Leder: Ministeren har helt glemt fysisk aktivitet

Der er gode takter i den sundhedsplan, som sundhedsminister Astrid Krag (SF) sendte på gaden
 i begyndelsen af maj. Men der er også alvorlige mangler.

For at starte med det sidste: Hvordan kan man have fokus på forebyggelse og så ikke nævne fysisk aktivitet én eneste gang? Det er svært for mig at forstå.

Rigtig mange af de livsstilssygdomme, som danskerne pådrager sig, hænger snævert sam- men med, at vi bevæger os for lidt og spiser forkert.

Eksempelvis er der mange børn, der sidder alt for meget stille foran computeren eller fjernsynet. Det er vigtigt at gøre en indsats overfor dem, så de undgår motoriske problemer og ikke får grundlagt vaner, som kan give diabetes og andre livsstilssygdomme, når de bliver voksne.

Når regeringen samtidig meget prisværdigt ønsker at gøre op med ulighed i sundhed, bliver det endnu mere besynderligt, at fysisk aktivitet overhovedet ikke er nævnt i planen.

Eksempelvis uligheden på det psykiatriske område, hvor mennesker, der har været indlagt på et psykiatrisk sygehus, i gennemsnit dør 15-20 år tidligere end andre, blandt andet som følge af deres livsstil.

Til efteråret kommer regeringen med en samlet plan for psykiatrien. Her håber jeg, at superviseret fysisk aktivitet og genoptræningsplaner vil optræde som tiltag, der kan være med til at skabe mere lighed mellem det psykiatriske og det somatiske område.

Men ministeren skal selvfølgelig have ros for i det hele taget at sætte ulighed i sundhed på dagsordenen.

Som fysioterapeut kan jeg heller ikke andet end at glæde mig over, at der i sundhedsplanen sort på hvidt står, at genoptræning skal prioriteres højere.

Ikke mindst i forhold til personer med omfattende og komplekse genoptræningsbehov, eksempelvis mennesker med hjerneskader.

Det er en problemstilling, som Danske fysioterapeuter flere gange har peget på, at der bør gøres noget ved. Det ser heldigvis ud til, at regeringen et pænt stykke hen ad vejen har lyttet til, hvad vi har sagt.

Eksempelvis at der er behov for en specialisering af den kommunale indsats over for mennesker med komplekse træningsbehov.

Og så giver det god fornuft at satse på fem regionale sundhedsaftaler, i stedet for at hver af landets 98 kommuner skal lave sin egen plan. Det kan være med til at sikre borgere mere ensartede sundhedstilbud, uanset hvor i landet de bor.

Netop intentionerne om at skabe mere sammenhæng i indsatsen fra kommuner, sygehuse og praksissektoren er det svært at være uenig i.

Særligt når målet er at skabe bedre betingelser for borgere, der ifølge planen skal inddrages mere. så der er flere gode ting i ”Mere borger, mindre patient”, som regeringen har kaldt sit udspil. Men som sagt også alvorlige mangler.

Læs også artiklen: Sundhedsplan glemmer fuldstændigt fysisk aktivitet