Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Vi har brug for flere faglige fyrtårne

Det er kun ti år siden, den første fysioterapeut her i landet kunne underskrive sig med titlen professor. Siden er tallet vokset til syv, senest med udnævnelsen af to nye professorater i foråret. Det er en udvikling, som gavner både faget og patienterne, mener Tina Lambrecht, formand for Danske Fysioterapeuter, som gerne ser endnu flere professorater i fremtiden.
Tegning: Gitte Skov

"Med professoraterne har vi fået nogle markante, faglige fyrtårne ude i verden, som arbejder med fysioterapi og udviklingen af vores fag. Det betyder, at vi kan bidrage med forskning og ny viden til gavn for faget og i sidste ende patienterne. Det er jo en eksplosiv vidensudvikling.” Sådan siger Tina Lambrecht, formand for Danske Fysioterapeuter, som gerne ser udviklingen fortsætte, dog uden at kunne sætte et tal på antallet.

”Det er en del af en større strategi, at vi ønsker professorater inden for de store specialeområder. Så jeg ser en rejse, der er godt i gang, men slet ikke afsluttet. Der er skabt megen ny viden på det muskuloskeletale område, men der er andre områder, hvor vi i ligeså høj grad også har brug for fyrtårne. Vi har brug for at kunne bevæge os højere op af vidensstigen på f.eks. gerontologiområdet, for vi er en af de faggrupper, der har mange interventioner til ældre mennesker, og det samme gælder det neurologiske område. Der har vi brug for flere spydspidser.”

Akademisering giver indflydelse 

Professoraterne er en del af en akademisering af faget, som længe har stået på. 1500 fysioterapeuter har efterhånden suppleret grunduddannelsen med en kandidatuddannelse, og i foråret krydsede faget den magiske grænse med hele 100 fysioterapeuter, der har taget en ph.d. Tina Lambrecht forventer, at antallet af ph.d.´er indenfor fysioterapi vil blive fordoblet de næste 5-10 år.

”Det sikrer, at vores fag står på den nyeste viden, og at vi bliver i stand til at forholde os kritisk til faget hele tiden. Det giver indflydelse i sundhedsvæsenet, hvor der hele tiden træffes beslutninger, og vi får indflydelse via en lang række af udpegninger til såvel relevante faglige fora samt politiske. Det betyder også, at den enkelte fysioterapeut ude på arbejdspladsen kan være med til at påvirke sundhedsvæsenet, hvor de qua deres videns- og uddannelsesniveau sidder tæt på beslutninger. Det giver et markant vidensløft. Samtidig skaber ny viden nye muligheder. Der er flere kommuner, som har lyst til at indgå i forsknings- og udviklingssamarbejder. Så den store videnmasse, vi bygger op på et højt niveau, breder sig til flere sektorer. På den måde skaber vi også nye arbejdspladser.”

Lang vej til universitetsuddannelse

For mange fysioterapeuter, der ønsker at læse videre og arbejde på en forskningskarriere, kan det være en barriere, at grunduddannelsen ikke ligger på universiteterne. Foreningen har længe ønsket at placere grunduddannelsen i universitetsregi, men det kan have en længere udsigt.

”Fysioterapeutuddannelsen har et omfang, der gør, at den burde ligge på universitetet. Det ville være naturligt, fordi læger, tandlæger, kiropraktorer og mange andre, vi samarbejder med, også uddanner sig der. Derudover ville det skabe bedre sammenhæng for dem, som vil læse en kandidat. Men fra landspolitisk side har man ønsket, at der skal være færre akademikere. Man har derfor lavet reformer, som gør, at det ligger langt ude i tiden. Men netop fordi flere og flere går kandidatvejen og havner som ph.d.er og professorer, kommer vi til at opnå det, der svarer til en fuld universitetsuddannelse alligevel, så man må konstatere, at der er flere måder at bryde glasloftet på.”