En faglig paraply

Da repræsentantskabet i 2010 første gang behandlede forslaget om at gøre faggrupper og fagfora til egentlige faglige selskaber, var det med en vis tøven, at der blev givet grønt lys til at gå videre med processen. Flere repræsentanter var bekymrede for, hvordan det ville ende, og om man en dag vil se faglige selskaber, der er helt uafhængige af Danske Fysioterapeuter.

Den dag er ikke kommet endnu. Godt nok ligger der et fikst og færdigt forslag, som – hvis repræsentantskabet godkender det – betyder faglige selskaber allerede fra den 1. januar 2013, men i en model, der er forankret i Danske Fysioterapeuter.

I forslaget optræder faglige selskaber og specialebærende faglige selskaber. Sidstnævnte er, som navnet antyder, de selskaber, der repræsenterer de fysioterapifaglige specialer: Neuro, muskuloskeletal, geriatri, pædiatri, psyk, rehabilitering, sundhedsfremme og forebyggelse, idræt samt hjerte-lunge. Og herudover vil der være syv faglige selskaber, der repræsenterer fagområder, som enten er grenspecialer, går på tværs af specialer, eller er interessefællesskaber i sig selv - som for eksempel bassin eller akupunktur.

Selskaberne tilføres ressourcer fra Danske Fysioterapeuter. Dels får hvert selskab et tilskud fra Danske Fysioterapeuter og kan derved eksempelvis frikøbe ressourcer til udvikling af viden, dels samles de i paraplyselskabet Dansk Selskab for Fysioterapi, hvis formand honoreres for sit arbejde, og der ansættes en sekretariatsmedarbejder i Danske Fysioterapeuter til at betjene Dansk Selskab for Fysioterapi.

Opgaven for Dansk Selskab for Fysioterapi, der får en selvstændig bestyrelse, valgt af og blandt de faglige selskaber, bliver at koordinere på tværs og sikre at selskaberne videndeler og trækker i samme retning. I det omfang, der løftes opgaver fra Danske Fysioterapeuter over i de faglige selskaber – eksempelvis drift af ’måleredskaber’ på fysio.dk, kliniske retningslinjer mm. – følger ressourcerne med.

De faglige selskabers opgave bliver at styrke evidensbaseringen af faget ved at samle, bearbejde og formidle viden samt bidrage til høj kvalitet i uddannelse og kompetenceudvikling inden for de specialer og behandlingsområder, de repræsenterer. Konkret er det opgaver som for eksempel at drive efteruddannelse, medvirke ved udarbejdelse af kliniske retningslinjer, afgive høringssvar, besvare henvendelser fra pressen vedrørende faglige spørgsmål osv.

Filosofien bag forankringen i Danske Fysioterapeuter er, at faglig udvikling sker i krydsfeltet mellem fag og politik, og at de to ting derfor ikke kan skilles ad. Derfor vil det også være en forudsætning for medlemskab i et fagligt selskab, at man er medlem af Danske Fysioterapeuter.

Elefanten skal spises i bidder

Tre af de kommende selskaber bliver henholdsvis Gynækologisk-Obstetrisk Fagforum, Fagforum for Børnefysioterapi og Geronto-Geriatrisk Selskab, der med henholdsvis 340, 468 og 315 medlemmer alle tre tilhører gruppen af mellemstore selskaber. Til sammenligning har Fagforum for Idrætsfysioterapi i dag 1.641 medlemmer og derfor i sagens natur også flere ressourcer. Det skræmmer dog ikke bestyrelsesformand i Fagforum for Børnefysioterapi, Lene Bruun, at det umiddelbart kan virke som en ordentlig mundfuld at udfylde rollen som specialebærende fagligt selskab.

”Det er en udfordring og et stort arbejde. Der er flere af de andre fagfora, der er meget længere, end vi er, med for eksempel en omfattende og strømlinet kursusaktivitet. Men vi må spise elefanten i små bidder”, siger Lene Bruun.

”Der er mange praktikere blandt vores medlemmer, og vi var i bestyrelsen lidt nervøse for, om de ville kunne genfinde sig selv i et fagligt selskab med tydeligt fokus på forskning og evidensbasering. Men vi nåede efter grundige diskussioner frem til, at nu kører toget, og hvis vi ikke springer på, har vi ikke nogen fremtid. Fysioterapi til børn har i meget høj grad været erfaringsbaseret, men der stilles i dag krav til, at vi skal kunne argumentere for vores praksis med baggrund i teori og forskning, og derfor bliver det selskabets opgave at indsamle, bearbejde og videreformidle allerede eksisterende viden, stimulere til udvikling af ny viden, og ikke mindst at forholde sig til implementering af denne viden i praksis. Det er nok her den største udfordring ligger, og det er vigtigt at respektere og være opmærksomme på, at børnefysioterapeuterne kan have meget forskellige forudsætninger for at indgå i denne proces”, siger Lene Bruun, der ser frem til at tage de første mundfulde af elefanten.

”Det bliver en ny måde at arbejde på. Vi skal være mere systematiske og mere strukturerede, og rammerne for, hvad vi skal beskæftige os med, bliver snævrere, forstået på den måde, at det er beskrevet ’fra højere sted’, hvad opgaven består i. Men på en vis måde, bliver det også lettere; vi behøver ikke at bekymre os om at formulere visioner for de enkelte fagfora, for visionen vil være givet, og indsatsen kan derfor koncentreres om at finde ud af, hvordan og med hvilken prioritering vi skal arbejde henimod at nå den”.

Geriatrien på dagsordenen

Også i Geronto-Geriatrisk Fagforum ser bestyrelsen frem til at kunne kalde sig fagligt selskab, fortæller formand Jonna Brandt: ”Det er en spændende udfordring. Vi tænker at det er en interessant udvikling som kan være med til at sætte geriatrien på dagsordenen”.

En del af udfordringen består i, mener Jonna Brandt, at få etableret en bestyrelse, der matcher de opgaver, de faglige selskaber vil få. ”Bestyrelsen i vores fagforum består i dag af frivillige og drives udelukkende på interesseniveau, dvs. det er frivilligt, ulønnet arbejde. Men fremadrettet vil bestyrelsesarbejdet betyde mere arbejde i form af vurdering af faglige artikler, arbejde med evidens inden for geriatri, faglige kataloger mv.

Det vil kræve brug af mere tid til fordybelse og kræve kompetencer på akademisk niveau. Vi ser derfor, at det er nødvendigt med en anden bestyrelsessammensætning end i dag. Vi tænker, at det er nødvendigt, at de forskere og specialister, der allerede er inden for specialet bør være en del af dette faglige selskab, så det skal medtænkes i processen”.

Men, tilføjer Jonna Brandt, de opgaver, fagforummet varetager i dag, må ikke ryge i baggrunden. ”Vores medlemmer og vi mener fortsat, at der sideløbende med dette tiltag på akademisk niveau også er behov for at bevare muligheden for at etablere netværk på tværs af regionerne inden for geriatrien - i et vist omfang som det sker i dag”.

Det er vigtigt med et godt fundament

Samme positive indstilling finder man hos Ulla Due, der er formand for Gynækologisk-Obstetrisk Fagforum.

”Vi har længe været interesserede i at få højnet niveauet, selvom vi er et lille fagforum. Selvom vores kurser tager udgangspunkt i praksis, er de baseret på evidens, og vi arbejder for at få dem ECTS-vurderet, ligesom vi er gået ind i arbejdet med kliniske retningslinjer. Vi kæmper lidt om pladsen med andre faggrupper, så det er vigtigt, at vi har et godt fundament at stå på, og jeg tror på, at vi får mere tyngde over for omverdenen som specialebærende selskab”, siger Ulla Due.

Heller ikke hun lader sig skræmme af opgavens omfang. ”Vi er klar, for det er en proces, vi har været i gang med i mange år. Men selvfølgelig er det et kæmpe arbejde, og vi glæder os derfor til at få nogen med et helikopterperspektiv, vi kan læne os op ad, i form af paraplyselskabet”.

Ulla Due kan, optimismen til trods, også få øje på et svagt punkt: ”Der er grænser for, hvor mange der vil kunne bidrage med videnskabeligt arbejde på vores område – faget som sådan har jo knap nok fået en kandidatgrad. Men vi er alle sammen interesserede i, at det her kommer til at lykkes, og at det, vi gør, rykker i én retning”.