Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Håndfast taknemmelighed

DILEMMA // Skal man som fysioterapeut sige nej til en gave fra en patient, hvis han insisterer på at give den?
Tegning: Gitte Skov

Viggo er ejer af Klinik for Fysioterapi i Y-Købing. Her har han igennem et længere forløb haft en ældre, velhavende mand i behandling og genoptræning. Viggo og patienten får gennem forløbet en god relation, og patienten har efterhånden også fået lært en hel del af klinikkens øvrige personale at kende på grund af de mange timer, han har tilbragt i træningslokalet.

Den dag, patienten afsluttes, kommer han kørende i sin store bil, belæsset med kasser. Han har nemlig besluttet, at alle på klinikken skal profitere af de gode resultater, han føler, han har opnået, så han har taget en kasse med meget god vin med til hver af klinikkens i alt 7 medarbejdere.

Viggo protesterer selvfølgelig og siger, at det kan de på ingen måde tage imod, men patienten insisterer. For ham er det et greb i lommen, og det betyder simpelthen så meget for ham at få lov at vise sin taknemmelighed, insisterer han.

Viggo er i syv sind. Han har jo bare gjort sit arbejde og fortjener ikke taknemmelighed ud over den, der afspejles i honoraret. Og da slet ikke i den størrelsesorden. Men hvordan skal han bede patienten bære kasserne ud i bagagerummet igen – hvordan siger man nej til en gave? Og så er der hensynet til hans lejere og ansatte. Han siger jo ikke kun nej på egne vegne, men også på deres?

Hvad ville du gøre?

Del eller udskriv artiklen
5 kommentarer til artiklen
×Skriv en kommentar
  • Anders Karlsson

    Det afhænger af størrelsen på gaven. Men med dagens størrelse på fyshonoraret, så er alle bidrag velkomne.
  • Jane Østergård Lundbæk

    Jeg er kommunalt ansat fysioterapeut og i lyset af en kommunal sag i sommeren 16 hvor 21 offentligt ansatte blev sigtet for bestikkelse er denne debat ret aktuel.
    I min kommune har vi ret klare retningslinjer (sådan ca. oversat til: "må ikke"). Men også meget vigtigt en definition af undtagelserne, der er med til at gøre det lettere for os at navigere og at kunne sige nej tak, hvis gaven er for stor.

    Undtagelserne er:
    Offentlige ansatte kan modtage sædvanlige lejlighedsgaver i forbindelse med arrangementer af personlig karakter som f.eks. særlige fødselsdage, jubilæer eller afsked.
    Offentligt ansatte kan modtage mindre gaver fra forretningsforbindelser mv. i forbindelse med højtider, for eksempel jul eller nytår. Ikke mindst i disse tilfælde er det vigtigt, at der er tale om beskedne gaver
    Ansatte kan endvidere modtage beskedne taknemmelighedsgaver i de tilfælde, hvor det kan synes uhøfligt at returnere gaven.
    I XX Kommunes personaleregel er der fastsat beløbsgrænser for disse gaver. Det vejledende beløb er pt. max 350 kr.

    Jeg mener, undtagelserne er meget vigtige. Uanset hvordan vi vender og drejer det, befinder vi os i et asymetrisk magtforhold og det kan være meget vigtigt for den enkelte at kunne vise sin taknemmelighed. Så I mine øjne er det almindelig pli at tage imod. Samtidig er det godt med nogle grænser for at sikre et forholdsvis ensartet serviceniveau samt forebygge at der tvivles på vores upartiskhed.
  • Frank Vangsgaard

    Har ofte oplevet, at der pludselig står en flaske rødvin, en halvflaske spiritus (af suspekt sydtysk karakter) eller en bakke med kager fra bageren med en lille venlig hilsen på skrivebordet. Typisk fra patienter, som har afsluttet behandlingen; faktisk ofte fra sommergæster, der lige kommer forbi på vejen hjem fra ferien, som af den ene eller den anden grund kom til at omfatte en eller flere fys-behandlinger.
    Jeg har også modtaget tilsvarende gaver for konkrete ekstraordinære tjenester, som ikke som sådan har noget med fys at gøre; indstilling af et TV, udskiftning af pærer eller sikringer, klipning af negle, tilslutning af en vaskemaskine, hjælp med opringning til diverse supportnumre ang. TV, mobil eller bredbåndsabonnementer eller klager over fejl og mangler.
    Jo, man prøver meget, når man kommer ud i de små hjem på hjemmebehandlinger, og når man har svært ved at sige nej til noget, som véd man kan hjælpe med. Jeg beder aldrig om betaling, men siger altså ikke "nej tak", hvis der alligevel falder en lille ting af. :-)
  • Jens Gramstrup Olesen

    For nogle år siden væddede jeg med mange patienter på min daværende arbejdsplads, hvorvidt jeg kunne fordoble deres gangdistance på tre uger - jeg væddede en flaske cognac, hvis jeg vandt til mig - og hvis jeg tabte til patienten. En win-win situation skulle man tro.
    Efter et års tid kom min chef til mig og sagde at jeg måtte vædde om noget andet.
    Jeg valgte chokolade eller en 6 IPA øl med samme succes.
    Moralen er vel.........................måske, at en flaske cognac om ugen er nok;-)
  • Heidi Stenger

    Nogle gange skal man glemme janteloven og tage i mod den ros man får ,også selvom rosen i dette tilfælde er en kæmpe gave. Det er også tydeligt at patient gerne vil give det, han har selv tænkt over det og ville ikke slæbe alt den vin ind, hvis han ikke mente det! Det er dog stadig rigtig fint at vise stor taknemlighed og prøve at fortælle PT at det behøver han altså ikke osv.
Indsend kommentar