Kan beholde pengene

Også terapeuterne på OUH skal nå mere på kortere tid, men de løber stærkt med udsigten til en gulerod, der betyder, at meraktivitet kan give flere ressourcer til afdelingen, fortæller chefterapeut Marianne Bjerg.

”Det er rigtigt, at vi konstant har et effektiviseringskrav hængende over hovedet - mellem 3 og 5 procent årligt skal vi effektivisere; men på den anden side, har vi på OUH også fået en økonomisk ramme, som tillader vækst, hvis vi kan præstere. Hvert år får vi sammen med budgettet en baseline, dvs. et krav til, hvor meget vi skal tjene, og hvis vi har meraktivitet, får vi lov at beholde en del af den højere afregning. Tidligere skulle vi aflevere pengene, hvis vi genererede et overskud, men det virker helt klart som en motivator, at vi kan beholde dem i afdelingen. Det giver os mulighed for at ansætte nye kolleger, hvis vi øger produktiviteten. Til gengæld reduceres vores baseline året efter, hvis vi et år ikke når målet, og ulempen er selvfølgelig at man kan risikere at komme ind i en negativ spiral”.

Men hvordan øger man produktiviteten, før man har ressourcerne? Ifølge Marianne Bjerg hjælpes terapiafdelingen på vej af udviklingen med kortere indlæggelsestider og en deraf følgende mulighed for at se flere patienter.

”Vi har ikke problemer med at finde områder, vi kan udvide vores aktiviteter på, tværtimod har vi altid måttet prioritere terapeutressourcerne, og efterspørgslen har været meget større, end vi har kunnet honorere. Vi har stadig meget uopdyrket jord eller jord, vi kun lige er trådt ind på, fx kræftområdet, almenkirurgiske patienter, center for spiseforstyrrelser og børneområdet med for tidligt fødte. Og selvfølgelig hele FAM-området med skadestuen, hvor de også er begyndt at få øjnene op for nytten af ergoterapi og fysioterapi”.

Marianne Bjergs bud på, hvad der er de kommende års største ledelsesmæssige udfordring er den samme, som hvis man havde spurgt hende sidste eller forrige år, og det bliver nok også samme svar næste gang, frygter hun:

”Det er helt klart den afregningsmodel, vi har på vores ydelser, der er den største udfordring. Vi får det samme, hvad enten vi har set en patient 60 gange eller én gang. Jeg er bange for, at der ikke er udsigt til, at det bliver lavet om foreløbig. For et par år siden kørte debatten om ændringer i afregningsmodellen med blandt andet en ambulant besøgstakst ved ergo- og fysioterapeutisk behandling, og da troede jeg på det, men der skete ikke noget. Det er også et problem, at vi kun får afregning, når der ligger en genoptræningsplan. Det betyder, at vi ikke har økonomisk dækning til at kunne gå ind i nye ambulante opgaver, og vi får for eksempel ingenting, hvis vi går ned i skadestuen. Det kommer til at fylde rigtig meget, fordi det, vi bliver målt på, jo netop er økonomien”.

Læs også