Teknologien er en effektiv hjælper

Med en smartphone og fem elastikker til brug ved hjemmetræning kombineret med 6 gange holdtræning kan en knæ- eller hoftepatient opnå samme effekt som patienter, der møder op til 12 gange holdtræning.

Sådan lyder i korte træk konklusionen på et randomiseret klinisk studie, der har evalueret effekten af en ny teknologi til genoptræning, som fysioterapeuter fra Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal Kommuner har udviklet i samarbejde med it-udviklere fra virksomheden ICURA-Aps.

Samme effekt af træning

Icura-traineren fungerer ved, at fem sensorer placeres på ben og hofte, og borgeren kan så følge sine bevægelser på smartphonens skærm, mens en stemme guider, så øvelserne udføres korrekt. Samtidig sender systemet træningsdata til fysioterapeuten på kommunens træningscenter, som i forbindelse med holdtræningen kan følge op på, om omfang og kvalitet af hjemmetræningen er i orden.

I studiet deltog 316 borgere, der havde fået enten nyt knæ eller ny hofte. 155 borgere blev randomiseret til interventionsgruppen og blev udstyret med en Icura-trainer, mens 161 borgere genoptrænede i et traditionelt forløb.

Begge forløb var af 6 ugers varighed, og alle borgere gennemgik en forundersøgelse. I interventionsgruppen deltog borgerne i holdtræning én gang pr. uge. Øvrig træning foregik hjemme, visualiseret på smartphone og med feedback fra sensorerne.

Det traditionelle forløb bestod af holdtræning to gange om ugen, og borgerne fik opfordring til hjemmetræning og støtte i form af en pjece med øvelser.

Træningseffekten blev målt med 10-metersgangtest, 2,45m up-and-go-test, Rejse-sætte-sig-test og de selvrapporterede måleredskaber HOOS for borgere med ny hofte og KOOS for nyt knæ. Borgere med nyt knæ har desuden fået målt ledbevægelighed i fleksion og ekstension.

Resultatet er kort fortalt, at borgerne opnåede samme træningseffekt i de to forløb. De forskelle, der er mellem forløbene, er meget små og ikke signifikante.

En mere coachende rolle

Foruden måling af træningseffekt er projektet blevet evalueret ved hjælp af fokusgruppeinterview med patienter og fysioterapeuter.

Borgere, der tidligere havde deltaget i genoptræning i et traditionelt forløb vurderede, at Icura-forløbet gav bedre støtte til hjemmetræning og var mere fleksibelt, men generelt var der ikke signifikant forskel i tilfredsheden de to grupper imellem. Både interventions- og kontrolgruppe var nemlig meget tilfredse med deres genoptræningsforløb.

Fysioterapeuterne oplevede, at de med teknologien fik fået en mere coachende rolle, i og med de havde en bedre basis for dialog om hjemmetræningen. Indimellem forstyrrede teknik, der drillede, den positive oplevelse, men evalueringen viser, at fysioterapeuterne alt i alt oplevede patienterne som mere motiverede og deres egen rolle som fagligt tilfredsstillende.

Rasmus Schierbeck, der er en af de medvirkende fysioterapeuter fra Gentofte Kommune, er enig:

”Icura-traineren har vist sig som et godt redskab til at øge patienternes egen mestringsevne, og vores oplevelse er, at patienterne generelt tager mere ansvar for træningen”, fortæller han.
”Der var en sund skepsis i starten over for at skulle bruge Icura, og nogle af terapeuterne stillede spørgsmål ved, om målingerne var præcise nok. Men det er vores blik jo heller ikke nødvendigvis, og to terapeuter kan godt få noget forskelligt ud af at se på den samme patient. Teknologien erstatter ikke terapeuten, men det kan måle på nogle få, specifikke parametre, for eksempel bækkentilt, knæekstension, og om der er for meget udadrotation i hoften. Det giver en form for spejlbillede til patienten og fremmer alignment, men det vil jo aldrig være hele billedet”, siger Rasmus Schierbeck.

Sparer udgifter til transport

I sammenligningen af de to forløb indgår også en økonomisk beregning. Her lyder konklusionen, at der er et gevinstpotentiale på 16 procent for så vidt angår udgifterne til fysioterapi pr. borger, mens udgifter til kørsel vil kunne reduceres med 42 procent.
Udgiften til teknologien æder dog en del af besparelsen. Regnestykket ender på, at Icura-forløbet reducerer udgiften med 18 procent i forhold til det traditionelle forløb, men dette er under forudsætning af, at borgeren benytter kommunal kørsel til og fra alle fremmøder. Hvis borgeren kun benytter kommunal kørsel til halvdelen af fremmøderne er gevinsten nede på 5 procent.

Implementering

Souschef Trine Gisselmann, Gentofte, fremhæver den positive energi, der har kendetegnet projektet.

”Der bliver jo afprøvet meget i de her år, og jeg tror, at succesen her blandt andet skyldes, at det er en rimeligt simpel teknologi i forhold til, hvad der ellers bliver eksperimenteret med - opsætning af skærme i patienternes hjem, online-forbindelser, der går ned osv.”.

På baggrund af erfaringerne i projektet, hvor 40 procent af målgruppen sagde ja til at medvirke, lyder vurderingen, at 60-70 procent af borgere med ny hofte vil kunne træne via Icura-forløb, mens det vil være tilfældet for 50-60 procent af borgerne med nyt knæ, der typisk har større problematikker med smerte og bevægelighed.

Alle fire kommuner har på baggrund af evalueringen besluttet at gå i drift og fortsætte med tilbuddet. Det indebærer blandt andet at finde ud af, om der overhovedet er et tilstrækkeligt antal apparater, eller om der skal købes flere, nu hvor der ikke længere er en kontrolgruppe, der skal træne uden teknologien.

”Politisk er det altid en gulerod, at der kan spares penge samtidig med, at kvaliteten i et tilbud fastholdes. Med tiden satser vi på en større besparelse, når indsatsen bliver en del af det daglige arbejde. Lige nu er det primære for os, at vi har været med til at udvikle en teknologi, hvor vi opnår samme træningseffekt, øger motivationen for hjemmetræning og opnår stor tilfredshed fra patienterne”, siger Trine Gisselmann.