Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Skriv det ned!

PATIENTKLAGE / Atter en gang lyder læren af en sag, behandlet i Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, at man skal dokumentere sin behandling.

En pårørende klager over, at hendes mor, der er cancerpatient og har osteoporose, udviklede tryksår, selvom hun blev tilset dagligt af hjemmeplejen.

I Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns behandling af sagen vendes alle aspekter, og også den træning, som patienten har modtaget af kommunens fysioterapeut under serviceloven.

Da klagen er færdigbehandlet står tilbage, at alle har gjort, hvad de kunne, undtagen fysioterapeuten, hvis dokumentation for behandlingen er så mangelfuld, at nævnet ikke har kunnet vurdere behandlingens kvalitet.

Alligevel står det klart, at fysioterapeuten skal have en påtale, nemlig for overtrædelse af autorisationslovens § 17 om at udvise omhu og samvittighedsfuldhed ved ikke at have mål og plan for behandlingen på skrift og ved ikke at have dokumenteret behandlingen løbende.

At kunne slå tilbage i en kalender og finde datoerne for behandling er ikke nok, lyder vurderingen, og det er heller ikke nok mundtligt at have orienteret patient og pårørende om mål og plan. Det er, mener nævnet, ”almindelig anerkendt faglig standard for et mobiliseringsforløb, at der i forbindelse med mobilisering og træning af uafklarede smertepatienter udarbejdes en skriftlig plan i forhold til mobiliseringsindholdet og sigtet med mobiliseringen”.

Endvidere mener nævnet, at de udførte mobiliseringer burde have været dokumenteret i journalen efter hvert enkelt besøg.

Læs vejledningen om fysioterapeuters pligt til at føre ordnede optegnelser