Mere undervisning udbedes
Bøgerne er tidssvarende, de fysiske rammer i orden og praktikken udbytterig, men langt fra alle studerende mener, at der er undervisning nok på fysioterapeutuddannelsen.
Top ti
Hvad vil de studerende helst arbejde med, når de er færdige?
1. Neurologi
2. Muskuloskeletal
3. Ortopædkirurgi
4/5. Pædiatri
4/5. Idræt
6. Sundhedsfremme (fx kronikerområdet)
7. Onkologi
8. Voksne udviklingshæmmede
9/10. Psykiatri
9/10. Hverdagsrehabilitering
Sådan lyder den hurtige diagnose efter en rundspørge, som Megafon har foretaget, blandt fysioterapeutstuderende fra hele landet. De studerende er blevet stillet en række spørgsmål om alt fra de fysiske rammer til indholdet af undervisningen og fremtidens drømmejob, og umiddelbart lader det til, at der kommer en flok godt tilfredse fysioterapeuter ud fra skolerne.
68 procent er enige eller overvejende enige i, at de fysiske rammer på uddannelsesstederne er i orden, og lige så mange er tilfredse med undervisningen. Dog mener en fjederdel, at der burde være mere af den, mens kun 57 procent synes, at der er undervisning nok.
Også praktikken scorer højt, og ikke færre end 93 procent mener, at den har givet dem mulighed for at bruge det, de har lært på studiet, i praksis.
Neurologi er et hit
Næsten tre fjederdele mener, at praktikken har haft indflydelse på, hvor de gerne vil arbejde, når de er færdige. Hvilke specialer de gerne vil arbejde inden for, siger rundspørgen også noget om; topscorerne er neurologi, muskuloskeletal fysioterapi og ortopædkirurgi, og lavest scorer reumatologi, ridefysioterapi og geriatri.
De 16 procent, der angiver, at de ikke regner med at skulle arbejde patientrettet, har i stedet undervisning, forskning og administration på deres Top 3.
Der er ikke den store forskel på præferencerne i forhold til, i hvilken sektor de faglige ambitioner skal udfoldes, men der er en del flere, der vil arbejde på et offentligt sygehus, end på et privathospital.
Inden de når så vidt supplerer 69 procent deres SU med et studiejob, og for tre fjerdedeles vedkommende er studiejobbet fagligt relevant.
Pernille Madsen, København
Om undervisningen
Jeg synes der mangler helt specifik træning i at tænke i funktionel anatomi. Det at kunne foretage en strukturel undersøgelse ud fra anamnesen og dermed foretage en relevant behandling i praksis.
Mere dybde i, præcis hvilke symptomer man kan forvente ved de forskellige skader/sygdomme.
Desuden synes jeg, man kunne slå modul 5 og 10 sammen og så have et modul fyldt med anatomi og emneuger, hvor man fik indlært de forskellige teknikker, som kun er blevet afprøvet én gang.
Om praktikken
De fleste steder har praktikken givet mig mulighed for at bruge det, jeg har lært, i praksis. I træningscentre er der stor fokus på journaler, træning og hold. I klinik bliver man langt mere udfordret på netop funktionel anatomi, relevant anamnese og en specifik behandling.
Praktikken har vist mig, hvad jeg helst ikke vil arbejde med. Jeg vil ikke arbejde i psykiatrien og hospitaler hvor det omhandler sengemobilisering. Jeg kunne godt tænke mig at arbejde med sportsskader evt. på en klinik.
Om studiejobbet
Jeg arbejder i Hillerød Fysioterapi og Træningscenter, hvor lægger programmer, massere og stå i receptionen. Ud over dette arbejder jeg som handicaphjælper for en spastisk kvinde.
Emil Hyllested, København
Om de fysiske rammer
Her er meget flot, men ikke specielt funktionelt. Vi har et meget lille træningsrum, som vi kun kan benytte i timerne, og også hallen er det meget svært at komme til at låne, fordi den er lejet ud til alt muligt andet.
Det er jo en uddannelse, hvor man helst skal være så aktiv som muligt, men det er ikke nemt at få lov at være det.
Om undervisningen
Meget af det er godt, men generelt synes jeg, at der er for meget fokus på det akademiske på bekostning af de praktiske færdigheder og praktikken. Der er vigtige emner, som vi næsten ikke berører, og for eksempel fyldte psykiatri og psykomotorisk fysioterapi kun en uge.
Om praktikken
Det er rigtig godt at være ude i praktik, men det er ærgerligt, at man for eksempel kan komme ud i neurologisk praktik, inden man har lært spor om neurologi.
Praktikken har helt klart gjort mig klogere på, hvad jeg gerne vil arbejde med fremover, men jeg falder lidt mellem to stole, fordi jeg interesserer mig meget for både det manuelle og det helhedsorienterede menneskesyn og kropsterapi.
Jeg har fået lov at arbejde med begge dele i praktikken. Ikke fordi det nødvendigvis er teknikker, der er meget i brug på et sygehus, men fordi jeg har været heldig at have kliniske undervisere, der synes, at man skal gøre brug af alt, hvad man kan.
Dennis Bramsen, Esbjerg
Om undervisningen
Det, at undervisningen bliver opdelt i moduler gør, at studerende holder fuldt fokus på den del af et givent modul, de skal til eksamen i. Derved mister alle de omkringliggende og sammenbindende fag fokus.
Derudover er det et reelt problem, at vi ikke får bundet den teoretiske undervisning op på praktisk opfølgning. Vi har i uddannelsesforløbet på skolen blot to konkrete moduler med fokus på praktisk udførelse, det ene af disse ligger indledningsvis i uddannelsen og har derfor et relativt lavt niveau.
Lige meget hvor mange gange vi får fortalt, at vi først for alvor lærer faget efter endt uddannelse, er det tankevækkende, at der i undervisningsforløbet ikke fokuseres på at skabe en tryghed ved den håndværksmæssige del af faget.
Vægtningen imellem den akademiske del og den praktiske proces med de teoretiske værktøjer må ikke være så skæv, som det er tilfældet nu.
Om praktikken
Ved så minimal undervisning af overgangen 'teori-til-praksis' på skolen får vi ikke opbygget en base, vi kan videreudvikle bredt i vores praktikforløb.
Mange studerende synes, at vores praktikforløb er for korte, især modul 9 og 12. De burde være mellemlange ligesom eksempelvis jordemødrenes. Så ville vi være mere værdiskabende på praktikstedet og have en meget bedre mulighed for fordybelse og derved udvikling af faglige kompetencer indenfor fysioterapien og inden for det tværfaglige arbejde.
Jens-Christian Johs-Mathiasen
Om undervisningen
Jeg er faktisk ret skuffet over, hvor lidt praktisk man lærer på uddannelsen. Efter modul 9 praktikken stod jeg med en masse frustrationer over, at der ikke på de efterfølgende moduler blev samlet op på de praktiske mangler, jeg havde.
Man går jo nærmest direkte fra modul 9-praktikken og ud i modul 12-praktikken uden ny praktisk viden og færdigheder, da de to mellemliggende moduler handler om at skrive opgave.
Om praktikken
Praktikken har i mange tilfælde givet mig mulighed for at koble undersøgelse og behandling sammen, men vi har haft rigtig meget fokus på undersøgelse og knap så meget på selve behandlingen.
Vi har selvfølgelig lært manuelle teknikker, men der har ikke været nok undervisning i, hvornår og ved hvilke typer skader/patienter man anvender de forskellige teknikker. På skolen øver man jo trods alt på hinanden - raske mennesker - så koblingen til virkeligheden mangler.
Men noget der helt sikkert har været positivt for mig er, at jeg har fået rykket nogle grænser. Jeg havde aldrig forestillet mig at jeg ville kunne lide at arbejde med syge mennesker (på sygehuset eller kommunen), men efter praktikkerne er disse arbejdspladser helt sikkert interessante for mig at vælge.
Om studiejobbet
Jeg har to ryghold på den klinik hvor jeg var i modul 9-praktik. Jeg håber den vej at komme i betragtning til mere arbejde eller evt. vikariat.
Du skal logge ind for at se kommentarer og selv kommentere
Log ind
Er du endnu ikke medlem? Bliv medlem i dag og få fuld adgang til fysio.dk, og gør brug af vores mange medlemsfordele.
