Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

50 år med muskuloskeletal fysioterapi

Dansk Selskab for Muskuloskeletal Fysioterapi kan fejre 50 års jubilæum og benytter anledningen til at se tilbage til dengang, hvor fysioterapeuten blot fulgte lægens anvisninger.
Jubilæumshæftet viser også i billedform udviklingen inden for manuel terapi. Her demonstreret i en af datidens lærebøger: ”Manual of Osteopathic Practice” fra 1969.

For 50 år siden etablerede en gruppe entusiastiske fysioterapeuter med fysioterapeut Hanne Thorsen i spidsen en interessegruppe for manuel terapi. Interessegruppen er siden vokset og blevet til det, der i dag kaldes Dansk Selskab for Muskuloskeletal Fysioterapi med over 800 medlemmer.

Uddannelsen var allerede fra begyndelsen central i interessegruppens arbejde, sådan som den også er i dag. De 50 år fejres med en konference den 24.-25. marts med oplæg fra nationale og internationale eksperter og et jubilæumshæfte, der beskriver den udvikling, selskabet har været igennem. 

Formand for Dansk Selskab for Muskuloskeletal Fysioterapi (DSMF), Martin Josefsen, fremhæver i jubilæumsskriftet selskabets rolle i udviklingen af muskuloskeletal fysioterapi. ”Når vi ser tilbage på de 50 år, der er gået med DSMF – den tidligere ”MT-gruppe” – er der én ting, der går igen: En utrættelig higen efter at blive bedre – at finde og bearbejde den viden, som på det givne tidspunkt har været tilgængelig. I dag står vi med en anden tilgang til patienten, end vi gjorde dengang. Men det gør vi kun, fordi vi kontinuerligt har kunnet bygge oven på vores tidligere kollegers arbejde”.

Hvordan har tilgangen til en patient med rygproblemer forandret sig de seneste 50 år? Det kan man se i Dansk Selskab for Muskuloskeletals Fysioterapis jubilæumsskrift, hvor fysioterapeut, læge, ph.d. Hanne Thorsen, der stod for de første kurser i muskuloskeletal fysioterapi i 60’erne, og fysioterapeut, ph.d. Inge Ris skitserer den behandling, som patienten Mette ville have fået i henholdsvis 1967 og 2017.

Patienten 

Mette, 45 år henvender sig med lændesmerter, som hun har haft i et halvt år. Smerterne er værst, når hun står og går mere end 15 minutter. Hun er helt stoppet med at løbe og svømme, da det provokerer smerterne. Hun har intermitterende smerter over lænden, der også trækker ned i begge baller til midt på højre baglår. Smerterne bliver værre i løbet af dagen, men aftager når hun sætter sig, og når hun lægger sig på siden. Hun hviler sig mange gange i dagens løb. Hun har haft ryggener, siden hun var 22, men husker ikke, hvad der startede det.

Mette arbejder på kontor, er gift og har tre børn. Hun ryger ikke og spiser varieret, er 170 cm høj og vejer 80 kg. Mette har let forhøjet BT. Har haft bækkenløsning under de to sidste graviditeter og blev for syv år siden opereret i højre knæ for en meniskskade. Mette lider desuden af hovedpine, der kommer op ad dagen. Mette er glad for sit job, men føler sig noget stresset pga. nedskæringer og fyringsrunder.

Hun tror ikke, hun har en ”alvorlig” sygdom i ryggen. Tidligere gik smerterne over af sig selv. Nu fylder smerterne meget i hendes hverdag, og hun passer på ikke at lave forkerte bevægelser. Familien har overtaget mange af hendes funktioner, og hun er ofte ked af det og bekymret for fremtiden.

1967: Lægen ordinerer kortbølge og massage

Det er lægen, der vælger behandlingen, og fysioterapeuten får ikke ret meget at vide om patienten. ”Patienten har ondt i ryggen. Der ordineres kortbølge og massage af glut. max.”, kunne henvisningen lyde. Terapiassistentloven, som regulerer fysioterapeuternes virke, siger, at fysioterapeuten ”nøje skal følge lægens anvisninger”. Så fysioterapeuten skal ikke tænke selv.

Hanne Thorsen fortæller, at selvom fysioterapeuterne ikke havde lært at undersøge patienten selv, gjorde nogle det alligevel. I enkelte tilfælde ordinerede lægen øvelsesterapi eller instruktion i arbejdsstillinger. Øvelsesterapien kunne bestå af ’Williams øvelser’, en række flekterende øvelser for columna.

”Vi masserede der, hvor det gjorde ondt – og hvor lægen sagde vi skulle massere”, husker Hanne Thorsen. Strækbehandling var også almindelig til patienter med rygsmerter. Patienterne blev spændt fast om bækken og thorax på et leje, der blev forlænget i intermitterende stræk.

2017: Den bio-psyko-sociale tilgang

Mettes anamnese, som fysioterapeuten slet ikke vil have kendt i 1967, er central for fysioterapeuter i dag sammen med den fysioterapeutiske undersøgelse. Tilgangen er blevet mere individualiseret, og refleksion, klinisk ræsonnering og analyse af den enkelte patients problemstilling har fået en central plads og betydning for, hvordan fysioterapeuten håndterer patientens problematikker.

Desuden er der i dag en mere aktiv tilgang til behandling, og Inge Ris foreslår på baggrund af anamnese og undersøgelse, at Mette skal lave hjemmeøvelser og øge aktivitetsniveauet. Der skal desuden tages hånd om Mettes smerteforståelse og evt. stress. Sammen med Mette opstilles et realistisk mål for behandlingen og forløbet, der tænkes at vare 4-6 måneder med kontrolbesøg og telefonisk opfølgning.

Tag med på turen gennem 50 års muskuloskeletal fysioterapi i jubilæumsskriftet.

 Download jubilæumsskriftet "Moving forward"

 

Del eller udskriv artiklen
0 kommentarer til artiklen
×Skriv en kommentar
Indsend kommentar