Et fælles talerør

Den fysioterapeutiske praksissektor har de senere år udviklet sig til et stort privat arbejdsmarked, og antallet af ansatte er støt stigende. 

To fysioterapeuter vil derfor nu undersøge interessen for en fraktion under Danske Fysioterapeuter for ansatte i praksissektoren.

”Vi er i en situation, hvor praksissektoren er i forandring”, forklarer den ene af initiativtagerne, Marianne Schultz om baggrunden for initiativet.

 ”Tidligere var der måske 5-6 indlejere på en stor klinik. De var provisionslønnede, og Danske Fysioterapeuter forhandlede på alles vegne, når der blev forhandlet overenskomst med sygesikringen. Når det regnede på præsten, dryppede det på degnen. Nu er klinikkerne større, kæderne er kommet, og mange er blevet ansat som funktionærer på fast løn. For den enkelte kan det være svært alene at skulle hamle op med en stor arbejdsgiver, så det er naturligt, at vi forsøger at slutte os sammen. Hvis Danske Fysioterapeuter skal ud at forhandle overenskomst for os, har vi brug for et talerør ind i foreningen”, mener hun.

Målet er overenskomst

Der er endnu ingen overenskomster for fysioterapeuter ansat i praksissektoren, men sammenligner man med andre dele af det private arbejdsmarked for fysioterapeuter, kan man se, at vilkårene er meget forskellige, afhængigt af, om fysioterapeuten er ansat på overenskomst eller individuelle kontrakter.

Typisk er vilkårene på en overenskomst bedre end på en individuel kontrakt. Privatansatte fysioterapeuter på overenskomst tjener i gennemsnit 2.000 kr. mere om måneden end fysioterapeuter på individuel kontrakt. Oven i det kommer, at dem på individuel kontrakt meget sjældent har en arbejdsgiverbetalt pensionsordning, at kun en ud af 20 har arbejdsgiverbetalt frokost, at kun halvdelen har ret til den sjette ferieuge, og at de, der har, ofte betaler den selv.

Blandt andre Falck Healthcare og også en række mindre virksomheder har indgået overenskomst med Danske Fysioterapeuter, men målsætningen i hovedbestyrelsen er, at det skal være mange flere. Og ikke mindst, at også de ansatte på fysioterapiklinikkerne skal være dækket af overenskomster.

Blandt andet derfor hilser Formand Tina Lambrecht ideen om en fraktion overordentligt velkommen.

”Jeg synes, det er en rigtig god idé og helt naturligt i lyset af den udvikling, der sker på det private fysioterapeutiske arbejdsmarked i disse år. At forhandle overenskomster på et arbejdsmarked, hvor begge parter er medlemmer af samme forening bliver ikke let, men et fælles talerør for ansatte kan være en hjælp. Og det vil i hvert fald sikre de privatansatte en repræsentation i relevante fagpolitiske fora, som de ikke nødvendigvis har i dag. Jeg synes, at initiativet fortjener stor opbakning”. 

Den opbakning har de to initiativtagere, Daniel Broholm og Marianne Schultz, allerede hos deres nærmeste kolleger, men hvis fraktionen skal blive til noget, skal der være bred interesse, understreger de.

Daniel Broholm forklarer, at de begge er glade for deres arbejde, og at det ikke er utilfredshed, der har fået dem til at tage initiativ til at undersøge interessen for en fraktion. ”Vi synes bare, at det er naturligt at skabe et netværk for folk med samme ansættelsesforhold”.

”Det er jo sådan, vi organiserer os i Danmark, og det er endnu mere nødvendigt i en forening, der skal varetage forskellige interesser” supplerer Marianne Schultz.

Blev tydeligt i debatten om praksissektoren

Når det lige blev i 2014, Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse meldte ud, at tiden er inde til overenskomster i praksissektoren, hænger det sammen med den debat, der var om regulering af sektoren henover året.

Her lød det fra flere sider, at der var klinikejere, der udnyttede det, at det var dem, der ejede ydernumrene, til at presse lejere og ansatte på deres løn- og arbejdsvilkår.

Hovedbestyrelsen besluttede, at forenings politik i forhold til regulering af praksissektoren ikke skulle ændres, men at der til gengæld skulle gøres noget ved kritisable løn- og arbejdsvilkår i sektoren, og her er overenskomster for ansatte et af midlerne.