Evidens for skræddersyet træning til kroniske sygdomme

De fleste har gavn af at træne, men for mennesker, der lider af en række kroniske sygdomme, er gevinsten større end for de raske. Målrettet, superviseret træning er ofte mere effektiv end behandling hos lægen. Det fastslår et nyt review publiceret i Scandinavian Journal of Medicine and Science i Sports.

26 kroniske sygdomme indgår i reviewet, der omfatter både sygdomme i bevægeapparatet, og andre sygdomme som blandt andet depression, angst, stress, Parkinsons sygdom, diabetes, hjerte-karsygdomme, metaboliske sygdomme og cancer. Reviewet giver en opsummering af den evidens på området, beskriver de fysiologiske og psykologiske mekanismer, der kan forklare den positive effekt af træning og opsummerer på baggrund af litteraturgennemgangen, hvilken træning der kan anbefales til den specifikke sygdom. Det er gennemgående for anbefalingerne at træningen for at have effekt skal tilpasses og superviseres.

Det er professor Bente Klarlund, der sammen med nu afdøde professor Bengt Saltin, der har gennemført den omfattende litteraturgennemgang, der er en opdatering af et tidligere review fra 2006 og Håndbog om fysisk aktivitet fra 2011.  

Råd og træningsguide

”Vores gennemgang viser, at træning har en gunstig effekt på rigtig mange sygdomme. Der er især evidens for effekt af træning til behandling af hjertesygdomme, KOL, metaboliske sygdomme og muskuloskeletale sygdomme. I de senere år er der kommet mere evidens for træning til patienter med cancer. Inden for det psykiatriske område er der færre studier og mindre evidens, men også her er der kommet flere studier, der underbygger den gavnlige effekt”, fortæller professor Bente Klarlund.

Når det handler om at bruge træning som behandling, er det ifølge Bente Klarlund af stor betydning, hvordan, hvor ofte og hvor intensivt, der trænes. Hvor det har været muligt er den evidensbasered træning beskrevet i reviewet med hensyn til dosis, mængde og metode, men der mangler stadig beskrivelser af den optimale træning til en lang række af sygdommene.

”Det er rigtigt, at den fysiske aktivitet og træning har effekt, men den skal skræddersys til den enkelte og dennes sygdom”, understreger Bente Klarlund. Hun er leder af Center for Aktiv Sundhed på Rigshospitalet og her vil man udarbejde mere specifikke anvisninger på, hvordan træningen til de forskellige diagnosegrupper skal skrues sammen. Lige nu er centeret i samarbejde med fysioterapeut, professor Henning Langberg ved at teste en app og intervalgang til patienter med diabetes. Appen og intervalgangen er udviklet til patienter med diabetes-2, men centeret har planer om også at teste den til patienter med andre sygdomme fx cancer.

Compliance skal tænkes med

Selvom man ved, hvilken træning der virker og hvor meget der skal til, har man ikke fundet den optimale træning, med mindre man tager højde for compliance, understreger Bente Klarlund. Derfor er der i afprøvningerne og udviklingen af anbefalinger om træning fokus på teknologier, der kan støtte patienterne i træningen.”Der er dem, der mener, at der findes patienter, der ikke er trænérbare, men jeg tror, at alle patienter kan få effekt af træning, hvis vi bare finder den rigtige måde at gøre det på”, siger Bente Klarlund.

Hent Bente Klarlund og Bengts Saltins review

Pedersen BK, Saltin B. Exercise as medicine – evidence for prescribing exercise as therapy in 26 different chronic diseases. Scandinavian Journal of Medicine & Science in Sports, Volume 25, Issue Supplement S3, pages 1–72, December 2015.