Lige meget til alle fysioterapeuter

Næsten hver tredje offentligt ansatte fysioterapeut har givet sit bud på, hvilke krav Danske Fysioterapeuters forhandlere bør prioritere ved de forestående overenskomstforhandlinger. Det er det største antal tilbagemeldinger, som foreningen nogen sinde har fået i en kravindsamlingsrunde. ”Det giver et meget solidt grundlag for det videre arbejde,” siger konstitueret formand Tina Lambrecht.

Efter at have kigget de mange svar igennem står det helt klart, at medlemmernes hovedkrav er størst mulig sikring af reallønnen. Ni ud af ti fysioterapeuter i stat, kommuner og regioner peger på, at alle bør have del i de begrænsede midler, som forventes at komme i spil.

”Det overrasker mig ikke, at medlemmerne svarer sådan. Det giver os en klar opgave, nemlig at arbejde for at sikre købekraften bedst muligt for alle offentligt ansatte fysioterapeuter,” siger Tina Lambrecht.

Hvordan bruges en 100-kroneseddel

Selv om sikring af reallønnen er den vigtigste opgave, er det ikke alle pengene, der skal bruges til lønforbedringer, mener medlemmerne. De har haft mulighed for at give et bud på, hvordan en 100-kroneseddel bør bruges, fordelt på tre hovedtemaer. Her er tilbagemeldingen, at 46 kroner skal gå til lønforbedringer, 32 kroner til faglighed og kompetence og 22 kroner til forhold vedrørende arbejdslivet.

”Den faglige og professionelle udvikling betyder meget for medlemmerne. De ønsker tid og mulighed til at dygtiggøre sig, og særlige kompetencer skal afspejle sig i lønnen. Det er et forhold, vi vil være opmærksomme på under forhandlingerne,” siger Tina Lambrecht.

Derfor er et vigtigt krav ved forhandlingerne, at arbejdsgiverne i større omfang benytter muligheden for at oprette såkaldte atypiske stillinger, der netop tager sigte på fysioterapeuter med særlige faglige forudsætninger. Og fysioterapeuter med kandidatgrader skal kunne finde sig selv direkte i overenskomsterne.

Og så bør fysioterapeuter have større indflydelse på, hvordan arbejdet og arbejdstiden tilrettelægges, eksempelvis når vagtplanerne skal udformes. ”En stor grad af medbestemmelse øger motivationen, arbejdsglæden og effektiviteten. Så det bør også være i arbejdsgivernes interesse at give medarbejderne større indflydelse,” siger Tina Lambrecht.

Derfor undrer det hende også, at KL forud for forhandlingerne offentligt har signaleret, at de ønsker at udvide ledelsesretten og reducere tillidsrepræsentanternes indflydelse.

”Et stærkt MED-system med gode arbejdsforhold for tillidsrepræsentanter giver netop sikkerhed for, at medarbejderne bliver inddraget, når opgaverne skal prioriteres, og at kvaliteten kan fastholdes. Derfor skurrer udmeldingen fra KL i mine ører,” siger Tina Lambrecht.

Forhandlingerne begynder i december

Kravene fra Danske Fysioterapeuter er nu sendt videre til Sundhedskartellet, der er forhandlingsfællesskab for 11 sundhedsfaglige organisationer. I Sundhedskartellet skal det besluttes, hvilke krav organisationerne skal være fælles om, og hvilke krav der gælder for de enkelte organisationer. I slutningen af november udveksler Sundhedskartellet krav med arbejdsgiverne, og derefter starter de egentlige forhandlinger i midten af december.

I slutningen af februar 2013 skal der efter køreplanen ligge en aftale, som sendes til afstemning blandt medlemmerne. Hvis aftalen bliver godkendt, træder den nye overenskomst i kraft 1. april 2013.