100 fysioterapeuter har en forskeruddannelse

Det er i den grad værd at fejre. I januar forsvarede Jane Andreasen sin ph.d.-afhandling og blev dermed fysioterapeut nummer 100 med en forskeruddannelse. Det er et syvmileskridt på vejen mod at sikre udvikling af faget og professionen.

Der er nemlig brug for fysioterapeuter, der forsker og skaber ny viden. For kun ved på videnskabelig vis at undersøge, hvad der virker, kan vi udvikle faget og den daglige praksis. Hvis vi skal evidensbasere vores fag, er der brug for forskning. Hvis vi skal sikre anerkendelse af faget og fysioterapeuter som professionelle sundhedsaktører, er der brug for fysioterapeuter, der forsker.

Derfor er det glædeligt, at der nu er 100 fysioterapeuter med en formel forskeruddannelse, og mindst 37 flere på vej. Og imponerende, hvor hurtigt det er gået, siden Hans Lund i 1997 som den første fysioterapeut fik en ph.d. grad. Det var dengang, at fysioterapeuter måtte en tur til udlandet, typisk Sverige, for at blive forskere. Men siden er der kommet sundhedsfaglige kandidatuddannelser i Aarhus, Odense og København, og ikke mindst en kandidatuddannelse i fysioterapi på Syddansk Universitet. Det har alt sammen været med til at sætte skub i udviklingen.

I den forbindelse vil jeg ikke undlade at give os selv et klap på skulderen. For Danske Fysioterapeuter har i hele perioden konsekvent arbejdet for at få flere fysioterapeuter til at vælge forskervejen, bl.a. ved hvert år at uddele omkring to millioner kroner til forskningsprojekter og ph.d.-uddannelse og ved at medvirke til at etablere kandidatuddannelsen i fysioterapi.

Det betyder ikke, at vi er nået i mål. Så langt fra. Der er stadig mange områder, hvor der er brug for mere forskning og flere fysioterapeuter, der forsker. Eksempelvis på det neurologiske område, på børneområdet og i geriatrien.

Vi ved allerede, at mange kroniske og medicinske sygdomme kan behandles med træning og fysioterapi, men vi har brug for mere viden om, hvordan vi opnår størst mulig effekt. Vi ved også, at der er behov for mere forskning i, hvordan vi kan implementere den eksisterende viden. Og så er der behov for at forske i de nye områder af fysioterapifaget, eksempelvis når det spiller sammen med de nye velfærdsteknologier.

Men jeg er meget fortrøstningsfuld. Det tog 20 år at få de første 100 forskere i hus. Men det skulle ikke undre mig, hvis vi allerede om 6-7 år kan byde fysioterapeut nummer 200 med en ph.d.-uddannelse velkommen. For det går heldigvis stadig stærkere med at få udklækket nye forskere. Og så vil jeg opfordre dig til at læse de fine interviews i dette nummer af Fysioterapeuten med Jane, Hans og et par andre af de fysioterapeuter, som har valgt forskervejen.