Skrøbelige ældre har ofte dysfagi

Tema om dysfagi

Læs artiklen "Øvre dysfagi - udredning og behandling"

Klinisk retningslinje for øvre dysfagi

En tredjedel af alle patienter, der indlægges på lungemedicinsk afdeling med pneumoni, har dysfagi. Det drejer sig oftest om skrøbelige ældre, der bor på plejehjem, med lav score i Barthel 20, lav gribestyrke, lav BMI og dårlig mundhygiejne. Det har ergoterapeut, ph.d.-studerende Dorte Melgaard fundet i en dansk undersøgelse publiceret i tidsskriftet Dysphagia i december 2016 (1). Resultaterne fra undersøgelsen, der blev gennemført på Regionshospital Nordjylland, svarer til dem, man har fundet i andre internationale undersøgelser, fortæller Dorte Melgaard. De skrøbelige ældre har øget risiko for at dø under indlæggelsen og øget dødelighed 30 dage efter udskrivelsen.

Også på de geriatriske afsnit og på plejehjemmene er der mange ældre med dysfagi. ”Halvdelen af de indlagte på geriatriske afsnit har vist sig at have dysfagi, men det tal er underestimeret, da de demente, der også er på disse afsnit, er svære at screene. Men mange af dem har formentlig også dysfagi”, mener Dorte Melgaard.

Der er en tæt sammenhæng mellem alderdommens fysiologiske og anatomiske forandringer og dysfagi. Den aldersbetingede muskelsvækkelse rammer også svælgets muskulatur, og osteoporotiske sammenfald i nakkedelen af ryggen disponerer til dysfagi. Sensibilitetsforstyrrelse, kan påvirke bearbejdningen af føde i mundhulen og føre til fejlsynkning. ”Også sygdomme som f.eks. cancer, parkinson og demens, som forekommer hyppigere i alderdommen, har betydning for udvikling af dysfagi”, siger Dorte Melgaard.

Pneumoni er blot ét af symptomerne på dysfagi, forklarer hun. De ældre rammes på samme måde, som man ser det hos patienter med neurologiske lidelser, hvor fejlsynkning fører til manglende lyst til at spise og til underernæring og dehydrering. Under- og fejlernæring har betydning for genoptræningen og i sidste ende borgerens/ patientens mulighed for at bevare eller generhverve en alderssvarende funktionsevne.

Ergoterapeut, ph.d.-studerende Dorte Melgaard er forsknings- og udviklingsterapeut på Regionshospital Nordjylland

Kommunal bevågenhed

Den høje forekomst af dysfagi har ifølge Dorte Melgaard ført til et øget fokus i kommunerne. ”En tidlig og tværfaglig indsats kan reducere genindlæggelser. Og kommunerne er bevidste om, at det er nødvendigt at finde frem til de ældre, der har dysfagi og udrede dem. Det handler dels om at sætte ind med de rette konsistenser og ernæringsmæssige tiltag og dels at forbedre deres synkefunktion”, siger Dorte Melgaard.

Hun understreger, at det er en tværfaglig opgave at udrede og behandle dysfagi. Selvom ergoterapeuter har specialiseret sig inden for feltet, er der brug for, at alle omkring de ældre har fokus på det. ”Denne gruppe af borgere har et øget behov, hvor der både skal sættes ind i forhold til fødeindtagelse, mobilisering, respiration og træning”. Der er nogen evidens for, at specifik træning har effekt på dysfagi, men de fleste undersøgelser er ifølge Dorte Melgaard foretaget på patienter opereret for cancer i hals og strube. Træningen kan være med til at forebygge muskeltab omkring svælg og strube og styrke tungemuskulaturen.

”Det er naturligvis optimalt at målrette træningen de muskler, der er ramt. Mange af de øvelser, som man også bruger til patienter med hoved-hals-cancer, kan bruges til de ældre. Men det er også vigtigt at tænke træningen ind i det daglige arbejde med de ældre. En let måde at træne på er at få de ældre til at synge hver dag”, oplyser hun.

I forbindelse med sin ph.d. har Dorte Melgaard i et projekt søgt at styrke samarbejdet mellem Regionshospital Nordjylland og de omkringliggende kommuner. Det har blandt andet betydet, at der bruges de samme test, og det dermed er let at teste-reteste borgerne i et sammenhængende patientforløb, og at man i kommunen har sat ind med forebyggende tiltag.

Dorte Melgaard er i gang med flere projekter, der kan være med til at afdække, hvordan borgere med dysfagi opspores og behandles. De mange indlæggelser og det funktionsevnetab, der følger i kølvandet på dysfagi, giver nedsat livskvalitet hos de ældre og større udgifter for sygehuse og kommuner.

Hent referenceliste til denne artikel