Det faglige indhold er en ekstra gevinst

Man bliver sjældent rig af et studiejob. Derfor er det en ekstra gevinst, når man finder et job, som er fagligt relevant. Og det lykkes for rigtig mange, viser en ny undersøgelse, som Danske Fysioterapeuter har foretaget blandt de studerende medlemmer. 1500 studerende modtog et brev om deres vilkår, hvoraf 429 svarede på spørgsmål om løn, arbejdstider og studierelevans.

Undersøgelsen viser, at
70 procent har et studiejob,
77 procent mener, at deres job er studierelevant.
17,6 procent mener, at et studiejob gør det lettere at få et job efter uddannelsen.
51,9 procent arbejder primært for at få en bedre økonomi.
29,3 procent tjener op til 125 kr. i timen.
33 procent tjener mellem 125 og 150 kr. i timen.
8 procent får mere end 225 kr. pr time.
65 procent får ekstra goder som tøj, gratis træning og adgang til træningsfaciliteter, fx svømmehal, træningsrum og gratis

Arbejdstiden er i gennemsnit 8,1 timer om ugen, og
39 procent arbejder på privat klinik eller fysioterapeutisk træningscenter.
1 procent arbejder på et sygehus.
51 procent fik jobbet gennem netværk, og her er tidligere praktiksteder en hyppig vej til job.

30 procent af de adspurgte har ikke et job.
26 procent af dem, der ikke har job angiver, at de ikke kunne finde et.
37 procent begrunder det manglende job med, at de prioriterer studiet højere.
20 procent har haft et job, men er stoppet igen. Nogle angiver, at de kun fik løn for to timer, selvom de havde været på arbejde i syv.
15 procent skriver, at de ikke arbejder, fordi de kan leve af deres SU.

Morten arbejder 25 timer om ugen

23-årige Morten Carl arbejder gennemsnitligt 25 timer om ugen for tre forskellige sportshold: Hos FCK School of Excellence, Team Sydhavsøerne og U16, damelandsholdet i basketball. Han lægger flest timer i studiejobbet hos FCK, hvor han assisterer de unge spillere. Han masserer og yder hjælp, hvis de får skader, og træner styrke med dem i fitnesscentret. I perioder kan arbejdsugen passere 30 timer, fx når han er med på træningstur i Jylland. Når Morten Carl skal i skolepraktik, ryger timetallet op på 60. Alligevel mener han ikke, det går ud over skolearbejdet på modul 10 på UCC i Hillerød.

”Det handler om prioritering. Min familie og mine venner er meget forstående, og jeg har ingen kæreste. Selvfølgelig går det ud over de skemalagte timer ind imellem, men så læser jeg op hjemmefra. Jeg har et højt snit, så jeg ser det ikke som et problem.”

De to jobs er ulønnede, og det tredje modtager den studerende et symbolsk beløb for. Så det er ikke for pengenes skyld, at han lægger størstedelen af sin tid her.

”Jeg gør det, fordi jeg får noget ud af det. I en sportsklub får man lov til at prøve mange af de ting af i praksis, som vi har lært på skolen, og det giver en super god erfaring. Desuden interesserer jeg mig meget for området. Det er et fantastisk job, men der er en pris at betale. Jeg kan ikke tage med hver gang, der er sociale arrangementer på skolen. Men hvis man vil være god til noget, kræver det, at man lægger mange timer i det. Og så håber jeg, at fritidsjobbene kan føre et job med sig, når jeg engang bliver færdig.”

Julie får fri fra jobbet, når studiet kalder

Da Julie Brøbech Jørgensen var på vej i sin fire ugers praktik på 7. modul, bad hun om pause fra sit studiejob hos kæden Fysio- Danmark. Hun fik straks lov til at få fri.

”Min arbejdsgiver er virkelig fleksibel, når det angår mine arbejdstider. Vi har en vagtplan, hvor jeg skriver, når jeg er ledig, og så booker de mig ud fra det. Skulle det ske, at jeg alligevel bliver forhindret, så finder vi altid en løsning sammen,” forklarer hun.

Julies arbejde går ud på at give afspændende og udspændende massage til klienter i alle aldre og med mange forskellige diagnoser. Det kan være tyveårige mænd med sportsskader og 80-årige damer med spændingshovedpiner. Lønnen er 170 kroner i timen, arbejdstiden ca. fem timer om ugen, og jobbet giver et fint tilskud til SU’en. Men Julie prioriterer sit studie højt, og var det ikke for arbejdspladsens høje fleksibilitet, ville hun have svært ved at passe det.

”Jeg bruger i gennemsnit 25 timer om ugen på studiet plus læsearbejdet derhjemme. Min nuværende praktik på et hospital er 30 timer om ugen foruden kørsel og hjemmearbejde, så det er svært at se, hvordan det skulle hænge sammen, hvis jeg ikke havde fået pause fra mit studiejob,” siger hun.

Julie har før haft et studiejob i et supermarked, hvor der var vagtplaner. Det endte med, at Julie sagde op for at få bedre tid til studiet. Hun savnede også et arbejde, der var mere fagrelevant.

”I mit nuværende job er der så stor fleksibilitet, at jeg kun er gået glip af en time eller to i det halve år, jeg har haft det, og det var ikke arbejdspladsens skyld. Det var fordi, underviserne rykkede rundt på timerne, og det er jo svært at tage højde for.”

Caroline bruger sin fysioterapeutiske viden

Hver mandag og tirsdag står Caroline Dyhl Østerkryger bag skranken i et fitnesscenter. Hun byder velkommen, svarer på spørgsmål og går til hånde. Men der hvor hun oplever jobbet som studierelevant, er når hun skal lægge personlige træningsprogrammer for nye medlemmer.

Det starter typisk med en samtale, hvor hun lytter til medlemmets træningsmål, forhører ham om hans skadeshistorie og andet, der kan have betydning. Bagefter lægger hun en plan og instruerer den enkelte i øvelserne.

”Jeg kan bruge al den viden i praksis, som jeg fik på modul 3 og 4. Her kommer mange, som ikke er vant til at træne, og så må man jo vise dem, hvordan man udfører øvelserne korrekt.”

Caroline nævner som eksempel en nytilmeldt yngre mand, som kom med ambitionen om at træne fem gange om ugen. Han ville styrketræne i frivægtsområdet, for det er der, de unge mænd står.

”Men det kræver en hel del styrke, og han havde aldrig trænet før. Han havde overhovedet ingen kontrol over sin krop. Jeg foreslog, at han startede op i maskinområdet, selvom han ikke var meget for det. Jeg viste ham, hvordan man suger navlen ind, så man bliver mere stabil i coren og foreslog, at vi tales ved igen, når han har trænet nogle måneder. Det gik han faktisk med til. Men jeg måtte bruge alle mine pædagogiske evner”, fortæller Caroline.

Inger fandt sit speciale i jobbet

Inger Ida Rehhof Kaliszan var i tvivl om, hvorvidt fysioterapeutfaget var det rigtige valg for hende, selvom hun var tæt på sin afsluttende eksamen. Men da hun en dag fik tilbudt et studiejob på en tidligere praktikplads, ændrede tingene sig. Inger blev tilkaldevikar hos Plan & Handling, et aktiveringsforløb for langtidssygemeldte i Københavns Kommune.

”Jeg elskede det. Det var meget menneskeligt og ikke så forskningsorienteret som studiet. Jeg fik mulighed for at afprøve en masse ting i praksis og fik tilmed en masse erfaring. Jeg lærte meget mere her end i mange af mine praktikforløb, hvor jeg mest var med rundt og kigge på.”

Som studerende har Inger Ida Rehhof Kaliszan haft tre studiejobs. Ud over jobbet hos Plan & Handling har hun været varmtvandsbassintræner hos FOF og handicapmedhjælper for en lille dreng. Timelønnen var 125 kr. og 250 kr. i timen og timetallet mellem nul og 12, så det var ikke ønsket om en stabil økonomi, der var drivkraften. Motivationen var at få reel erfaring med fysioterapi i praksis.

”Vi havde fx ikke varmtvandsbassintræning på skolen, men det lærte jeg i jobbet. Arbejdet med den handicappede dreng gjorde, at jeg fik lært et barn at kende på en meget personlig måde. Og i Plan & Handling fik jeg en masse øvelse i at kommunikere og forholde mig til vidt forskellige mennesker. Jeg arbejdede med 25 forskellige nationaliteter, hvis liv og arbejdssituationer var meget forskellige fra mine. Det var ekstremt givende.” Da eksamensbeviset var i hus, fik hun straks tilbudt fast arbejde hos sin arbejdsgiver i Plan & Handling.

”Alt i alt har det været en måde at specialisere mig på, i den retning jeg kan lide. Jeg synes ikke, at fysioterapeutstuderende er særligt eftertragtede, når vi er færdige. På den her måde fik jeg en masse erfaring, så jeg havde noget at komme med.”