Debatindlæg: Skal alle offentligt ansatte arbejde anonymt?

I psykiatrien har vi i mange år haft fokus på problematikken med patienter, der i affekt opsøger eller kontakter deres behandlere udenfor arbejdet. Jeg har eksempler på kollegaer, der er blevet opsøgt på deres hjemmeadresse eller har fået tilsendt truende beskeder med billeder af deres børn. Det værste eksempel er sagen om lægen Charlotte Asperud, der blev opsøgt på sin adresse og dræbt af en tidligere patient.

Psykiatriske patienter kan i høj grad være farlige for dem selv og andre, f.eks. når de oplever verden gennem en psykose. Med psykosen kan der komme oplevelser af paranoia, eller de kan opleve at have et særligt bånd med en person, de kun har mødt få gange. Derfor ser vi flere tilfælde af patienter, der opsøger deres behandlere i psykiatrien end i somatikken. Men vi må huske, at mennesker i krise absolut ikke kun er et fænomen i psykiatrien, men noget, vi ser overalt i sundhedsvæsenet i dag.

Ud fra lige præcist denne debat udspringer et borgerforslag om navnebeskyttelse til offentligt ansatte. Kort sagt handler forslaget om, at man som medarbejder ikke skal figurere i en patientjournal, sagsfil eller data-log med sit fulde navn. Løsningsforslaget er et tjenestenummer, hvormed arbejdsgiver altid kan identificere medarbejderen. I den daglige kontakt med borgerne identificerer den ansatte sig med sit fornavn.

I juni drøftede Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse muligheden for at udstyre offentligt ansatte med et tjenestenummer. Hovedbestyrelsen har siden meldt ud, at de støtter op om, at man som ansat i psykiatrien bør have ret til ikke at fremstå med fuldt navn i journal og i det daglige arbejde. Men de støtter ikke op om, at alle offentligt ansatte bør have ret til at bruge tjenestenummer. Som ansat i psykiatrien hilser jeg første del af beslutningen velkommen. Men jeg kan ikke forstå, hvorfor man ikke udbreder beskyttelsen til alle offentligt ansatte. For eksempel er også socialrådgivere og kommunale sagsbehandlere faggrupper, som kan være under pres fra vrede og frustrerede borgere.

Digitaliseringen og udbredelsen af sociale medier er gået stærkt de sidste par år og har gjort det let at finde data om folk, når man kender deres fulde navn. Kan du finde din privatadresse, dit telefonnummer eller måske billeder af din familie? Hvis du ikke har prøvet det for nylig, så prøv at google dit eget navn. Det er et problem, når borgere og patienter i dag kan læse de fulde navne på alle, der er inde over deres journal, nærmest øjeblikkeligt.

Hvor grænsen præcist skal gå, mener jeg, må være op til en forhandling mellem de respektive faggruppers fagforeninger og de myndigheder, der skal tage den endelige beslutning.

Det er ikke nødvendigvis alle offentligt ansatte, som har behov for anonymitet. Men de skal have muligheden for at tage stilling.

Skrevet af: Katja Milling Knudsen
Medlem af bestyrelsen i Danske Fysioterapeuters Region Hovedstaden.
FTR i Region Hovedstadens Psykiatri.
Ansat på et lukket afsnit på Psykiatrisk Center Glostrup.