Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Afslutning eller ansporing

DILEMMA // Hvordan skal man som fysioterapeut gøre, når ens patient ikke laver øvelser som aftalt?
Tegning: Gitte Skov

Oskar Oskarsen arbejder på en privat klinik, hvor han blandt andet ser Niels Nielsen en halv time hver uge. Ved første møde foretager Oskar en grundig udredning, hvorefter patient og fysioterapeut aftaler mål og behandlingsplan. 

Behandlingen består af øvelser, som Niels Nielsen skal udføre på egen hånd imellem det ugentlige besøg. Efter tre sessioner kan Oskar imidlertid konstatere, at hans patient ikke laver øvelserne som aftalt.

Han gennemgår dem derfor endnu en gang, grundigt, sammen med Niels Nielsen, samtidig med at han understreger vigtigheden af, at han træner derhjemme. Ved 4. session må Oskar dog for alvor se i øjnene, at hans patient ikke laver sin hjemmetræning.

Dermed er der ingen fremskridt i behandlingen. Hvad skal Oskar gøre?

  • Skal han fortsætte sessionerne med patienten i håbet om, at han en dag går i gang på egen hånd?
  • Skal han foreslå en afslutning af behandlingen, så patienten kan spare pengene?
  • Eller kan han gøre noget helt tredje?

Hvad synes du?