Genoptræning øger ikke risiko for reprolaps

Som beskrevet i statusartiklen om genoptræning efter diskusprolapsoperation i dette fagblad, er der i dag sparsom viden om den postoperative rehabilitering efter operation for diskusprolaps. Man ved ikke, hvornår det er forsvarligt at genoptræne, og hvordan og hvor hård den må være efter operationen. Der er således i dag store forskelle på, hvilke restriktioner patienterne får, og hvornår de begynder på genoptræningen i de forskellige dele af landet.

På Rygkirurgisk Sektor på Sygehus Lillebælt opereres 4-500 patienter om året for en diskusprolaps. Reprolaps er en kendt komplikation til kirurgi, hvor der er behov for kirurgisk intervention hos cirka 7,5 procent af patienterne. Årsagen til reprolapser er ikke kendt, men blandt nogle behandlere er holdningen, at det skyldes genoptræningen.

Fysioterapeut Elisabeth Corydon Smith og udviklingsfysioterapeut, ph.d.-studerende Stina Brogård Andersen interviewede i perioden september 2015 til august 2016 40 patienter, der havde fået en reprolaps inden for to år efter den første operation. De spurgte patienterne, hvad de selv troede havde udløst den nye prolaps og registrerede desuden data omkring køn, alder, rygning, BMI, erhverv og fysisk aktivitetsniveau.

Patienterne opgav meget forskellige årsager til reprolaps, og der kom ikke i undersøgelsen data, der kunne understøtte, at genoptræningen var den udløsende faktor.

23 ud af de 40 patienter kunne ikke oplyse en årsag til recidiv af symptomer. De resterende 17 angav meget forskelligartede forklaringer, som at stige ud af en bil, sove i en dårlig seng og hoste. Et par stykker fortalte, at de havde vredet ryg under dagligdags aktiviteter eller i forbindelse med løft. Kun én person havde fået nye symptomer i forbindelse med træning.

”Men der var intet mønster i de aktiviteter, der udløste reprolapsen. Fyrre procent af dem, der fik en reprolaps, fik den kort tid efter første operation, og den ser ikke ud til at kunne tilskrives hverken genoptræning, at patienterne var fysisk meget aktive, eller at de blev overbelastet i forbindelse med tilbagevenden til arbejde”, siger Stina Brogård Andersen.

Læs mere om undersøgelsen her

Restriktioner efter operationer

Rygkirurgisk Sektor på Sygehus Lillebælt har en række restriktioner i perioden efter en diskusprolapsoperation. Patienterne skal undgå at bøje og vride i ryggen de første 2-4 uger, de må maksimalt løfte to kilo i starten og bør herefter gradvist øge belastningen de første tre måneder. I forhold til genoptræning frarådes de benpres og maxtest de første måneder, og de bør undgå tungt fysisk arbejde de første tre måneder.

”Anbefalingerne giver vores patienter en form for tryghed, men vi skal være meget opmærksomme på at undgå, at de fører til uhensigtsmæssig fear avoidance-adfærd”, siger Elisabeth Corydon Smith.

”Undersøgelsen tyder på, at patienterne overholder vores restriktioner, og de angiver også, at de udfører de øvelser, som vi giver dem med hjem til den tidlige postoperative fase”, siger Stina Brogård Andersen. De to fysioterapeuter kan derfor heller ikke sige noget om, hvorvidt benpres og maxtest ville kunne føre til recidiv. Disse anbefalinger bygger på kirurgernes erfaring.

Rygning – den store synder

Interviewundersøgelsen fandt således ikke en sammenhæng mellem genoptræning og reprolaps. Undersøgelsen viste dog, at 33 procent af patienterne var rygere, hvilket er 11 procentpoint højere end gennemsnittet i den generelle danske befolkning.

”Vi er derfor i gang med at publicere et større studie, hvor vi ser på data fra den nationale rygkirurgiske database, DaneSpine. Her har vi undersøgt nærmere, hvor stor betydning blandt andet patienternes rygevaner har for risikoen for recidiv prolaps. Undersøgelsen peger på, at rygning kan være en synder. Derfor kunne en indsats mod rygning måske undgå nogle af reoperationerne”, siger overlæge Mikkel Andersen, der er en af rygkirurgerne på Sygehus Lillebælt. Derfor har man i rygkirurgisk sektor øget fokus på rygestop hos patienter med diskusprolaps.