Ydelse eller nydelse?

Wilma er fysioterapeut og arbejder på klinik. Hun er en dedikeret behandler, som gør meget ud af at sætte sig ind i sine patienters problemstillinger. En af hendes patienter har sclerose og er henvist fra lægen. Hun er gangbesværet og har problemer med at holde balancen.

Wilma har derfor lagt en specifik behandlingsplan med udgangspunkt i de kliniske retningslinjer, som indeholder balance- og konditionstræning. Patienten er informeret om, at hun kan risikere kortvarig symptomforværring, men at hun kan forvente en forbedring af sin gang efter 10-12 uger. Patienten har givet sit samtykke til planen, men ved femte behandling dukker hun op og siger, at hun ikke vil træne mere. Hun synes ikke, at træningen virker, hun har faktisk fået mere ondt i kroppen, efter hun er begyndt til fysioterapi. Hun er meget anspændt i nakken, og har hørt, at massage skulle være rigtig godt. Derfor vil hun gerne bruge resten af tiden til massage, for det kan hun mærke, at hun har brug for.

Hvad skal Wilma gøre? Skal hun smide behandlingsplanen ud til højre og give patienten den massage, hun beder om? Velvidende, at det ikke virker på den lange bane, men kun giver kort lindring? Eller skal hun stå fast og nægte at massere, med henvisning til, at hun er forpligtet til at gøre det, som er til patientens bedste? Hvor meget skal man imødekomme sine patienters ønsker?

Hvad ville du gøre?