Håndfast taknemmelighed

Viggo er ejer af Klinik for Fysioterapi i Y-Købing. Her har han igennem et længere forløb haft en ældre, velhavende mand i behandling og genoptræning. Viggo og patienten får gennem forløbet en god relation, og patienten har efterhånden også fået lært en hel del af klinikkens øvrige personale at kende på grund af de mange timer, han har tilbragt i træningslokalet.

Den dag, patienten afsluttes, kommer han kørende i sin store bil, belæsset med kasser. Han har nemlig besluttet, at alle på klinikken skal profitere af de gode resultater, han føler, han har opnået, så han har taget en kasse med meget god vin med til hver af klinikkens i alt 7 medarbejdere.

Viggo protesterer selvfølgelig og siger, at det kan de på ingen måde tage imod, men patienten insisterer. For ham er det et greb i lommen, og det betyder simpelthen så meget for ham at få lov at vise sin taknemmelighed, insisterer han.

Viggo er i syv sind. Han har jo bare gjort sit arbejde og fortjener ikke taknemmelighed ud over den, der afspejles i honoraret. Og da slet ikke i den størrelsesorden. Men hvordan skal han bede patienten bære kasserne ud i bagagerummet igen – hvordan siger man nej til en gave? Og så er der hensynet til hans lejere og ansatte. Han siger jo ikke kun nej på egne vegne, men også på deres?

Hvad ville du gøre?