Psykiatrien i fokus

Danmark har Europas højeste dødelighed blandt borgere med mentale og psykiske problemer. Det viser tal fra Verdenssundhedsorganisationen - WHO. En mand med skizofreni må indstille sig på at leve 19 år kortere end en mand uden, og for en kvinde betyder samme diagnose i gennemsnit 16 års mindre liv.

Ifølge overlæge og professor på Psykiatrisk Center København, Merete Nordentoft, kan en mindre del af de mistede år forklares med en overhyppighed af selvmord og ulykker, mens ca. 60 procent skyldes livsstilssygdomme. Både fedme, hjertekarsygdomme og diabetes er langt mere udbredt blandt psykisk syge end i resten af samfundet

Oveni det kommer så, at psykisk syge ikke modtager samme behandling for deres fysiske lidelser som andre patienter i sundhedssystemet, mener Merete Nordentoft.

”Den fysiske sygdom drukner i det psykiatriske symptombillede. Det kan være lægen, der ikke ordinerer, eller det kan være patienten, der ikke er følger ordinationen eller ikke møder op.

Men hvis det er patientens psykiske sygdom, der står i vejen for den rigtige behandling af den fysiske sygdom, er det sundhedssystemets ansvar at gøre noget ved det. Hvis patienterne ikke følger ordinationen, må man indrette sundhedssystemet, så de magter det. Hvis man ikke har særlig meget energi og fremdrift og vil det være endnu sværere at tage sig sammen til livsstilsændringer”, mener Merete Nordentoft.

Merete Nordentoft er en af ophavsmændene til ”Change”, et stort anlagt projekt med 400 patienter, der skal undersøge effekten af at et tilbud med en særlig livsstils-coach, der skal hjælpe psykisk syge patienter med rygestop, bedre kost og mere motion.

Projektet, der netop er skudt i gang, inddrager hospitalet, distriktspsykiatrien og de kommunale væresteder, og hensigten er at modvirke de såkaldt negative symptomer, hvor man bliver sløv, mister initiativ og har en tendens til at isolere sig fra andre.

”Hvis man ikke har særlig meget energi og fremdrift og vil det være endnu sværere at tage sig sammen til livsstilsændringer. Vi ved, at fysisk aktivitet kan give bedre kondital og forbedre muskelstyrke, og den viden har vi pligt til at anvende – også i forhold til psykiatriske patienter”, mener hun.

Politisk fokus

En lignende konklusion er man nået frem til i både regering og opposition, der har begge har fokus på at ligestille psykisk sygdom med fysisk, eller som sundhedsminister Astrid Kragh tidligere har udtrykt det ”man skal have en lige så god behandling, om der er tale om et åbent benbrud eller et knækket sind”.

Men der er langt endnu. I maj viste en undersøgelse fra Dansk Sundhedsinstitut at der mangler 1.200 ansatte i psykiatrien, hvis behandlingen skal op på niveau med resten af sundhedsvæsnet, og psykisk syge patienter har eksempelvis ikke samme retskrav på en genoptræningsplan som fysisk syge.

Men det bør de have, mener Danske Fysioterapeuter, der har opstillet en række anbefalinger til, hvordan psykiatrien kan løftes.

Anbefalingerne bæres blandt andet videre til regeringens psykiatriudvalg, der medio 2013 skal komme med et oplæg til, hvordan psykiatrien kan organiseres bedre. I udvalget sidder en lang række repræsentanter for brugere, det offentlige system og eksperter på området, og Danske Fysioterapeuter har holdt møder med en række af dem for at få foreningens indspark med i overvejelserne.

Danske Fysioterapeuters anbefalinger

Foreningens overordnede anbefaling er, at fysisk aktivitet og fysioterapi til psykisk syge skal anvendes langt mere aktivt både som middel til at nedbringe overdødeligheden og som en del af behandlingen af de konkrete psykiske lidelser.

Fysioterapi i psykiatrien har således overordnet to sigter: At  fysioterapeuten med sine kompetencer kan være med til at forebygge livsstilssygdomme og dermed nedbringe overdødligheden, og at fysioterapi skal være en del af behandlingen af den psykiatriske diagnose herunder de bi- og følgevirkninger, der er knyttet til den medicinske behandling.

Danske Fysioterapeuter anbefaler, at psykisk syge, uanset bo- eller indlæggelsessted, støttes i at følge Sundhedsstyrelsens anbefaling om minimum 30 minutters fysisk aktivitet om dagen for at nedbringe overdødeligheden som følge af livsstilssygdomme. Det kræver, at der er relevante, vedkommende og varierede motionstilbud til rådighed for den psykisk syge, og at personalet omkring den psykisk syge både i den behandlende psykiatri og i socialpsykiatrien har de nødvendige kompetencer for at motivere, inspirere og igangsætte fysisk aktivitet.

Psykisk syge bør screenes for livsstilssygdomme ved første kontakt med sundhedsvæsenet, og for psykisk syge, der bor i eget hjem, bør der iværksættes særlige tilbud i tilknytning til f.eks. væresteder eller lign. for at motivere den psykisk syge.

For at få fysisk aktivitet integreret i behandlingen af psykiske sygdomme kræver det, at anvendelsen af fysisk aktivitet får plads i udarbejdelsen af udskrivningsaftaler og behandlingsplaner, mener Danske Fysioterapeuter.

Der skal fokus på, hvordan den fysioterapeutiske behandling på sygehuset og i distriktspsykiatrien kan fastholdes ved overgangen til socialpsykiatrien, og psykiatriske patienter skal i lighed med somatiske have ret til en genoptræningsplan, så ledes at den fysioterapeutiske behandling ikke afbrydes ved udskrivelse fra behandling, og i nødvendigt omfang bør der etableres ambulante specialiserede behandlingstilbud på de psykiatriske hospitaler.

Og endelig lyder Danske Fysioterapeuters anbefaling, at der generelt bør ske en opprioritering af forskning på området, herunder ikke mindst forskning i sammenhængene mellem øget brug af fysisk aktivitet, tvang og medicinering.

Læs også

"Man kan være bange for at bevæge sig"
"Et skærmet tilbud"
"Psykisk syge skal motionere mere for at forebygge livsstilssygdomme"