Et skærmet tilbud

En af Danske Fysioterapeuters anbefalinger til bedre psykiatrisk behandling med øget fokus på fysisk aktivitet lyder, at der bør etableres særlige tilbud til psykisk syge.

Et sådant tilbud er IF Limone, en idrætsforening for sindslidende I Lyngby-Taarbæk Kommune. Foreningen holder til på Lyngby Stadion på linje med en række andre idrætsforeninger i kommunen. Her kan medlemmerne dyrke forskellige aktiviteter som vandaerobic, badminton, styrketræning, bordtennis, løb og stavgang, og en gang om måneden mødes man til et måltid sund mad og foredrag som eksempelvis ”Når kroppen helbreder sjælen”, der var temaet for foredraget i oktober.

Camilla Schjødt er fysioterapeut på Slotsvænget, et socialpsykiatrisk botilbud i Lyngby-Taarbæk Kommune og en af initiativtagerne til idrætsforeningen, der startede i 2007 som et fireårigt projekt og siden er blevet permanent.

”Idrætsforeningen er et sted, hvor folk kan vokse og komme fra ét sted i deres liv til det næste sted. Fysisk aktivitet er en vigtig del af processen med at komme sig. Hver gang du har været ude at løbe, og du er kommet lidt længere, vokser du”, forklarer Camilla Schjødt.

Men skal man vokse, kræver det, at man ikke bliver pillet ned undervejs. Camilla Schjødt fortæller historien om en ung fyr fra Slotsvænget, som hun havde løbetrænet med, så han efterhånden var nået op på at kunne løbe 10 km og bruge løbet som strategi til at få det godt, når han havde uro i kroppen.

”Han ville gerne gå skridtet videre og meldes ind i et træningscenter, men i træningscenteret sagde de ligeud, at det ikke var så godt, at ’sådan nogle som ham’ kom dér”, fortæller hun.

I IF Limone kan alle derimod komme, også selvom de ikke fejler noget, men er pårørende eller måske bare er glade for de lidt tryggere rammere, der trænes under.

Det sociale aspekt er en vigtig del af træningen, forklarer Camilla Schjødt og fortæller om en anden af Slotsvængets tidligere beboere, der før hun blev syg med en depression havde været meget fysisk aktiv, men som ikke havde mod til selv at opsøge idrætsforeningen.

”Jeg tilbød at gå med hende, og efter et halvt år havde hun det så godt, at hun lod sig vælge ind i idrætsforeningens bestyrelse. I dag sidder hun som formand og kunne forleden stille sig op og tage ordet foran 40 medlemmer til en klubaften.

”Men det er ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden. Det er ofte en proces over år, og det vigtigste er, at det skal give mening for den enkelte”, mener Camilla Schjødt.

”At det kan tage lang tid har jeg blandt andet oplevet i forbindelse med morgengymnastikken på Slotsvænget. Der kom den samme håndfuld beboere hver morgen og også en, som hver dag satte sig i sofaen og kiggede på os andre. Jeg spurgte hver dag, som om jeg aldrig havde spurgt før, om han ikke havde lyst til at være med, men der gik et halvt år, før han lige pludselig en dag rejste sig op. Man skal blive ved med at spørge”.

Hjælper med at genfinde ressourcer

Camilla Schjødts rolle har ændret sig en del i de år, hun har været på Slotsvænget, fortæller hun.

”Da jeg startede, fik jeg at vide, at det her var folks hjem, og her skulle de have lov at bo i resten af deres liv og være i fred. Det, jeg leverede dengang, havde karakter af ydelser à la en halv time på briksen. I dag handler det meget mere om, at jeg hjælper folk med at genfinde deres ressourcer, så de selv finder derhen, hvor de gerne vil. Jeg starter altid med en undersøgelse, og ud fra det, kroppen fortæller, opstår et forløb”.

Og selvom man i øjeblikket taler meget om livsstil i forhold til psykiatriske patienter, kan kroppen fortælle end hel del mere, end om den pågældende er overvægtig og i fare for at udvikle en hjerte-kar-sygdom, understreger Camilla Schjødt.

”Fysioterapeuter er rigtig gode til at aflæse det kropssprog, som er forbundet med den psykiske sårbarhed. Vi kan bruge respirationen som barometer, finde de kropslige kompetencer, hjælpe med at sætte de kropslige grænser og ikke mindst oversætte de kropslige reaktioner på psykofarmaka”, forklarer Camilla Schjødt.

Hun fortæller, at patienterne beskriver fornemmelser som eksempelvis ’cement i benene’, eller at de ’går på vat’. Perceptuelle bivirkninger af medicinen, som gør det endnu sværere for dem at finde lysten til at bevæge sig, og som gør, at både fysisk aktivitet og kropsbevidsthedstræning efter hendes mening er vigtigt.

Læs også

"Psykiatrien i fokus"
"Man kan være bange for at bevæge sig"
"Psykisk syge skal motionere mere for at forebygge livsstilssygdomme"