Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Effekt eller respekt?

DILEMMA // Hvad stiller man op, når en religiøs klædedragt begrænser patienten og gør det svært at se, om øvelser bliver udført korrekt?
Tegning: Gitte Skov

Yrsa er fysioterapeut i X-købing Kommune og ansat i afdelingen for sundhedsfremme, der blandt andet har holdtilbud til borgere med diabetes, hjertekarsygdomme og rygproblemer.

I kommunen bor mange borgere af anden etnisk oprindelse, og mange af dem deltager i kommunens træningstilbud, men Yrsa synes, at det er svært at hjælpe de kvinder, der møder op i religiøse klædedragter, der betyder, at de ikke kan røre sig og få pulsen op. Yrsa kan desuden ikke komme til at se, om de udfører øvelserne rigtigt, og hun er i tvivl om, hvad hun skal stille op.

Kan hun forlange, at de enten kommer i tøj, de kan røre sig i, eller bliver væk og overlader pladsen til en, der kunne få mere glæde af det? Det er jo Yrsas opgave at sørge for, at borgerne får det ud af træningen, som de har behov for, og at kommunens ressourcer bliver brugt ansvarligt.

Eller skal Yrsa forsøge at få det bedste ud af det, uanset påklædning, vel vidende, at det slet ikke er optimalt?

Endelig er der den mulighed, at Yrsa kan foreslå kommunen at oprette hold kun for kvinder. Men Yrsa er bange for, at hun så er med til at understøtte kønsopdeling og dermed modarbejder ligestilling.

Hvad ville du gøre?

Del eller udskriv artiklen
4 kommentarer til artiklen
×Skriv en kommentar
  • Sana Thoft-Nielsen

    Hej Yrsa.
    I mit arbejde med borgere af anden etnisk oprindelse end dansk i diabetes forløb (blandet mænd og kvinder), oplevede jeg, at det gav bedst effekt at møde borgeren dér, hvor borgeren er. Dvs. Al træning foregik i lige præcis de klæder, de hver i sær havde tolket som det bedste til en træningsseance. Indholdet af holdtræningen var derfor tilpasset, så det var nemt, udfordrende og fysisk hårdt, selvom tøjet var forskelligt (jeans, tørklæde, dragt). Jeg oplevede et meget lille frafald og høj tilfredshed. Min "nørden" ift. at tilpasse øvelserne og justere dem op og ned, fik jeg masser af mulighed for, også med en korrigerende hånd på. Alle øvelser, var øvelser (puls og styrke), der kunne foregå alle steder, og skabte stor bevægelsesglæde, selvtillid og motivation for at bevæge sig.. Jeg tænker derfor, at der nemt kan opnås effekt, selvom man respekterer den borger, man står overfor. Lige som jeg også laver øvelser på arbejdspladser med folk i nederdele, jeans og tætsiddende skjorter, så stiller det krav til at tænke kreativt og vælge det simple, og det, der virker samt giver nogle gode oplevelser med at bevæge sig.

  • Lisbeth L. Knudsen

    Relevant dilemma som en stor af både private og offentlig ansatte fysioterapeut møder i hverdagen, og det går fortsat den vej.
    Selvfølgelig vil vi hjælpe og være tro mod vores faglighed, men synes også der skal være respekt for individet og dets behov - du kan sammenligne med Fru Jensen der ikke vil smide cigaretter/alkohol, og tager forløbet i den helt forkerte retning ift. effekt og resultater.
    Tal åbent og vær ærlig - mød mennesket hvor det er, og lav evt. aftaler ift. hvad der kan forventes af hinanden (det er jo et samarbejde mellem Patient og Terapeut) ift. restriktioner hvis man skal gå sig nogle kompromisser. Det kan være svært, men så længe man er ærlig kan man måske finde en løsning?!
  • Fatma alrudayni

    Hej Yrsa

    Jeg kan sagtens relatere til udfordringen med arbejdet med kvinder af anden etnisk herkomst. Jeg arbejder selv med den målgruppe.
    Min erfaring er at man får gode resultater, ved at tilgodese patienten/borgerens behov, uagtet hvilke begrænsninger de kan have. Det skal selvfølgelig heller ikke gå ud over kvaliteten af øvelserne således at det giver en modsat effekt af hvad man ønsker.
    Jeg kan ikke se problemet med ligestilling ved at få hold kun for kvinder, nær formålet er at genoptræne de kvinder.
    Ligesom der bliver taget hensyn til de enkelte borger med specielle behov, eksempelvis psykiske sårbare borger, som har behov for skræddersyet forløb.

    Vh. Fysioterapeut, Fatma Alrudayni
  • Josef M Andersen

    Godt spørgsmål som er et dillema

    Som fysioterapeuter har vi mulighed for at oplyse om at passende tøj til træning er en vigtig del for optimal træning. Vi kan ikke blande os kulturelt eller religiøst.

    Jeg underviste i udlandet flere gange hvor kvinder er meget tilfækket og af og til enda med en lang tyk jakke til et manuel terapi kursus. Jeg lød være med at kommentere det men nævnte at de skal øve hjem og ikke forvente at de kan øve effektivt ifm kurset.

    Det samme vil jeg gør hvis jeg var fys til genoptræning. Hvis der er tilstræklig mange som retfærdigt gør forslaget om kvinde hold, vil det være en glimmerne ide.

    Opdeling og ligestilling er ikke noget vi kan ændre på hos dem som har så dybe kulturelle begrænsninger.
    Det tager generationer.
Indsend kommentar