Kunne ikke have klaret det på egen hånd

At det sociale spiller en væsentlig rolle i rehabiliteringen og bidrager til den øgede livskvalitet, som patienterne også angiver at have opnået, bekræfter Michael Wullf, 50 år og selvstændig smed.

Han blev lungeopereret i februar 2012 efter en cancerdiagnose og afsluttede således holdtræningsforløbet allerede i forsommeren, men møder fortsat op til regelmæssige samtaler og kontrolscanninger på rehabiliteringsambulatoriet, indtil han efter et år overgår til fem års follow up i lokalt regi.

”Når man lige er blevet opereret, har man et hav af spørgsmål, og det hele er meget skræmmende. I den situation er det virkelig en god psykologisk støtte at være sammen med de andre på genoptræningsholdet; folk som har det ligesom én selv. Det gør det hele meget nemmere,” siger han.

I dag er Michael Wullf tilbage i arbejde og har genvundet troen på sin krop. ”Tolv uger efter operationen kunne jeg løbe fem kilometer igen. Da følte jeg mig sgu rask, men det bliver stadig bedre og bedre,” siger han med et smil og vender tommeltotterne opad.

Lennart Jensen og Peter Byskov er andre eksempler på, at sammenholdet betyder noget.

De to har fulgtes ad, siden de lå på samme sygehusstue efter hver deres lungeoperation i slutningen af juli.

”Ja, så lå vi jo dér og gav sygeplejerskerne karakterer, afslører Lennart Jensen med et smørret grin.

”Det var sgu meget sjovt,” fortsætter Peter Byskov, tidligere malermester, nu tusindkunstner med gang i rigtig mange ting, selv om han endnu ikke føler sig helt på toppen.

”Men jeg er tilbage på værkstedet igen. Det er dejligt,” siger han med et bredt smil.

Peter Byskov forklarer, at han fik fjernet 15-20 procent af venstre lunge, og at han har døjet noget med det han betegner som stikkende, brændende smerter omkring arret.

”Men det bliver bedre dag for dag, fordi vi får trænet kroppens bevægelighed godt igennem her, og fordi jeg også cykler en 10-13 kilometer dagligt,” siger han.

Også Lennart Jensen oplever mærkbare helbredsmæssige fremskridt, selv om han stadig mangler 65 procent af sin normale lungekapacitet.

”Men jeg har det fantastisk. I det første stykke tid efter operationen sad jeg op og sov på grund af smerter, men efter tre gange hernede, kunne jeg lægge mig om på bagbord igen,” siger den tidligere maskinmester, imens en tredje holddeltager, tidligere styrmand Djan Mørk understreger, at han formentlig aldrig ville have lavet den træning, han skulle, hvis ikke det havde været for Pernille Mikkelsen og de andre behandleres velmente strenghed.

”Det havde vi aldrig klaret på egen hånd,” fastslår han.