektleder og som udviklingskonsulent, og jeg har fået anerkendelse for mit arbejde i form af lønforhøjelser, endda tre gange på fem år. Den ene dag beder de mig arrangere et borgermøde, lave en presseplan og skrive en tale til borgmesteren, og den næste dag tilbyder de mig et job som visitator, der er så langt fra mine kernekompetencer, som man kan komme. Det er simpelthen så lidt anerkendende, og jeg ville være blevet mere smigret, hvis de havde tilbudt mig en stilling i Vej & Park” siger Nanna, der end ikke overvejede at tage imod tilbuddet. I stedet for ringede hun med det samme til den forening, som hun blot få år før havde været snublende tæt på at melde sig ud af.

”Kommunens fysioterapeuter blev udtaget til strejke ved overenskomstkonflikten i 2008. Mine nærmeste kolleger var ikke fysioterapeuter og strejkede ikke, men jeg forventedes at tage en orange t-shirt i størrelse XL på og stille mig ved nærmeste indfaldsvej og råbe ’hop, hop, hop – lønnen den skal op’. Det kunne jeg simpelt hen ikke få mig selv til. Jeg spurgte i Danske Fysioterapeuter, om ikke der var andre opgaver i forbindelse med strejken, som jeg kunne bruges til, men det var der ikke. Jeg kunne heller ikke holde ud, at alt i fagbladet vedrørende strejken var så hallelujah-agtigt, så jeg ringede ind for at melde mig ud af foreningen”.

Der var ingen lydhørhed
Men man kan ifølge Danske Fysioterapeuters love ikke melde sig ud under en konflikt, så Nanna måtte udsætte udmeldelsen, og da konflikten stoppede, og Nanna kunne komme tilbage på arbejde, glemte hun hurtigt, hvor frustreret hun havde været. Heldigvis, mener hun i dag.

”Det er aldrig sjovt at blive opsagt, men jeg har ikke grædt over det her, jeg har ikke været i psykisk ubalance, og jeg synes selv, jeg er stærk og kan klare det meste selv. Men jeg aner simpelthen ikke, hvad jeg ville have gjort, hvis ikke Danske Fysioterapeuter havde været der for mig. Jeg kan slet ikke forestille mig, at jeg var blevet taget alvorligt, hvis jeg havde forsøgt at råbe kommunen op alene. Der var simpelthen så lidt lydhørhed over for det, jeg sagde”.

Undervejs har Nanna bedt om indsigt i det beslutningsgrundlag, kommunalbestyrelsen har haft for at vedtage nedlæggelsen af en stilling, der var nedlagt i forvejen, men hun blev afvist med begrundelsen, at der var tale om en lukket sag. Det lykkedes dog Danske Fysioterapeuter at få aktindsigt og på bagrund af denne skrev Nanna en seks sider lang partshøring, som Danske Fysioterapeuter sendte til kommunen. I partshøringen gjorde hun rede for alle de fejl, der efter hendes mening, var begået i forbindelse med opsigelsessagen. Og fra kommunens side var man tilsyneladende enig, for som der står i det fælles referat fra det afsluttende møde mellem Nanna, forhandlerne fra Danske Fysioterapeuter og kommunens folk: ”Kommunen pointerede, at kommunen ikke mener, at opsigelsen er usaglig, men at processen kunne have været bedre, og at man var interesseret i at lukke sagen”.

Det blev den så i november, og Nanna blev fritstillet. Fritstillingen havde hun meget gerne set komme før, for det er, som hun siger, ”ikke nogen ideel situation at sidde og vente på at skulle holde op”, men hun føler, at hun trods alt er gået fra stedet med oprejst pande. Og det var det, der var vigtigst. Og så dét at mine ledere skulle lære af deres fejl.

”Jeg synes jo ikke, at de skal have lov at gøre det på den her måde en anden gang. Andre vil måske bare tage fyringen til efterretning og tro, at det det er dem selv, der er noget galt med - i stedet for at ringe til fagforeningen og få dem til at tage kampen op”.

Forhandlingsafdelingen i Danske Fysioterapeuter har bedt om at få sagen anonymiseret af hensyn til det fortsatte samarbejde med den pågældende kommune. Nanna er derfor et opdigtet navn.