En ny fleksibel måde at uddanne sig på

Fysioterapeutuddannelsen som e-læring lyder umiddelbart som et paradoks, for kan man lære et i vid udstrækning manuelt fag ved at sidde hjemme ved sin computer? Nej det kan man ikke, og det skal man ikke, understreger både uddannelsesleder Bodil Vassard og adjunkt Anne Vollen fra University College Sjælland, der som det første sted i landet udbyder uddannelsen som e-læring.

Teknologien tages i anvendelse, hvor det giver mening, og kun hvor det giver mening, fastslår Anne Vollen, der har det daglige ansvar for den løbende udvikling af den nye uddannelse, der i sommer bød velkommen til de første 20 studerende.

Stod det til Anne Vollen skulle der bruges et andet begreb i markedsføringen af uddannelsen. ”E-læring lyder som om, vi har tilrettelagt det som et brevkursus”, mener hun og fremviser en oversigt over antallet af konfrontationstimer på modul 1 på henholdsvis e-læringsholdet og den ordinære uddannelse. Reelt er der tale om såkaldt ’blended learning’, dvs. kombinationen af e-læring og tilstedeværelseskurser.

I fagene ’Fysioterapiteori og metode’ samt ’Manuel væv og behandling’ har de studerende på e-læringsuddannelsen det samme antal konfrontationstimer som på den ordinære uddannelse. I ’Træning og bevægelse’ er det en anelse færre, mens den helt store forskel ligger i fag som ’Sygdomslære’ og ’Fysiologi’, der i et større omfang kan studeres hjemme fra privatadressen.

De e-studerende kan dog også vælge at møde op på skolen og følge undervisningen i støttefagene på de ordinære hold. Det er de nemlig velkomne til, hvis ikke de hellere vil læse faget selv eller blive siddende derhjemme og se en broadcastet version af undervisningen.

Hov hvor blev lyden af

Da Fysioterapeuten er på besøg, sidder to ud af de 20 i auditoriet sammen med det ordinære hold og lytter til en fysiologiforelæsning, mens andre sidder hjemme og forsøger at følge den broadcastede version, hvor de i skærmbilledet kan se enten powerpoints, underviseren, den fælles chat eller det hele på én gang.

”Hov, hvor blev lyden af”, står der pludselig i chatten, der også kan bruges til at stille spørgsmål til underviseren, der så ser dem i pausen.

Endnu lagres den broadcastede version ikke, så de studerende kan vælge at se den om aftenen eller en anden dag, men det er et af de ønsker, der står på Anne Vollens liste, og som kan være med til at gøre studieformen endnu mere fleksibel.

For det er fleksibilitet og læring og ikke elektronik, der er nøgleordet, mener både hun og Bodil Vassard. En fleksibilitet, der har tiltalt en særlig gruppe ansøgere, idet gennemsnitsalderen på e-læringsholdet er 31 år, alle med en eller anden form for uddannelse i forvejen. Gennemsnitsalderen for samtlige optagne på fysioterapeutuddannelsen i sommeren 2011 var ca. 22,6 år.

Fleksibiliteten ligger blandt andet i, at de møder sjældnere ind på skolen, fordi konfrontationstimerne er samlet i blokke på tre dage to gange pr. måned. Det betyder dog ikke en mindre arbejdsbelastning, for på de tre dage har de to dage med ni timer og én dag med syv timer, så der stilles særlige krav til koncentrationen, men også til disciplinen, fordi så meget skal klares derhjemme alene.

Og også underviserne bliver stillet over for nogle særlige krav, fortæller Anne Vollen. Ikke blot i forhold til betjeningen af ny teknologi, men også i forhold til kommunikationen med studerende, som er ekstra sultne, når de endelig møder underviserne face to face.

Følger samme studieordning

De e-studerende følger samme studieordning og samme bekendtgørelse og de samme eksaminer som alle andre studerende, så den fysioterapeut, der kommer ud i den anden ende, er den samme som på de ordinære hold, forklarer Bodil Vassard. Og så alligevel ikke. Hun er nemlig overbevist om, at de kommer ud med nogle særlige kompetencer og for eksempel hurtigt vil føle sig hjemme i forløb med telerehabilitering. En anden forskel er, at disse studerende i højere grad selv har opsøgt læringen i stedet for at få den serveret, og det giver dem et forspring i et arbejdsliv, hvor man aldrig bliver færdig med at skulle lære, mener hun.

Det er svært at høre på Bodil Vassard, at hun lige måtte synke en ekstra gang, da hun fik pålagt opgaven med at lave et e-læringshold.

”Med øget viden og erfaring på området er det nu blevet en spændende udfordring, der sætter det fysioterapeutiske fag og den metodiske tilgang i et nyt perspektiv. Kan vi med denne udbudsform i højere grad udddanne fremtidens fysioterapeuter med kompetencer til at kunne trække viden til sig som en del af livslang læring og udvikling af den fysioterapifaglige profession”, funderer hun.

De fysioterapeuter, der skal komme ud i den anden ende, skal være fysioterapeuter, der i løbet af deres uddannelse ikke har været ofre for hverken kompromiser eller besparelser, men som gerne må føle, at de har fået lidt ekstra. Og besparelser er der i hvert fald ikke tale om, understreger Bodil Vassard.

”Før kunne vi undervise to hold samlet, men nu skal vi undervise 20 den ene dag og 20 den anden dag, så der kan ikke spares noget ved det her”.

Når e-læring overhovedet er kommet på dagsordenen, handler det om rekruttering, forklarer hun. Flere andre sundhedsuddannelser på University College Sjælland havde problemer med at få fyldt pladserne op, og et e-lærinsghold ville kunne tiltrække en ny målgruppe. Dette gælder dog ikke fysioterapeutuddannelsen, som har langt flere ansøgere end der er studiepladser til.

Er ikke blinde for udfordringerne

At fysioterapeutuddannelsen skulle følge trop, selvom der ikke her var problemer med rekrutteringen, kan synes mærkeligt, men det er ikke noget, hverken Anne Vollen eller Bodil Vassard begræder i dag, selvom de heller ikke er blinde for udfordringerne.

”Når de studerende ikke ses så tit, er vi nødt til at have fokus på, om vi kan gøre noget mere for, at de alligevel kan lære hinanden rigtig godt at kende”, siger Anne Vollen.

”Jeg er især spændt på, hvordan det vil gå med fastholdelsen, for den ved vi af erfaring fra andre uddannelser med e-læring kan være et problem”, tilføjer Bodil Vassard, der også ser frem til en undersøgelse af, om professionsidentiteten på det nye hold, vil være en anden end på det ordinære hold, når de 3½ år er gået. For at kunne måle på dét, er der tilknyttet et ph.d.-projekt til forløbet, hvor en ph.d.-studerende løbende studerer udviklingen af professionsidentiteten på begge hold.

Bodil Vassard er samtidig spændt på, hvordan e-holdet modtages af de kliniske undervisere. ”De vil jo ikke nødvendigvis vide, om det er en studerende fra e-holdet, de får ud, men måske vil de synes, at de får noget af det tilbage, de har savnet, siden antallet af optagne på kvote 2 blev skåret ned: Nogle studerende, der i kraft af deres alder og større modenhed har et lille forspring i forhold til empati og den relationelle kontakt til patienten”.