"Det er en god idé at spørge ind til deres frygt"

Når de ældre kommer til udredningssamtaler hos Trine Grønbek Hamborg i Sundhedscenter Espens Vænge i Høje Taastrup, får de alle spørgsmålet: Frygter du at falde? For frygten for at falde er et problem, som de færreste ældre får talt om, mener Trine Grønbek Hamborg, fysioterapeut og årets vinder af Bachelorprisen.

Hun vandt prisen for artiklen ”Faktorer af betydning for Fear of Falling hos ældre” på baggrund af et bachelorprojekt, skrevet sammen med Christina Fog Larsen. I projektet har de interviewet fem kvinder i alderen 64-91 år om deres frygt for at falde, og hvordan det påvirker deres liv.

Chokket kan overdøve spørgsmålet

40.000 ældre indlægges hvert år efter fald her i landet. Men udover at selve faldet er ubehageligt, kan være smertefuldt og kræve indlæggelse og efterfølgende hjælp fra sundhedsvæsenet, sætter det ofte gang i en dominoeffekt. Mange indskrænker deres aktiviteter, med nedsat funktionsevne og social isolation til følge.

En ond spiral, som kan medvirke til flere fald. For selvom de ældre faktisk har kræfterne til at bevæge sig rundt, bliver de begrænset af frygten for at falde igen. Frygten nedsætter deres aktivitetsniveau, og dermed bliver funktionsevnen ringere, og risikoen for at falde stiger.

Da Fear of Falling (FOF) er et vigtigt aspekt i fald, havde Trine Grønbek Hamborg forventet, at det var noget, der blev italesat, når de ældre kom i kontakt med en sundhedsprofessionel eller en fysioterapeut i forbindelse med genoptræning. Men det var ikke opfattelsen hos interviewgruppen.

”Vi havde en forforståelse af, at der blev spurgt ind til det, men det var ikke interviewgruppens oplevelse. Måske er problemet, at vi fysioterapeuter primært har fokus på f.eks. det knæ, der skal fikses, og glemmer resten af mennesket,” siger hun.

Problemet kan også være, at den sundhedsprofessionelle kun har italesat det en enkelt gang, og at den ældre simpelthen ikke har hørt det.

”Det kan jo ske, at de ældre ikke hører det, fordi de befinder sig i en chokfase. Så det er en god idé, hvis sundhedsprofessionelle sørger for at spørge ind til fald og frygt flere gange, så det ikke kun foregår i det første møde.”

De ældre er åbne

Trine Grønbek Hamborg og Christina Fog Larsen havde også en ide om, at de ældre foretrak at holde frygten for sig selv. Men også dette blev brudt ned i undersøgelsen.

”Vi havde en forestilling om, at det var et tabu at tale om ens frygt for at falde. Men jeg synes ikke, at det generelt er noget problem. I mit arbejde møder jeg ældre, der falder flere gange om ugen, men de er meget åbne omkring det, hvis der bliver spurgt ind til det. Det gør det nemmere at afdække problemet og hjælpe dem, inden de falder og slår sig alvorligt.”

”Så jeg tror ikke, at man som fysioterapeut skal være bange for at spørge ind til det. Faktisk vil de fleste rigtig gerne fortælle om det, i hvert fald når det foregår i en en-til-en-setting. Man skal bare kaste sig ud i det – men det er naturligvis vigtigt at følge op og vide, hvordan man skal gribe det an”.

Trine Grønbek Hamborg håber, at flere fysioterapeuter fremover vil have fokus på at spørge ind til psykologiske aspekter, når de møder ældre, der er faldet, og foreslår at bruge f.eks. skemaet FES (Falls Efficacy Scale).

Det er et internationalt forankret spørgeskema, som kan hjælpe med at afklare, hvilke situationer de ældre frygter at falde i. Hun har selv fået det indført på sin arbejdsplads i Høje Taastrup Kommunes sundhedscenter, og håber, at det kan opfange de ældre, som er i risiko for at blive funktionelt dårligere på grund af FoF.

”Alle geriatriske borgere bliver spurgt om deres frygt for at falde i startsamtalen, og i de tilfælde, hvor de ældre svarer ja til, at de frygter at falde, er spørgeskemaet et nemt redskab, der giver et godt billede af faldfrygten. Det er meget nemt at overføre, og kan inddrages direkte i funktionel træning med borgerne.”

Trine Grønbek Hamborg håber også, at projektet kan bidrage til mere fokus på borgergruppens mestring af frygten, så deres tro på egne evner styrkes.

”Man kommer langt ved at tale om FoF og hvilke situationer, der udløser den. Og når situationerne bliver prøvet af i træningen i fællesskab, finder de ældre ud af, at det slet ikke er umuligt og farligt. Man kan på den måde styrke dem i troen på egen fysiske formåen ved at få trænet det sammen, så der ikke kun trænes i maskiner, men også i funktioner. På den måde finder de ud af, at det her, det kan de faktisk godt.”

I Sundhedscenter Espens Vænge i Høje Taastrup har Trine Grønbek Hamborg allerede nu oplevet ældre, som har haft gavn af metoderne. Nogle er f.eks. begyndt at tage bussen igen, uden at frygte at falde. Og på den måde kan de igen komme ud fra hjemmet, fordi de er blevet tryggere.

”Sådan et mål er fantastisk at opnå, for det giver frihed til at komme omkring og være social igen. Det giver livskvalitet.”