Når knæet bliver til hr. Hansen

”Der kommer en patient i dag, og det er dig, der skal tage dig af ham”.

Simone Neerup kan tydeligt huske den første dag på Sundhed og Træning i Slagelse Kommune, selvom hun nu har afsluttet de 9 ugers klinisk undervisning i kommunen og tilbage UCS Næstved er i gang med modul 10 om sundhedsfremme.

”I de tidligere praktikker blev vi taget mere i hånden og fik tid til at forberede os, men nu var det pludselig alvor”, fortæller Simone, der dog ikke var mere skræmt den dag, end hun havde været i forbindelse med tidligere praktikker.

”Jeg tror, at det virker skræmmende for alle hver gang. Man er altid nervøs for at skulle ud. For hvad kolleger og patienter vil synes om en, om de synes, at man træffer de rigtige valg og gør tingene på den rigtige måde”.

Simones første patient var en midaldrende mand, der havde fået en stivgørende operation i nakken og havde en bevægelighed på kun 6 grader til den ene side.

”Det betød, at der var mange ting, han ikke kunne i dagligdagen. Jeg troede, at for eksempel det med ikke at kunne køre bil var et af hans største problemer, men det viste sig, at det sociale fyldte lige så meget. Da vi afsluttede behandlingen havde han 36 graders rotation og han gav udtryk for, at det simpelthen var så rart at sidde i en social sammenhæng og kunne vende hovedet mod den, der talte”.

Det vigtigste Simone Neerup tager med sig fra forløbet med den pågældende patient er at turde tro på det, man gør – også selv når det ikke kan forklares med teori.

”Vi gjorde noget, som vi ikke med vores teori kunne forklare, hvorfor var godt – separation af nakken – men fordi han var så glad for det, gjorde vi det hver gang, bare i to minutter. Indimellem kan man have en tendens til at gøre tingene sværere, end de er. Hvis man stoler på sin egen kunnen, er det fint at tage udgangspunkt i ”hvad kan jeg gøre for dig i dag” og så skabe den gode relation ud af dét. Det vigtigste er at gøre godt, selvom det ikke altid er lige efter bogen”, siger Simone, der har oplevet, hvordan hendes perspektiv har ændret sig undervejs i uddannelsen.

”I begyndelsen har man en tendens til kun at se patientens knæ, men efterhånden som man stoler på sin praksis og kan sin teori, kigger man op og kan til sidst se hele hr. Hansen”.

Med til hele hr. Hansen hører livsstilsfaktorer, og for Simone var det grænseoverskridende at skulle spørge ind til noget, hun har været vant til at anse for meget privat, fortæller hun.

”I Slagelse Kommune går man op i, at det er det hele menneske, vi behandler. Derfor står s’et i KRAMS heller ikke kun for stress, men også for stofmisbrug og sex og samliv. Hvis smerter betyder, at borgeren drikker mere, eller det går ud over sexlivet, hører det med og har betydning for behandlingen”.

 Simone Neerup tager fra Slagelse med et nyt perspektiv på det hele menneske, en god portion erfaring i, hvad der skaber den gode relation, en håndfuld ideer til bachelorprojekter og ikke mindst en bevidsthed om, at Sundhed og Træning er et sted, hun godt kan se sig selv som færdiguddannet.

”Jeg er meget bevidst om at arbejde med tingene, også det kollegiale, og så bliver man jo glad for stedet og de mennesker, man er sammen med. Og de ville også os, var imødekommende og interesserede i det, vi kom med af for eksempel nye test, som de ikke kendte. Jeg har følt mig som en kollega”.