Kommunikation: Plads til forbedring

Kommunikationen mellem behandler og patienter, er dårligere, når det drejer sig om patienter med langvarige rygsmerter og ældre patienter. Det fortæller fysioterapeut Henrik Bjarke Madsen, som tidligere har undersøgt og behandlet patienter med kroniske rygskader på Rygcenter Syddanmark.

”Den information, patienterne fik på rygcenteret, var relateret til diagnoser og strukturelle forandringer på MR skanninger, og opmærksomheden var i langt mindre grad rettet mod patienternes perspektiv, deres tanker og bekymringer i forhold til forandringerne på MR skanningerne eller ved at have kroniske smerter. Der var heller ingen sikring af, hvordan den information behandlerne gav patienterne, faktisk blev forstået”, fortæller Henrik Bjarke Madsen.

Dansk – norsk forskerhold

Sammen med en forskergruppe fra Norge, besluttede Henrik Bjarke Madsen sig derfor for at undersøge kvaliteten af den kommunikation, der finder sted mellem behandlere og patienter med kroniske smerter.

21 forskellige fysioterapeuter, læger og kiropraktorer deltog i undersøgelsen, som omfattede 79 konsultationer, hvor patienterne skulle have svar på deres MR-skanning. Alle konsultationer blev videooptaget, analyseret og kodet efter ”Four Habits Coding Scheme”.

For at undersøge patienternes perspektiv og forståelse af den information, de havde fået i forhold til resultaterne fra deres MR-skanning, blev 43 af patienterne interviewet efter konsultationen.

”Analysen af videoptagelserne viste, at patienter med langvarige rygsmerter, samt ældre mennesker med rygsmerter, modtog information af dårligere kvalitet end andre patienter med rygsmerter, når de modtog informationer om resultatet af deres MR-skanning”, fortæller Henrik Bjarke Madsen. Han understreger, at kvaliteten af kommunikationen i denne undersøgelse ikke er relateret til specifikke sundhedsprofessioner, men gælder både læger, fysioterapeuter og kiropraktorer.

Analyserne af interviewene, der endnu ikke er publiceret viste, at der var stor variation i patienternes tanker og bekymringer forud for konsultationen, hvor de skulle have svar på deres MR-skanning. Bekymringerne var især relateret til forskellige mulige MR-fund, såsom kræft, diskusprolaps og ”ingen fund”. Ligeledes var der stor variation i, hvordan patienterne tolkede og forstod de ord, den professionelle behandler brugte under konsultationen, for eksempel betydningen af begreberne ”slid” og ”udposning på bruskskiven”.

”En enkel metode til at øge kvaliteten i kommunikationen mellem fagpersonale og patient kan være at udforske patientens tanker og bekymringer forud for, at man giver informationen om resultaterne af MR-skanningen”, siger Henrik Bjarke Madsen. ” - Og når patienten har modtaget informationen, må behandleren sikre sig, hvilken forståelse patienten har af informationen, da det kan have stor betydning for fremtidig compliance og egen indsats”.

Ifølge Henrik Bjarke Madsen er god kommunikation en udfordring for mange behandlere, der har kontakt til patienter med kroniske lidelser, og udfordringerne ligger i, at behandleren skal lære at forstå patienten – ikke omvendt:

”Mit indtryk er, at det meget bliver patienterne, der passes ind i vores tankegang, og patienternes perspektiv og forståelse bliver ikke altid undersøgt til bunds”.

Fysioterapeutens ansvar

At det er sådan, kan der være mange årsager til, forklarer fysioterapeut Henrik Bjarke Madsen. En forklaring kan være, at fysioterapeutstuderende ikke i høj nok grad undervises i den gode kommunikation. Det primære fokus på studiet og det, de fysioterapistuderende skal fremvise til eksamen, er i høj grad relateret til undersøgelse, diagnostik og behandling. Den biopsykosociale del af behandlingen er vundet mere frem de senere år, men ifølge Henrik Bjarke Madsen er der god plads til forbedring.

Det er behandleren, som har hovedansvaret for, at kommunikationen fungerer, men det behøver ikke altid at være behandleren, der er årsag til den dårlige kommunikation. I diskussionsafsnittet i den videnskabelige artikel (1) diskuterer forskerne dette. Patienten, den kroniske eller den ældre patient, har måske heller ikke altid så stort behov for, at behandleren spørger ind til patientens livssituation, men ønsker måske først og fremmest at få en ”forklaring” på sine smerter.

”Vi skal forstå, hvad patienterne tænker, så vi kan individualisere vores information. Vi må have mere fokus på den ”uspecifikke” del af kommunikationen, samtidig med at den ”specifikke” del, altså undersøgelsen og diagnosticeringen, fortsætter”, mener Henrik Bjarke Madsen.

Selvom forskningsstudiet viser, at der er plads til forbedringer, så er der en stigende bevidsthed blandt fysioterapeuterne omkring kommunikation, mener han. Interessen for at vide mere er der, men endnu er der ingen, der rigtig har påtaget sig ansvaret for at sørge for en generel øget bevidsthed i faget omkring dette tema.

”Der er ikke meget fokus på det i uddannelsen. Men hvis ikke vi lærer, hvordan vi skal kommunikere, så får vi ingen forbedring af forholdet mellem patienter og behandlere. Vores uddannelse i dag er helhedsorienteret i vores forståelse af mennesket og sygdom. Men det er ikke ensbetydende med, at vi har så meget fokus på det i vores kommunikation med patienten. Så jeg mener, det specifikt er kommunikationen, vi skal blive bedre til; for forståelsen af sammenhænge, den har vi”.

Patientens ve og vel

Henrik Bjarke Madsen er helt klar over, at mange terapeuter også arbejder under tidspres, og derfor kan det blive vanskeligt at få overskud til andet end den specifikke behandling. Men praksis viser, at det ikke kun er selve den fysiske behandling, som har stor betydning for patienten:

”For patienten er det vigtigste ikke, hvor god fagpersonen er til at udføre forskellige test, eller hvilke undersøgelser der bliver rekvireret. Det, der betyder mest, er derimod, hvor meget lægen eller fysioterapeuten bekymrer sig for patientens ve og vel. Patienten er meget optaget af tillid og af, at behandleren er i stand til at udvise empati. Hvis vi skal hjælpe kronikerne til at håndtere deres egen situation, så må vi hjælpe dem til at lære at leve med den lidelse, de har, og så er vi også nødt til at lære at forstå patienterne. Vi må få et indblik i, hvad de tror og føler. Vi skal selvfølgelig fortsat have fuldt fokus på den faglige del, men vi kan ikke længere nøjes med det, selvom ”det fysiske” ligesom ligger i vores navn: fysioterapeut. Den bedste behandling får den patient, der er aktiv i sin egen proces og behandling, og det må i højere grad blive fysioterapeutens opgave at få patienterne til at fortælle om deres bekymringer og problemer omkring deres sygdom – det kan slet ikke underkendes. Vi skal invitere patienterne til at åbne sig. Det er en svær del for os som behandlere at håndtere, men det kan læres”.

1) (Gulbrandsen P, Madsen HB, Benth JS, Lærum E. Health care providers communicate less well with patients with chronic low back pain – A study of encounters at a back pain clinic in Denmark. Pain 2010; 150: 458-61.)