Ældre venter stadig for længe på genoptræning
Trods stigende evidens og erkendelse af, at ventetid på genoptræning er gift for patienterne, går det den forkerte vej med ventetiden. Det viser en ny undersøgelse fra Gallup. Stadig færre af landets kommuner tilbyder genoptræning inden for en uge efter udskrivning.
Sidste år tilbød kun 36 procent af kommunerne genoptræning inden for én uge, men i år er tallet faldet til 32 procent. I over halvdelen af kommunerne venter man i op til to uger på at komme til genoptræning.
Også ældre, der skal have genoptræning efter Serviceloven, venter. Længe. Her tilbyder kun 19 procent af kommunerne genoptræning inden for en uge. 45 procent af kommunerne svarer i undersøgelsen, at de prioriterer genoptræning efter sundhedsloven højere end genoptræning efter serviceloven, og 61 procent af kommunerne prioriterer genoptræning efter sundhedsloven højere end vedligeholdende træning.
Undersøgelsens resultat er langt fra tilfredsstillende, mener Johnny Kuhr.
"Det går den forkerte vej med ventetiden. Ventetiden er hverken til gavn for borgerne, kommunerne eller terapeuterne. Derfor må kommunalpolitikerne fortsat have stor opmærksomhed på området. For ansvaret for, at borgerne kommer hurtigt til genoptræning er deres. Vi har et ønske om, at ventetiden på genoptræning skal ned på en uge, og det gælder både ventetiden for borgere med en genoptræningsplan og borgere, der har behov for vedligeholdende træning. Al forskning peger på, at det er den eneste forsvarlige ambition at have på området”.
Der kan være håb forude
Allerede inden undersøgelsens offentliggørelse var kommunernes egen organisation KL ude med en melding, der kan give håb om en kortere ventetid fremover - i hvert fald på sundhedslovens område.
I et interview med Dagens Medicin i oktober foreslog formanden for KL’s Social- og Sundhedsudvalg Anny Winther, at der maksimalt må gå en uge, fra patienten får en genoptræningsplan, til genoptræningen er iværksat i kommunen.
”Der har aldrig før været så mange patienter med en genoptræningsplan, og kommunen gør i dag en stor indsats. Men hurtig genoptræning er så vigtig, at vi skal gøre det hurtigere. I dag sætter hver enkelt kommune sin egen standard for, hvor hurtigt genoptræningen skal gå i gang, og her kan jeg forestille mig en samlet garanti for alle patienter”, siger Anny Winther i interviewet, som Johnny Kuhr kvitter for:
"Danske Fysioterapeuter mener, at det var en rigtig beslutning at styrke kommunernes rolle i sundhedsvæsenet, men ikke for at skabe 98 forskellige sundhedsvæsener. Derfor er KL´s udmelding vigtig, for spørgsmålet om ventetid er et sundhedsfagligt spørgsmål og ikke noget, der skal være op til hver enkelt kommunalbestyrelse. Næste skridt er at komme videre med at indfri de politiske ambitioner i forhold til ventetiden. Her vil Danske Fysioterapeuter gerne spille en konstruktiv rolle."
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet Gallup for Ældre Sagen, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer og Ergoterapeutforeningen. Undersøgelsen er gennemført som telefoninterview i perioden 14. juli – 26. august 2011 blandt den ansvarlige for genoptræningsområdet for ældre på 65 år eller derover i de danske kommuner. 97 kommuner ud af landets i alt 98 kommuner har deltaget i undersøgelsen.
Andre resultater
Gallup har desuden blandt andet undersøgt, om visitator kan visitere til træning, når der første gang visiteres til praktisk og personlig hjælp. Dette er tilfældet i 61 procent af kommunerne. Ved revisitation kan 60 procent visitere til træning.
Endvidere er kommunerne blevet spurgt, om de har specialrettede tilbud. Stort set alle (94 procent) har et specialrettet tilbud til borgere med KOL, 89 procent til ryglidelser, 88 procent til ortopædkirurgi, 86 procent til apopleksi, og 81 procent til hjertepatienter. Cancer og demens er de to diagnoser i undersøgelsen, som færrest kommuner har specialrettede tilbud til.
Hertil skriver Johnny Kuhr i lederen på side 3 i dette blad blandt andet, at det er positivt, at langt de fleste kommuner har specialrettede tilbud inden for forskellige diagnoser, men at fokus ikke kun bør være på tilbuddets eksistens, men også på indhold og kvalitet.