Flere ansatte i praksissektoren

Tidligere var fysioterapeuter ansat i praksissektoren en eksotisk sjældenhed, men sådan er det ikke længere.

Hvor man tidligere i grove træk kunne opdele praksissektoren i ejere og lejere, udgør ansatte fysioterapeuter i dag en betragtelig andel. Dels fordi mange klinikker er lykkedes med at skabe vækst og dermed nye job ved at tilbyde en række nye ydelser uden sygesikringstilskud, og dels fordi flere klinikejere vælger at have ansatte frem for lejere.

Tina Rank Franzen, Arden Fysioterapi, er en af dem: ”Vi er to ejere, og resten af fysioterapeuterne her er ansatte. Vi købte klinikken for to år siden, og den tidligere ejer havde også funktionæransatte, så vi fortsatte i samme spor, men har i dag ansatte på fast løn, hvor de tidligere var provisionslønnede. 

Med en fast løn er jeg sikker på, at mine ansatte er drevet af faglighed frem for økonomi”, forklarer hun.

Det er nødvendigt at kunne lede og fordele

En stort set enslydende melding kommer fra Allan Jager Petersen, der er den ene af to ejere i Randers Fysioterapi.

”Vores første funktionæransatte var i et vikariat, men siden er det kun gået den vej, og sidste sommer tog vi så skridtet fuldt ud og konverterede vores sidste lejere om til ansatte”.

At have ansatte frem for lejere er et naturligt led i en udvikling med større klinikker med mange forskellige opgaver, mener Allan Jager Petersen: ”I takt med, at vi får større og større klinikker, opstår også behovet for mere og mere ledelse. Det kan være problemfyldt at have folk, der varetager egne interesser og måske siger nej til opgaver, der måske ikke er så attraktive, men som kan være vigtige for klinikken. Det er nødvendigt at kunne lede og fordele arbejdet, hvis vi skal kunne levere ydelser på et ensartet og højt fagligt niveau og tiltrække nye opgaver”.

I en lang periode var der både lejere og ansatte på klinikken, og det kunne give frustrationer, fortæller Allan Jager Petersen. ”Det skabte nogle modsætningsforhold, at vi havde funktionæransatte til at varetage én slags opgaver og indlejere til at varetage andre”.

Det modsætningsforhold har Preben Weller, den ene ejer af en Benefit-klinik i Hobro, aldrig kendt til, for han har aldrig haft lejere, selvom han har haft klinik i 30 år.
”Den tidligere ejer havde kun ansatte, og så tænkte jeg, at det var nok, sådan man gjorde”, fortæller han.

I mange år var de ansatte på klinikken i Hobro provisionslønnede og fik løn efter omsætning, men det er Preben Weller gået væk fra. ”Der er forskellig lønsomhed i forskellige opgaver, særligt hvad angår opgaver uden for sygesikringen. Og jeg vil hellere have, at fysioterapeuten tænker på, hvor interessant opgaven er, frem for at tænke på, hvor lønsom den er. Det er lettere at sætte nye initiativer i gang, når det alene er arbejdsgiveren, der har noget på spil i forhold til, om det kan betale sig eller ej”.

Selvom Preben Weller ikke selv har haft lejere, tør han godt give et bud på, hvorfor der er kommet fart på udviklingen i retning af flere funktionæransættelser i de senere år.

”Dengang der var faste priser på alting, fordi stort set alt var ydelser inden for sygesikringen, var det forholdsvis ukompliceret at have lejere. Men jo flere opgaver med forskellig prissætning, klinikkerne byder ind på, jo mere relevant bliver det med en anden organisering. Der er i hvert fald meget få lejere tilbage i Benefit-kæden”.

For bøvlet

Den samme strategi ser man ikke helt så tydeligt i det andet store kædesamarbejde Fysiodanmark.

”Vi har ikke nogen samlet strategi, og de enkelte klinikker må gøre, hvad der giver bedst mening”, siger direktør i Fysiodanmark, Per Gade, men tilføjer, at tendensen i Fysiodanmark er den samme:

”For mange giver det bedre mening at have ansatte end underleverandører. Vi byder ind på så mange forskellige opgaver, at det er for bøvlet at skulle forhandle med enkeltmandsvirksomheder. Jeg er overbevist om, at lejerne er en døende race”.

Endnu er udviklingen dog kun en tendens, og mange klinikejere, eksempelvis Steen Steffensen fra Klinik for Fysioterapi og Osteopati i Slagelse holder fast i lejerbegrebet.

”Jeg har to grunde til at foretrække indlejere frem for ansatte. Jeg betragter også min klinik som et uddannelsessted, som nye fysioterapeuter kan bruge som springbræt i deres videre karriere, og når de alligevel øver sig i at blive gode fysioterapeuter og osteopater, kan de lige så godt samtidig lære at drive virksomhed. Den anden grund er, at jeg er nærmest allergisk overfor papirarbejde og vil derfor helst undgå at beskæftige mig med deres aftaler med region og kommuner og forsikringer samt lønningsregnskab”, siger Steen Steffensen.