Min arbejdsplads: Mads Langelund

Hvad laver du?

Jeg arbejder i ARTROSE FYS, en klinik på Frederiksberg, som jeg ejer og driver  sammen med Kasper Krommes, der desuden er ansat som forskningsassistent på Hvidovre Hospital, hvor jeg også selv en involveret i enkelte projekter. Vi er en klinik uden overenskomst med sygesikringen og ser udelukkende patienter med artrose, som vi behandler efter blandt andet GLA:D-konceptet. Patienterne kommer til en vurdering, hvor vi undersøger dem og tester funktion. Næste gang, de kommer, gennemgår vi øvelserne, og derefter er der seks uger med hjemmetræning og holdtræning to gange pr. uge. Vi har 5 på hvert hold, for det er det, vi har plads til. Nogle vil hellere træne hjemme end gå på hold, og andre får slet ikke trænet hjemme og vælger at fortsætte på ’vedligehold’ efter de seks uger. Vi har et samarbejde med en diætist, som vi kan henvise til ifm. vægttab.

Hvorfor lige en artroseklinik?

Jeg havde været på GLA:D-kursus og forsøgte at få konceptet implementeret på min daværende arbejdsplads, et kommunalt sundhedscenter, men desværre uden held. Og så var der jo ikke andet at gøre end at gå i gang selv. Vi kunne se, at GLA:D bredte sig Vest for Storebælt, men på det tidspunkt var der ingen klinikker i København, der tilbød det. Vi lejede os ind i en eksisterende klinik i begyndelsen, men knap et år efter rykkede vi til egne lokaler den 1. juni 2015. Her har vi 110 km2 med undersøgelsesrum, træningssal og omklædning på Frederiksberg. Jeg har haft mit andet arbejde ved siden af 32 timer pr. uge, men nu har vi nået en omsætning, hvor vi kan se, at det kan bære, at jeg går på fuld tid. Investeringen har ikke været så stor. Vi har skudt ca. 60.0000 kroner ind hver, fortrinsvis til husleje, depositum, udstyr og markedsføring.

Hvad har drevet jer?

Det startede som et hobbyprojekt, fordi Kasper og jeg begge kan lide iværksætteri og også gerne ville forholde os til den administrative del. Men vi er først og fremmest drevet af det faglige, af lysten til at gå i dybden med evidensbaseret fysioterapi. Det er det, der er drivkraften. Kasper har i kraft af sit job på Hvidovre fingeren på pulsen omkring artrose, og vi er optagede af ikke bare at implementere, men også dele den nyeste viden. Det gør vi på vores facebookside og med gratis foredrag på klinikken. Vi bruger også kræfter på at råbe politikerne op og få dem til at prioritere træning. Vi ved godt, at vi kan risikere at skyde os selv i foden, hvis det pludselig bliver et tilbud i alle kommuner, men vi vil ikke forsinke en udvikling, vi tror på, er den eneste rigtige.

Er I ikke bange for konkurrence, efterhånden som konceptet breder sig?

Flere klinikker implementerer GLA:D, men fordi vi ikke laver andet, giver det os en form for kvalitetsstempel. Det synes vi i hvert fald selv, og det lader det også til, at patienterne synes, for vi fylder alle vores hold og har ventetid. Der har været meget fokus på træning i stedet for operation i medierne, og det kan vi mærke. Der er flere, der ringer bare for at få vores vurdering af, om de skal have et nyt knæ eller ej. Vi ser hele spektret og har haft nogen, der er kommet med en operationstid ugen efter, som de har aflyst, fordi de ville give træning en chance.

Bliver det aldrig ensformigt kun at have med én diagnosegruppe at gøre?

Nej, det synes jeg ikke. Jeg har arbejdet med knæ i de sidste fire år og synes, at det er et spændende led. Vi ser to grupper af patienter. En gruppe uden meget erfaring med træning, der får et wake up call og bliver motiverede til at begynde at træne; melder sig ind i et fitnesscenter, køber stave og begynder at gå stavgang osv. Og i den anden gruppe har vi tidligere sportsudøvere, der har udviklet artrose efter et traume, og som hurtigt bliver så gode, at vi kan sætte dem op i niveau. Vi prøver at samle patienterne lidt, så man kommer på hold med nogle på nogenlunde samme niveau.

Hvad hvis en patient beder dig om også lige at kigge på en lænd, der gør ondt?

Vores målsætning er at holde fokus dér, hvor vi er eksperter. Hvis patienterne kommer med andre ting, så kender vi nogle, der er eksperter på dét. Vi udvander vores kvalitetsstempel, hvis vi begynder at lave alt muligt. Når vi spørger folk, hvorfor de lige kommer til os, siger de, at det er fordi, vi ikke laver andet.

Hvad er det bedste ved dit arbejde?

At blive god til én ting, og at det er en patientgruppe, man kan rykke rigtig meget. Hvis de gør, hvad vi siger, kan de ret hurtigt nå deres mål. Men jeg var også rigtig glad for mit tidligere job. Der sker virkelig meget udvikling i kommunerne i de her år, og jeg savner det kollegiale. Derfor var det også en svær overvejelse, om det skulle være et hobbyprojekt ved siden af, eller om vi skulle gå all in. Men vi kunne jo se potentialet, og vi brænder for det.